tag:blogger.com,1999:blog-36448230227640041732024-03-17T20:48:24.916+01:00BörnebloggerSYMPATISKE SNOBBERBörnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.comBlogger886125tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-47030391965410445032024-03-17T20:47:00.003+01:002024-03-17T20:47:28.323+01:00Trygt og velgjort<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0028417917_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="230" src="https://f4.bcbits.com/img/0028417917_10.jpg" width="230" /></a></div>Geografien har jeg ikke helt på plads. Hun er oprindeligt fra Storbritannien og bor nu i USA. Men hvor i Storbritannien? Det er ikke det vigtige. Det betyder mere, hvornår hun er.<div><br /></div><div>For hun er lige nu, og hun er i starten af 1970'erne. Hun lyder så gennemført 70'er, endnu mere end Weyes Blood, som i højere grad trækker spor og møder noget nyt. Fonteyn, hvis borgerlige navn jeg ikke kender, har ingen interesse i at blande sin fascination af det gamle med noget nyt. Hun vil bare blive i fortiden og gøre det godt. Grundigt. Deri finder hun tryghed, og derfra skaber hun skønhed.</div><div><br /></div><div>Debutalbummet <i>Trip the Light Fantastic</i> (2022) missede jeg, og det gjorde de fleste af os vist. Alle anmeldelser, jeg er stødt på, nævner Carole King. På den nye single 'Jody' er vi tættere på Carpenters. Der er forhåbentlig et nyt album på vej med mere af den slags tæppelun vellyd.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=3366949106/size=large/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/tracklist=false/artwork=small/transparent=true/" style="border: 0; height: 120px; width: 100%;"><a href="https://fonteyn.bandcamp.com/album/jody">Jody by Fonteyn</a></iframe><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div><br /></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-6134556948517129732024-02-27T20:37:00.004+01:002024-02-27T20:37:35.839+01:00Et opgør med selvopgøret<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0034008879_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="233" src="https://f4.bcbits.com/img/0034008879_10.jpg" width="233" /></a></div>Man kan ramme en mur på mange måder. En af dem er at miste evnen til at lade sig begejstre.<div><br /></div><div>Jeg kan lykkeligvis stadig lade mig begejstre, og jeg er fortsat interesseret i ny musik, nye film, ny litteratur osv., selvom behovet for at dyrke historien fylder mere og mere. Og respekten for det, der <i>har</i> været, er i mange tilfælde større, end det var for blot få år siden.</div><div><br /></div><div>Bortset fra visse ting fra særligt 00'erne, fordi jeg dyrkede det så voldsomt dengang og senere følte et behov for at holde det ud i strakt arm. <a href="https://soundvenue.com/musik/2021/11/vi-ser-00ernes-indie-daemon-i-oejnene-og-spoerger-holder-det-overhovedet-i-dag-466198" target="_blank">Jeg skrev også en artikel om det</a>. De tvivlsomme indie-00'ere.</div><div><br /></div><div>Nogle af de ting, jeg dengang lyttede så meget til, <i>er</i> såmænd også noget lort. Noget er bare lidt ligegyldigt. Og så er der de ting, som man måske har haft behov for ikke at lytte til i et årti for så at give en chance til. Her tager man en slags opgør med det selvopgør, man ellers følte så stort behov for.</div><div><br /></div><div>MGMT fyldte meget i slutningen af 00'erne. De har lavet en del ujævne ting, men man må anerkende deres poptriumfer. De har også taget chancer. Og de har lavet ting, som jeg ikke har hørt og ikke kan udtale mig om. Nu er MGMT tilbage, og hvor jeg ikke gav <i>Little Dark Age</i> i 2018 en chance – jeg tror ikke, jeg har hørt et eneste sekund – fandt singlen 'Mother Nature' mig i 2023.</div><div><br /></div><div>Den lyder en smule hen ad Oasis, når de er gode. Der er noget klassisk poprocket over sangen iblandet det småpsykedeliske, som MGMT altid har været interesserede i. Sangen rørte mig straks, og det undrede mig, men mest af alt bekræftede den mig i, hvor ofte jeg tager fejl, og hvor ofte vi mennesker har behov for at blive konfronteret med vores fordomme.</div><div><br /></div><div>Jeg husker følelsen af at høre 'Time to Pretend' for første gang, velsagtens i 2005. Hvordan de formåede at få lytteren til at savne barndommen og hele verdens enkle indretning. Denne følelse rammer de igen på 'Mother Nature' med et ekstra lag, hvor fortælleren (og denne lytter) nu er blevet ældre, og en ny generation har fundet vej til voksenlivet i mellemtiden. Man rykker et led frem.</div><div><br /></div><div>'Mother Nature' er noget så sjældent som en popsang, der er umådeligt sympatisk uden at være flad. Hvordan gør de det? Resten af albummet, <i>Loss of Life</i>, er efter et par lytninger også fint, og nogle sange glæder jeg mig meget til at høre igen. Men selv hvis det var noget møg, ville de have stor ære af den ene sang.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=771908682/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=2469794950/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://mgmt.bandcamp.com/album/loss-of-life">Loss Of Life by MGMT</a></iframe><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-83809856502541067052024-02-03T19:59:00.001+01:002024-02-03T19:59:15.284+01:00Cyklus<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a1804454002_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="165" src="https://f4.bcbits.com/img/a1804454002_10.jpg" width="165" /></a></div><div>Post-punk er et vidt begreb, cold-wave er smallere, men selv sidstnævnte er bredere, end det var i sin oprindelige, korte cyklus helt i starten af 80'erne. Adgangen til billige synthesizere demokratiserede dengang både popmusikken og post-punken – og mange andre stilarter – og ud af kældrene væltede det med læderklædte punkere, som gerne ville føje isnende landskaber til deres komprimerede, enkle lyd.</div><div><br /></div><div>Når man hører Topographies fra San Francisco, tænker man foruden cold-wave i nogle øjeblikke på The Cure og drømmepoppen. Og man forstår jo godt, at man fortsat lader sig inspirere af legenderne, men her er forbindelsen endnu mere direkte: Sangskriver Gray Tolhurst er søn af Lol Tolhurst, der var med til at stifte The Cure og længe spillede med bandet, inden alkoholen overtog hans liv i en periode.</div><div><br /></div><div>Til tider falder æblet ikke langt fra stammen, og sønnike har også været i behandling, og nu aner han håbet i mørket. Det handler store dele af Topographies' nye album om, og det kan anbefales. Albummet altså. Men også håb.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=3140620391/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/artwork=none/track=954336261/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://topographies.bandcamp.com/album/interior-spring">Interior Spring by topographies</a></iframe><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-52683379694688988892024-01-20T20:07:00.001+01:002024-01-20T20:07:29.287+01:00Rosali forsøger at stoppe tiden<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://backend.xpn.org/wp-content/uploads/2023/08/a82bf3d80ed7d18c70c90aa0a7ca781c22d07abe_a7549985cd1cc71f9c56bb065d33db8d3b2aa803_medium_jpg-820x465.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="454" data-original-width="800" height="163" src="https://backend.xpn.org/wp-content/uploads/2023/08/a82bf3d80ed7d18c70c90aa0a7ca781c22d07abe_a7549985cd1cc71f9c56bb065d33db8d3b2aa803_medium_jpg-820x465.jpg" width="287" /></a></div>Jeg tror ikke, jeg kendte sangskriveren Rosali Middleman, før jeg for nylig hørte hendes single 'Rewind' fra det kommende album <i><a href="https://rosali.bandcamp.com/album/bite-down" target="_blank">Bite Down</a></i>.<br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hun har skrevet under med Merge, og det er som regel noget, man hæfter sig ved, men det vidste jeg ikke, da jeg lyttede første sang. Sangen fandt mig, og det var jo det, Simon Raymonde engang sagde: Den gode musik skal nok finde vej.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Dermed også sagt, at 'Rewind' er en god sang. Den er faktisk glimrende. Den er sig selv, samtidig med at den er historie, for den lander også midt i det hele, det er selvfølgelig hørt før, det er bare solidt på en måde, hvor der samtidig er hjerte og umiddelbarhed. Det hele kunne også lande dér, hvor man har hørt det før, og det føles tænkt, søgt, forceret osv. Ikke med Rosali.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Det er indierock i både folk- og countrymusikkens fodspor. Tempoet er ikke højt, men hun synger næsten på en måde, hvor hun trækker sætningerne lidt efter instrumenterne. Som om hun forsøger at stoppe tiden, hvilket lever op til ønsket i titlen. Hun leger <i>catch up</i> med instrumenterne. Alligevel synger hun med et vist overskud. Måske hun svinger sig op til at tro på, at hun faktisk kan indfange de følelser, hun vil bevare. Eller snarere: Indoptage dem, lade sig svøbe i følelserne, lade dem tage bolig i hende.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><i>Bite Down</i> er ude 22. marts.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe style="border: 0; width: 100%; height: 42px;" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=2989957233/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=278837032/transparent=true/" seamless><a href="https://rosali.bandcamp.com/album/bite-down">Bite Down by Rosali</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /> /Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-21960079155583201172024-01-06T19:51:00.003+01:002024-01-06T19:51:43.704+01:00Cheesy<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a3455162830_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="189" src="https://f4.bcbits.com/img/a3455162830_10.jpg" width="189" /></a></div>Mange af os er eller har været dybt afhængige af ironi. Derfor kan det være en befrielse at nå til et punkt i livet, hvor man ikke længere behøver ironien, men snarere kan vælge den til. Dosere den.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Da jeg var i 20'erne, var det rart, hvis nogen sagde, jeg havde en god (eller ligefrem cool!) musiksmag. Det betød vel mere for mig, at nogen bemærkede, hvad jeg lyttede til. En underlig mekanisme, ikke?</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Langt væk fra det uncool og ironiske finder man Fabiano do Nascimento på en syvstrenget guitar og Sam Gendel på sopransax.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">En brasilianer og en amerikaner. Det er behageligt og lyder lidt som børne- eller informationsfjernsyn fra gamle dage. Det er for meget af det gode, det er fløde med smør på, og det er oprigtigt. Albummet <i><a href="https://samgendel.bandcamp.com/album/the-room" target="_blank">The Room</a></i> kommer 26. januar, og det bliver garanteret for meget at høre det hele, men jeg prøver.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=158116401/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/artwork=none/track=2326422074/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://samgendel.bandcamp.com/album/the-room">The Room by Fabiano do Nascimento & Sam Gendel</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-19779791064633420492023-12-11T19:42:00.000+01:002023-12-11T19:42:23.189+01:00Årets album 2023<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0033319758_10.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="211" src="https://f4.bcbits.com/img/0033319758_10.jpg" width="211" /></a></div>Tak for i år. I mit voksenliv har jeg aldrig lyttet til så lidt musik, som jeg har i år. Det falder sammen med mit første hele år som far. Der har været mindre tid. Men det er fint, sådan må det være, jeg har ikke savnet noget. Det ville jeg måske gøre, hvis jeg havde været yngre, men følelsen af at gå glip af noget sidder ikke længere i mig. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil have mere tid, og det er jo udtryk for noget positivt: At verden er fyldt med ting, man gerne vil se, høre, læse, opleve og mennesker, man gerne vil tilbringe (mere) tid med.<div><br /></div><div>Jeg vil ikke forsøge at dissekere musikåret 2023. Der har som altid været en masse godt og en masse skidt, sådan må det nødvendigvis være.</div><div><br /></div><div>Den klassiske disclaimer: Årslister skal ikke tages for alvorligt. Både udvalg og placeringer skal tages med et gran salt. Om en uge ville listen se anderledes ud. Årslister giver for mig kun mening, hvis de er personlige – som denne – og/eller hvis de er inspirerende på en eller anden måde. Inspirerer til lytning, peger på noget nyt og potentielt spændende. Noget sjovt og inspirerende. Mere alvorligt må det ikke blive, det overlader vi til andre arenaer i livet.</div><div><br /></div><div>God læsning og tak for i år. Her er 20 plader, der var godt selskab i 2023.</div><div><br /></div><div>Hvis du vil have mit nyhedsbrev om ugentlige udgivelser, <b><a href="https://mailchi.mp/e3cd7609e8a7/nye-plader" target="_blank">kan du skrive dig op her</a></b>.<br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>20. Julie Byrne: <i>The Greater Wings</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Den melankolske sangskriver har føjet mere synth til det tidligere bare landskab. Det er stadig luftigt og naturrigt, og så er det frem for alt flot tristesse. Julie Byrnes producer og gode ven gik bort under arbejdet med albummet, og der er både sange fra før og efter dødsfaldet. Særligt interessant bliver det, når hun på ‘Moonless’ synger om et “blivende fravær”. Et fantastisk interessant koncept og fokus på negation. Hvad findes, hvad findes ikke, hvordan og hvornår findes noget som helst.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>19. ML Buch: <i>Suntub</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Det er ikke mange forundt at kunne lyde som en tur i øvelokalet og få det til at fungere. ML Buch og Bar Italia er blandt få nyere navne, der slipper af sted med det. Med danske ML Buch bliver det aldrig tænkt eller akademisk, men det er også mere end en tidsrejse, mere end 90’er og pedaler. Nogle gange minder det om Tirzah uden klaverloops, hvor man også får muligheden for at synke lidt længere ned i karbadet og blive lidt varmere.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>18. Khotin: <i>Release Spirit</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Titlen på canadiske Dylan Khotin-Footes nye album er taget fra World of Warcraft. Han har tidligere lavet mere dansable ting, men her har han helt klart lavet musik, der skal høres hjemme. Det er både rørende og sjovt og kan minde en del om Boards of Canada. Albummet er først og fremmest fyldt med gode ideer.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>17. Asma Maroof + Patrick Belaga + Tapiwa Svosve: <i>The Sport of Love</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Ambient jazz. Det er romantisk, let vemodigt uden at være voldsomt melankolsk. Ofte som kvidrende fugle. Svosve og Belaga spiller saxofon, fløjte, klaver og cello. DJ og producer Maroof samler det hele.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>16. Marlene Ribeiro: <i>Toquei no Sol</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Debutalbum af portugiser, der senere er flyttet til England, Ireland og nu Wales. Titlen betyder "jeg rørte solen" på portugisisk. Varmen fornemmer man. Det er hypnotisk, ofte langstrakt. Man får lyst til at sidde på en hvid plasticsol midt på gaden i en lille, solstegt by. Der er melodier, men man skal nogle gange lede efter dem.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>15. Slowdive: <i>Everything Is Alive</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Sympatisk titel. Alligevel lyder den mere i retning af vished om døden og altings eventuelle afslutning. Det er deres måske mest vemodige album, men også afklaret. Det er mere bart, reflekterende og mindre søgende. Det klæder dem, og det er et modent take på drømmepop og shoegazer.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>14. Le Cri du Caire: <i>Le Cri du Caire</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">En bekendt har beskrevet det som et “magisk sted mellem sufi, arabisk spoken word og jazz.” Den parisiske trio består af egyptiske Abdullah Miniawy, der synger vidunderligt og med en melankolsk smerte, den tyske cellist Karsten Hochapfel og den britiske saxofonist Peter Corser. I Paris har de skabt denne <i>Cairos gråd</i>.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>13. The Embassy: <i>E-Numbers</i></b></div><div><br /></div><div>Göteborgs eskapist-pop-godfathers er her endnu! New Order, Marine Girls og The Field Mice høres stadig, men duoen er stadig bare charmerende The Embassy, som blander de smittende popsange med lange instrumentalstykker. Der er få egentlige sange på albummet, men det lyder himmelsk fra start til slut. Overgangen fra ‘Amnesia’ til ‘Renegades’ er uovertruffen, to så skarpe popsange i streg kan ingen vel slå i 2023.</div><div><br /></div><div><b>12. Colin Stetson: <i>When We Were That What Wept for the Sea</i></b></div><div><br /></div><div>Supersaxofonisten vrider ofte overraskende ting ud af sin sax, og denne gang har han på ret kort tid lavet et album for et bearbejde sin fars død. Det er hans nok flotteste og mest sammenhængende album og en ret intens omgang. Man får nogle chancer for at ånde ud, fx på 'Passsage' og senere på 'The Lighthouse II' i samarbejde med den skotske sækkepibespiller Brìghde Chaimbeul. Overraskende god arbejdsmusik.</div><div><br /></div><div><b>11. Nation of Language: <i>Strange Disciple</i></b></div><div><br /></div><div>Sympatisk synth-pop. Nation of Language stjæler med arme og ben. Særligt fra tidlige Orchestral Manoeuvres in the Dark-udgivelser, Kraftwerk og New Order. På dette album får vi en lidt roligere udgave af Nation of Language, som dog stadig har et skær af noget hektisk gennem sanger og frontmand Ian Devaney, der næsten synger som Lars H.U.G. til tider. Gispende med små stød. Yndlingslinje: “Walk me home and walk away.” (Sole Obsession).”</div><div><br /></div><div><div><b>10. Nuovo Testamento: <i>Love Lines</i></b></div><div><br /></div><div>Man bliver sendt troværdigt tilbage til cirka 1983 af den italienske-amerikanske trio. Italo og Madonna i fokus. Otte sange på knap 32 minutter, der alle er nogenlunde lige lange. Skarpt produceret, velskrevne og meget mere end pastiche. Der er rigeligt med hjerte kombineret med præcist kendskab til en gren af pophistorien.</div><div><br /></div><div><b>9. Fenne Lily: <i>Big Picture</i></b></div><div><br /></div><div>Flot og sympatisk indie-folk-pop. Den Bristol-fødte sangskriver balancerer flot det tunge med en vis lethed i lyden. Fenne Lily synger gerne lavt og helt tæt på mikrofonen, og der er (også) på den måde noget at komme efter for fans af Cassandra Jenkins. Singlen ‘Lights Light Up’ er en af de flotteste sange, jeg har hørt i år.</div></div><div><br /></div><div><b>8. Avalon Emerson: <i>& the Charm</i></b></div><div><br /></div><div>Jeg har aldrig dyrket Avalon Emerson som dj, men jeg kan forstå, at hun ikke normalt dyrker det poppede. Det gør hun i den grad på sit debutalbum, som snarere er svævende drømmepop med stærke Saint Etienne-vibes.</div><div><br /></div><div><b>7. Brìghde Chaimbeul: <i>Carry Them With Us</i></b></div><div><br /></div><div>Skotske Brìghde spiller på smallpipes, altså en slags sækkepibe. Hun forbinder folkemusik med drone, og på de fleste sange har hun også den yderst kyndige saxofonist Colin Stetson med til at levere fylde og tapet. Den lille sækkepige i sig selv kalder på landskaber … Saftig muld. Ikke bare gråvejr, men en lysende grå, næsten sølvhimmel. ‘Crònan (i)’ har en tyngde, der holder dig i stolen, mens tankerne rejser højt op.</div><div><br /></div><div><b>6. Sweeping Promises: <i>Good Living Is Coming For You</i></b></div><div><br /></div><div>Duo fra Boston, der er flyttet til Kansas og har fået kontrakt med Sub Pop. Støjpop-post-punk med skønne basgange og solid 80'er-inspiration. Det er veloplagt og til tider kækt, og Lira Mondal har en fantastisk charmerende stemme. Er det optaget på en båndoptager? Det lyder sådan. Det fungerer i hvert fald, og det bør næsten høres højt i en bil.</div><div><br /></div><div><b>5. Lankum: <i>False Lankum</i></b></div><div><br /></div><div>Storslået folkemusik fra Dublin. Lankum har længe været anerkendte, men spiller stadig på de mindre spillesteder, når de turnerer. Med False Lankum har de nået nye højder både kunstnerisk og målt på popularitet. Det er dramatisk, det er romantisk, med både gotisk horror og hjerteskærende ballader. Albummet er langt, over en times spilletid, og føles som en film, hvis man lukker øjnene. De har lagt instrumentale åndehuller ind, så man kan tage den næste store følelse til sig, det næste store drama. Det er ikke bare folkemusik som gimmick eller i en nedtonet udgave (som The Decemberists), det er det store dyk ned i historien for at finde menneskets mørkeste afkroge og et eller andet sted finde håb. Særligt ‘Lord Abore and Mary Flynn’ er uforligneligt flot.</div><div><br /></div><div><b>4. Tirzah: <i>trip9love…???</i></b></div><div><br /></div><div>Ud af det blå kom det. En onsdag var det der bare, fyldt med en enkelthed og et flot arbejde med lag i lyden. Man kan lytte igen og igen og nå et lag længere ned. Det er stadig undervandspop og alternativ R&B, og Mica Levi har – som på de to første plader – været med til at skrive og producere. Fundamentet er korte klaverloops, sværere behøver det ikke være.</div><div><br /></div><div><b>3. Rắn Cạp Đuôi: <i>*1</i></b></div><div><br /></div><div>Eksperimenterende kollektiv fra Vietnam. De laver en slags ambient techno, men mest af alt føles det som at blive hvirvlet op i en farvestrålende tornado. Der var lidt flere elementer af jazz og hiphop på det flotte debutalbum, hvor det nye er en anelse mere fokuseret. Ja, ikke at det første var decideret ufokuseret, måske bare mere vildt. Men vildskaben er sandelig også at finde her, hvilken eksplosion!</div><div><br /></div><div><b>2. Lisel: <i>Patterns for Auto-Tuned Voices and Delay</i></b></div><div><br /></div><div>Klassisk trænet sopran sampler sin egen stemme og skaber eksperimenterende pop, som er ret nøgent i sit udtryk. Det er mere tilgængeligt, end det lyder. Der er religiøse snit, noget kirkeligt, men fra en fremtidskirke.</div><div><br /></div><div><b>1. Vince Clarke: <i>Songs of Silence</i></b></div><div><br /></div><div>Alvorstungt veksler den engelske legende mellem det meditative og underligt medrivende. Vi kender ham bedst fra Depeche Mode, Yazoo og Erasure, men her er han så langt fra poppen, som man kan komme. Alle kompositioner er bygget op om én tone. Der er noget katedralsk over det, og hvis ikke det var et ord, så er det nu. Det bliver sci-fi-industrielt på ‘White Rabbit’, hvor jeg mindes det gamle spil Deus Ex, og hvad sker der pludselig på ‘Scarper’? Hvordan får man så meget ud af dette minimale koncept? Min favorit er ‘The Lamentations of Jeremiah’, der binder det hele sammen midt på pladen. Man burde måske have sagt sig selv, at Vince Clarke <i>kunne</i> lave dette album, men det overrasker mig alligevel. En tung, men vidunderlig oplevelse.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin </div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-22001273999919166642023-11-26T19:58:00.005+01:002023-11-26T19:59:13.436+01:00Maya Shenfeld og analoge synthesizere<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0034087416_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="797" height="198" src="https://f4.bcbits.com/img/0034087416_10.jpg" width="197" /></a></div>Maya Shenfeld er lydkunstner og klassisk trænet komponist fra Jerusalem med base i Berlin.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Er der efterhånden nogen, der ikke har base i Berlin?</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Er der?</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Okay okay.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">I 2022 lavede hun det fremragende <i><a href="https://mayashenfeld.bandcamp.com/album/in-free-fall-5" target="_blank">In Free Fall</a></i>, der kombinerede analog synth med dyb, stemningsmættet brug af blæsere. Baseret på nye kompositioner er det stadig mørkt og storslået på samme tid, ikke ulig et langsomt opbyggeligt klimaks i en kanoniseret russisk roman.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Jeg kigger på dig, Dostojevskij.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hendes nye album, <i><a href="https://mayashenfeld.bandcamp.com/album/under-the-sun" target="_blank">Under the Sun</a></i>, er ude 23. februar på Thrill Jockey.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=1869412280/size=large/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/tracklist=false/artwork=small/track=191073089/transparent=true/" style="border: 0; height: 120px; width: 100%;"><a href="https://mayashenfeld.bandcamp.com/album/under-the-sun">Under the Sun by Maya Shenfeld</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-33290337962230797962023-11-03T11:09:00.006+01:002023-11-03T11:09:55.648+01:00The Embassy er stadig på toppen – og bunden<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://www.brooklynvegan.com/wp-content/uploads/2023/10/19/the-embassy-1052x592.jpeg?t=1697732718" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="800" height="149" src="https://www.brooklynvegan.com/wp-content/uploads/2023/10/19/the-embassy-1052x592.jpeg?t=1697732718" width="264" /></a></div><div>Hvordan skal jeg beskrive min kærlighed til The Embassy? Göteborg-duoen er ikke den største, men velsagtens den vigtigste og mest indflydelsesrige svenske gruppe siden årtusindskiftet. Jeg har skrevet om dem mange gange før. Både her, i nogle zines, måske flere steder, talt om og spillet dem i radioen. Hvorfor skrive igen? Hvorfor gøre noget som helst flere gange? Man søger vel en slags retfærdighed eller viden eller ønsker at videregive ... kærlighed.</div><div><br /></div><div>De største Göteborg-hits de seneste 20 år kommer fra Håkan Hellström, men mange af de bedste svenskere står på skuldrene af The Embassy. De to pladeselskaber Sincerely Yours (jj, CEO, Honeydrips) og Information (Studio, D. Lissvik, Fontän) er begge opkaldt efter dem. The Tough Alliance, Jens Lekman og Air France er alle på forskellige måder formet af The Embassy.</div><div><br /></div><div>Fredrik Lindson og Torbjörn Håkansson er tydeligt inspireret af Pet Shop Boys og New Order, men også af enkeltheden i Marine Girls fra starten af 80'erne. Det er suveræn popmusik med forståelse for house og disco. Ja, de har selv kaldt det underklassedisco. De er glade for at sample, ofte lydbidder, der kan tolkes antikapitalistisk. De er efter eget udsagn antikarriere og antirock, og derfor spiller de gerne korte koncerter, så man ikke når at kede sig. De har endda spillet playback på papinstrumenter. Det får mig til at tænke på en The Knife-koncert, der virkelig pissede folk af på NorthSide, da alle på scenen mod slutningen af koncerten stillede sig og så ud på publikum, mens musikken demonstrativt kørte videre af sig selv. Det var en fornøjelse at se, fordi folk har vænnet sig til, at deres popkultur skal serveres på en bestemt måde. Næsten alle koncerter følger samme form, og så kan de være gode eller dårlige, men det er trist, hvis vi ender med at stille os tilfredse med selve formen og bliver dovne forbrugere. Oplevelsen med The Knife får mig til at tænke på noget, The Embassy har udtalt: Der er ikke langt mellem frustration og eufori.</div><div><br /></div><div>The Embassy formår at være upbeat, selvom alt kan lyde til at gå ad helvedes til. Det er hverken tårevædet eller ironisk. De tilbyder en tredje vej på samme måde, som New Order altid har gjort det. Det er menneskeligt, og i al vores menneskelige tragedie skal man ane, at også hverdagen kan være sjov. De kan lyde hedonistiske, men de overskrider aldrig grænsen. Romantisk er det også. Som på deres måske bedste sang 'It Pays to Belong': ”Could it be that you’re just like me? In my mind you’re so much more.”</div><div><br /></div><div>The Embassy udgiver nu deres femte album, og de kommer aldrig til at få flere lyttere, end de kortvarigt havde i 00'erne. Det betyder intet for dem, så længe de engang imellem kan udgive noget, de kan stå inde for. Forud for albummet har de i foråret udgivet singlen 'Renegades' og et halvt år senere den helt igennem fantastiske single 'Amnesia'. Hvem kan slippe af sted med at sample får på den måde i en popsang? Er det en reference til The KLF? Og hvordan laver man en popsang på den måde uden vers og omkvæd? Det kan være svært at forstå The Embassy, men det er nemt at elske dem. Overlegen popmusik fra Göteborg, der stadig er Nordens bedste musikby.</div><div><br /></div><div><a href="https://open.spotify.com/album/6uBvLAUfc7PiEE6NPZEavh?si=WuxNjwyAThqfSs5PLJN-1g" target="_blank">Lyt til <i>E-Numbers</i></a> (Spotify, intet Bandcamp-link denne gang)</div><div><br /></div>/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-4005380448383428532023-10-20T08:53:00.004+02:002023-10-20T08:55:52.209+02:00Mabe Fratti giver ved dørene<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0019498120_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="533" data-original-width="800" height="153" src="https://f4.bcbits.com/img/0019498120_10.jpg" width="230" /></a></div>Jeg kender for lidt til Guatemala, og det samme kan jeg vel sige om alle lande. Mere kan man altid vide. Men mere kan jeg også føle, for jeg har haft mindre tid og overskud til at føle en forbindelse til ny musik i år. Det er måske musikkens skyld, men jeg tvivler.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">De seneste par år har jeg imidlertid i den grad været påvirket af guatamelanske Mabe Fratti. Cellist, komponist og sanger med base i Mexico City.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Med <i><a href="https://tinangelrecords.bandcamp.com/album/ser-que-ahora-podremos-entendernos" target="_blank">Será Que Ahora Podremos Entendernos</a></i> i 2021 lavede hun ambient og avantgarde som en art hverdagsmagi, der mindede mig om en Sorrentino-film (Den store skønhed, Youth, Hand of God). </div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Med <i><a href="https://tinangelrecords.bandcamp.com/album/se-ve-desde-aqu" target="_blank">Se Ve Desde Aquí</a></i> (2022) skruede hun lidt ned for det romantiske og op for både jazz og støj. Men det var stadig en overvejende stille omgang med forståelse for stilhed. Arthur Russell og Mark Hollis høres, men mest af alt viste hun igen egen styrke.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hun fortsætter med at være gavmild: Under navnet Titanic har hun netop udgivet albummet <i><a href="https://tinangelrecords.bandcamp.com/album/vidrio" target="_blank">Vidrio</a></i> med Hector Tosta, som er kendt som i la Católica og ligeledes er en del af den eksperimenterende scene i Mexico City. Her har hun igen skruet op for jazzen, og det bliver både progget og poppet undervejs.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Og fordi hun er en knag, har hun mere dejlig musik på vej om blot et par uger i form af et nyt samarbejde ved navn <a href="https://scrawlworld.bandcamp.com/album/a-time-to-love-a-time-to-die" target="_blank">Amor Muere</a>. Det betyder "kærlighed dør", og så er scenen ligesom sat.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Start med 2021-pladen og fortsæt derfra.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=2298276254/size=large/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/tracklist=false/transparent=true/" style="border: 0; height: 470px; width: 350px;"><a href="https://tinangelrecords.bandcamp.com/album/ser-que-ahora-podremos-entendernos">Será que ahora podremos entendernos by Mabe Fratti</a></iframe><br /><br /><br />/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-88882645478456162212023-10-07T16:03:00.000+02:002023-10-07T16:03:26.669+02:00Slowdive tænker på døden<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0032714254_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="533" data-original-width="800" height="151" src="https://f4.bcbits.com/img/0032714254_10.jpg" width="226" /></a></div>Slowdive har jo altid været dejlige. Men de har også formået at lave et comeback, der føles naturligt: Hvor de både kan spille gamle favoritter, og hvor man faktisk gider høre deres nye materiale.</div><div style="text-align: left;"><br />Det selvbetitlede comebackalbum i 2017 var ikke en enlig, halvheldig svale. Dette års sympatisk betitlede <i>Everything Is Alive</i> er en mere bar, nedtonet udgave af bandet, der måske sender en besked til os alle om, at de ikke gider kaldes shoegazer længere. At de aldrig gad det, ligesom alle åndsfællerne heller ikke gad. Men vi, der skal beskrive, lærer det aldrig, vel?</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><i>Everything Is Alive</i> er ikke en naiv titel, og der er en vished om døden på spil. En bevidsthed om altings eventuelle afslutning. Slowdive har aldrig frygtet melankoli, men her er de mere vemodige, end de plejer at være. Men de er afklarede med det, døden er dem ikke fremmed.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hvor de tidligere var mere søgende, er de her mere reflekterende. Det er modent på den gode måde.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=518621864/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=198322192/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://slowdive.bandcamp.com/album/everything-is-alive">everything is alive by Slowdive</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-60966892723443965002023-09-01T13:32:00.004+02:002023-09-01T13:32:58.516+02:00Små katedraler ringer ind<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a3594468699_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="243" src="https://f4.bcbits.com/img/a3594468699_10.jpg" width="243" /></a></div>Det plejer jo at handle om ny musik på denne blog. Men hvorfor have en blog, hvis man ikke selv må bestemme, hvad man skriver om? En blog er alligevel allerede så gammeldags, så nu bliver det så gammelt som 2007.<div><br /></div><div>Når jeg lytter til mange af de ting, jeg var begejstret for dengang, rammer den hårde erkendelse, at rigtig meget var godt <i>dengang</i>. Jeg har endda skrevet en artikel om den "<a href="https://soundvenue.com/musik/2021/11/vi-ser-00ernes-indie-daemon-i-oejnene-og-spoerger-holder-det-overhovedet-i-dag-466198" target="_blank">quirky indie</a>", som fyldte så meget.</div><div><br /></div><div>Men tilbage i 2007 udkom også Stars of the Lids sidste album, <a href="https://starsofthelid.bandcamp.com/album/and-their-refinement-of-the-decline" target="_blank"><i>And Their Refinement of the Decline</i></a>. En amerikansk duo, der bestod af Brian McBride og Adam Wiltzie. Bestod. Brian McBride er gået bort, men tilbage står små monumenter, små katedraler, der får lov at ringe ind og ringe ud.</div><div><br /></div><div>Stars of the Lid kombinerer ambient og drone. Fra det mere guitarorienterede i 90'erne endte de med at inddrage væsentligt flere strygere og messingblæsere (eller horn, om man vil) på <i>The Tired Sounds of Stars of the Lid</i> (2001). Det album varede to timer. Udviklingen fortsatte på det endnu flottere og lige så lange farvelalbum, som først for nylig blev et farvel: <i>And their Refinement of the Decline</i>. To timer, som jeg har genhørt igen og igen i årevis. I mit voksenliv har jeg næppe tilbragt lige så lang tid med et album.</div><div><br /></div><div>Kompositionerne er ofte mellem 5-8 minutter, nogle endnu længere, og de lykkes med at være storslåede, næsten højtravende, og alligevel aldrig selvhøjtidelige. Det tog dem årevis at samle, adskille og på ny samle de mange lyde. Med stor respekt for instrumenterne og deres historie og tyngde. Der er meget dårlig ambient derude, og Stars of the Lid er det modsatte: De himmelske højder, der også findes.</div><div><br /></div><div>Tak for musikken. Hvil i fred, Brian.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=605498052/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://starsofthelid.bandcamp.com/album/and-their-refinement-of-the-decline">and their Refinement of the Decline by Stars of the Lid</a></iframe></div><div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"> <br />/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-43542503137630754292023-08-01T15:13:00.005+02:002023-08-01T15:13:42.744+02:00Lee Gamble og skrattende minder<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a2394588006_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="178" src="https://f4.bcbits.com/img/a2394588006_10.jpg" width="178" /></a></div><div>Lee Gamble er fascineret af alt dét, vi kun halvt husker. Minder, der er ved at forsvinde. Alle de små ting, vi går og siger til os selv. Hvordan var det nu, hun så hende læreren i håndarbejde? Hvor kommer den sætning fra, som har fundet vej til min hjerne? Og hvad med den melodi, som minder om noget Cocteau Twins, som helt afgjort <i>ikke</i> er Cocteau Twins?</div><div><br /></div><div>Lee Gamble er en producer fra Birmingham, som nu bor i London. En rutineret en af slagsen. Han har dj'et i de glade 90'ere, lavet piratradio, da det var fedt.</div><div><br /></div><div>Nu dyrker han det fragmentariske, de udviskede billeder, de slørede minder. Det minder mig lidt om danske Croatian Amor, der også dekonstruerer drømmepop.</div><div><br /></div><div>Lee Gamble har angiveligt ikke samplet denne gang, men til gengæld fodret en kunstig intelligens, som har bidraget med syntetiske stemmer.</div><div><br /></div><div>Hjernen finder vej til hjernen.</div><div><br /></div><div><i>Models</i> udkommer 20. oktober 2023.</div><div><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=922255487/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/artwork=none/track=2528214960/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://leegamble.bandcamp.com/album/models">Models by Lee Gamble</a></iframe> </div><div style="text-align: left;"><br />/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-17518583845226271872023-06-08T10:03:00.006+02:002023-06-08T10:03:52.552+02:00L'Rain og en fortættet lyd<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0032587431_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="647" height="223" src="https://f4.bcbits.com/img/0032587431_10.jpg" width="180" /></a></div>Taya Cheek er på sin vis svær at gøre sig klog på. Som så mange andre er hun vokset op med at kunne plukke på alle hylder og dykke ned i musikhistorien uden besvær.<div><br /></div><div>Forskellen er, at hun er bedre til at vælge fra og holde fokus. Under navnet L'Rain laver hun alternativ lag på lag-pop med masser af sjæl. I hvert fald soul.</div><div><br /></div><div>'<a href="https://lrain.bandcamp.com/track/two-face" target="_blank">Two Face</a>' er en formidabel sang. Stærk er også den nye single 'New Year's UnResolution', der læner sig mere op ad jazzen.</div><div><br /></div><div>Produktionen er ligesom fortættet, en smule tilrøget, gennem sprækkerne dukker melodien op. På den måde kan det minde lidt om Blood Orange, da han var god for 10 år siden.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/track=4114546341/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://lrain.bandcamp.com/track/new-years-unresolution-3">New Year's UnResolution by L'Rain</a></iframe></div><div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-82203145286910302872023-05-11T10:06:00.005+02:002023-05-11T10:06:44.842+02:00Mega Bog<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0031429828_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="571" height="249" src="https://f4.bcbits.com/img/0031429828_10.jpg" width="178" /></a></div>Eksperimenterende pop. En umiddelbart selvmodsigende betegnelse. Men pop er mange ting. Det er både dét, der er populært ifølge markedet, og det er en lyd eller en tilgang.<div><br /></div><div>Mega Bog, som Erin Elizabeth Birgy kalder sig, er en slags eksperimenterende pop. Der er fængende hooks, og de fine melodier holdes ofte lidt nede. Diskret og alligevel over the top.</div><div><br /></div><div>På singlen 'Love Is' holder hun et højt tempo, som føles langsommere, end det er. Det er en bedrift. Det er medrivende, charmerende pop. Eksperimenterende? En anelse.</div><div><br /></div><div>James Krivchenia fra Big Thief har produceret. Prominente gæster er der også: Meg Duffy fra Hand Habits, Jackson Macintosh fra Tops og Westerman.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=1201892563/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/artwork=none/track=3666828761/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://megabog.bandcamp.com/album/end-of-everything">End Of Everything by Mega Bog</a></iframe></div><div><div style="text-align: left;"><br /><br /> /Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-36862328130567769272023-04-13T11:17:00.004+02:002023-04-13T11:17:55.979+02:00Blue Bendy<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0031881315_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="790" data-original-width="800" height="177" src="https://f4.bcbits.com/img/0031881315_10.jpg" width="179" /></a></div>Der har været rigeligt med angst i Londons post-punk-scene de seneste fem -syv års tid. Kontemplative kollektiver som Caroline og Black Country, New Road og mere hæsblæsende grupper som Squid og Black Midi.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Et sted imellem og med samme kollektive udgangspunkt finder man Blue Bendy. Også de er præget af byens jazzscene og den post-rock, som var forbudt fra slutningen af 00'erne til midten af 10'erne.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Blue Bendy er en sekstet med sanger Arthur Nolan i front. Han kan til tider minde om en mere kontrolleret Tim Darcy (Ought). Blue Bendy har udgivet en række singler og en enkelt EP siden 2019.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Med singlen <i>Cloudy </i>viser de nye kvaliteter, og man tør måske håbe på, at en fuldlængde er på vej.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/track=3974923314/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://bluebendy.bandcamp.com/track/cloudy">Cloudy by Blue Bendy</a></iframe><br /> </div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-42584021130176588462023-03-27T16:19:00.002+02:002023-03-27T16:19:49.130+02:00Rival Consoles og et lille loop<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0029374402_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="571" height="226" src="https://f4.bcbits.com/img/0029374402_10.jpg" width="161" /></a></div>Producer Ryan Lee West sad en dag og pillede lidt ved klaveret med sin højre hånd, mens han optog med venstre. Ved et uheld kom han til at optage en lille sløjfe, og den kørte fint i ring.<div><br /></div><div>Den lille sløjfe, hans loop, blev til 'Spirit Loop'. Det satte ham fri, fordi han ikke behøvede tælle eller få det til at passe ind i en særlig rytme.</div><div><br /></div><div>Kompositionen er todelt. Første halvdel er bygget op om klaveret i ét tempo, mens anden halvdel er sat helt ned i tempo.</div><div><br /></div><div>Alle andre baggrundslyde er også baseret på den ene sløjfe, der er blevet manipuleret.</div><div><br /></div><div>Vellykket enkelthed.</div><div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/track=165892509/size=large/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/tracklist=false/artwork=small/transparent=true/" style="border: 0; height: 120px; width: 100%;"><a href="https://rivalconsoles.bandcamp.com/track/spirit-loop-2">Spirit Loop by Rival Consoles</a></iframe></div></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-16251038852104755232023-02-24T12:39:00.002+01:002023-02-24T12:39:23.496+01:00Untitled (Halo)<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://townsquare.media/site/833/files/2023/02/attachment-untitled-halo.jpeg?w=980&q=75" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="576" data-original-width="800" height="180" src="https://townsquare.media/site/833/files/2023/02/attachment-untitled-halo.jpeg?w=980&q=75" width="250" /></a></div>Engang besøgte jeg <a href="https://www.gorillavsbear.net/" target="_blank">Gorilla vs Bear</a> oftere. Måske hver dag. Engang hørte jeg mere lo-fi. Faldt mere på halen over ting.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Jeg tror ikke, jeg er blevet kynisk. Jeg ved, jeg har mindre tid. Jeg formoder, det bliver sådan i nogle år.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Men tiden betyder mere, selvom jeg ikke forstår den. Dét står til gengæld helt klart. At jeg ikke forstår tiden.</div><div style="text-align: left;"><br />Dejligt beroligende og sløret er debutsinglen 'El Prado Freestyle' af Untitled (Halo). Den passer på en måde ikke til tiden, passer nok bedre til den tid for 10-12 år siden, da jeg oftere kiggede på forskellige musikblogs. Meget passende er denne fundet hos Gorilla vs Bear.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Det går langsomt, det kører i ring, det er nattevenligt, en smule spøgelsesagtigt. Som det mere stille Atlas Sound.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/track=3389267853/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://untitledhalo.bandcamp.com/track/el-prado-freestyle">el prado freestyle by untitled (halo)</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"> /Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-9232659118553604372023-02-06T22:16:00.002+01:002023-02-06T22:16:27.338+01:00New German Cinema<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a3326027260_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="233" src="https://f4.bcbits.com/img/a3326027260_10.jpg" width="233" /></a></div>Jessica Weiss er bedst kendt som sanger i Brighton-trioen Fear of Men. En trio med et godt bandnavn, flotte albumtitler (<i>Loom</i>, 2014 og <i>Fall Forever</i>, 2016), elegant cover art og generelt en gennemført æstetik.<div><br /></div><div>De laver en slags eksistentialistisk drømmepop, der er vokset ud af de tidlige 80'eres britiske post-punk.</div><div><br /></div><div>Nu har Jessica Weiss fundet endnu et godt navn at udgive musik under, og denne gang er det solo: New German Cinema.</div><div><br /></div><div>Indtil videre har hun udgivet to singler, og de placerer sig umiddelbart i logisk forlængelse af Fear of Men. Et stemningsmættet lydbillede med en klar produktion, en nærmest konstaterende måde at synge på og et spil på kulde og varme.</div><div><br /></div><div>Alex DeGroot har produceret, og det valg giver mening, da han også har arbejdet med Zola Jesus, der ligeledes gør sig i en slags gotisk pop. Han har også arbejdet med Cate Le Bon. Ja, og Britney Spears, hvis vi er i gang med at namedroppe. Der kommer formentlig mere fra New German Cinema snart.</div><div><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/track=2146748969/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=f171a2/artwork=none/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://newgermancinema.bandcamp.com/track/being-dead-2">Being Dead by New German Cinema</a></iframe></div><div style="text-align: left;"> <br /><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-12398302650845182782023-01-07T11:31:00.001+01:002023-01-07T11:31:26.273+01:00Taiwanesisk oprigtighed<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a2041916904_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="216" src="https://f4.bcbits.com/img/a2041916904_10.jpg" width="216" /></a></div>Hvor meget musik har du hørt fra Taiwan? For de flestes vedkommende i Danmark er svaret nok nemt at svare på: Meget lidt.<div><br /></div><div>Hvor mange gange har du det seneste år sagt noget ironisk? Det er straks et sværere spørgsmål. Man taler ofte om, at ironiens tidsalder – der brød frem med <i>den store historie</i>s afslutning og østblokkens sammenbrud – er forbi. Det er aldrig tilfældet. Ironien hærger. Også i mit sind og i min mund.</div><div><br /></div><div>Har du brug for et skud oprigtighed, rene følelser, som ikke undskylder sig selv og en masse kærlighed til naturen, så er Cicada måske noget for dig.</div><div><br /></div><div>Det taiwanesiske orkester laver en slags kontemporær klassisk med mere end en snert af new age.</div><div><br /></div><div>Det er flot og enkelt. Japanske Flau har udgivet det seneste album <i>Seeking the Sources of Streams</i>.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=1401799348/size=large/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/tracklist=false/artwork=small/transparent=true/" style="border: 0; height: 120px; width: 100%;"><a href="https://flau.bandcamp.com/album/seeking-the-sources-of-streams">Seeking the Sources of Streams by Cicada</a></iframe></div><div><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div><div>/Martin</div></div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-7131209998439114702022-12-08T21:03:00.000+01:002022-12-08T21:03:24.199+01:00Årets album 2022<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a3441646622_10.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="227" src="https://f4.bcbits.com/img/a3441646622_10.jpg" width="227" /></a></div>Dette er den 16. årsliste, jeg laver på bloggen. At se tilbage på nogle af de gamle er lidt tåkrummende, men det har i sig selv en værdi, fordi det dengang fremstod så åbenlyst, så klart, at de 25 plader bare var årets bedste. Det føltes rigtigt i 2007, i 2008 osv. Men selv dengang vidste jeg, at selve placeringen er arbitrær. Hvor sikker er man på, at den ene udgivelse skal være nr. 17 og ikke 18 på listen? Mange vil også mene, at årslister i sig selv er fjollede, og det er heller ikke løgn. Men det er ikke det samme som at sige, at de ikke har nogen værdi.<div><br /></div><div>Det skriver jeg lidt om hvert år, og det er også en vigtig disclaimer. Men jeg har en trang til at retfærdiggøre det, altså at lave disse lister, og jeg mener vitterligt, at årslister først og fremmest bare skal være inspirerende og sjove. Give læserne mulighed for at finde god musik.</div><div><br /></div><div>Tak for i år. Her er 22 plader, jeg særligt har nydt i 2022.<br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>22. Courtney Marie Andrews: <i>Loose Future</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Arizona-sangskriverens niende album er tilgængelig americana, der grænser til pop. Chris Bear (Grizzly Bear) er med på trommer, og Josh Kaufman (Bonny Light Horseman mm.) er ligeledes med på alverdens instrumenter. Singlen ‘Satellite’ er noget af det rareste fra 2022.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>21. Burial: <i>Streetlands EP</i> + <i>Antidawn EP</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Den engelske superproducers to EP’er fra 2022 – med en samlet længde på en time og 17 minutter – er næsten beatløse. Men de bærer hans signaturpræg, den knitrende lyd og tågede fornemmelse. Det er open world-computerspil i regnvejr.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>20. Hannah Peel + Paraorchestra: <i>The Unfolding</i></b></div><div><br /></div><div>Store følelser i øjenhøjde. Det er filmmusik, det er nyklassisk, og det taler direkte til sjælen. Nordireren har tidligere komponeret til bl.a. Game of Thrones, men her er det storladent på lidt mere underspillet vis. Paraorchestra er et progressivt orkester fra Bristol, der kombinerer klassiske med elektroniske instrumenter. De arbejder med tilgængelighed i både åndelig og bogstavelig forstand: De bærer navnet Paraorchestra, fordi der også er plads til musikere med handicap.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>19. Emeka Ogboh: <i>6°30’33.372”N 3°22’0.66”E</i></b></div><div><br /></div><div>Den nigerianske producer har zoomet ind, helt ind, på et busstoppested i Lagos. Samtaler, dyttende biler, tilfældige udvekslinger. Alle disse samples smelter sammen med trommer, bas og lidt synth. Det er ultralokalt og samtidig sit eget sted uden for os. Ambient techno af en art, men mest af alt en menneskelig puls.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>18. Sofie Birch: <i>Holotropica</i></b></div><div><br /></div><div>Ambient elektronisk med plads til både veldoseret saxofon, harpe og fløjte. Hun har været et anerkendt navn i både ind- og udland i nogle år, og i år kom så første fuldlængde. Eventyrligt på den stenede måde.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>17. Jana Horn: <i>Optimism</i></b></div><div><br /></div><div>Et debutalbum så enkelt og effektfuldt, at man næsten ikke kan tro det. Det kan i øjeblikke minde lidt om Lidt Yo La Tengo i produktionen, særligt trommerne. I andre øjeblikke er nøgenheden så afvæbnende, at man snarere tænker på Mount Eerie.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>16. Heather Woods Broderick: <i>Domes</i></b></div><div><br /></div><div>Instrumental cello-tristesse. Heather er multiinstrumentalist og sangskriver fra Portland, som denne gang holder stemmen i ro og lader celloen tale. Det er meditativ drone, der hjælper med at lade tankerne vandre eller snarere flyde.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>15. Weyes Blood: <i>And in the Darkness, Hearts Aglow</i></b></div><div><br /></div><div>Natalie Mering hører til en anden tid. Som sangskriver holder hun af langsomme, tålmodige sange. Hun holder også af 70’erne, Carpenters, romantisk og cinematisk folk. Med sit hidtidige hovedværk <i>Titanic Rising</i> (2019) markerede hun sig som én af få værdige hovedpersoner fra 2010’ernes indie-scene. Denne opfølger er lige så sympatisk og nærmer sig i perioder skønheden fra forgængeren.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>14. Anaïs Mitchell: <i>Anaïs Mitchell</i></b></div><div><br /></div><div>Hun er bl.a. kendt fra charmerende Bonny Light Horseman (som også har udgivet et fint album i år). Josh Kaufman fra samme band har produceret, og han skaber også her ren vellyd, så Anaïs’ herlige stemme kan folde sig ud. Det er ikke helt en whiskystemme, i så fald ikke røget, men den har marineret lidt. Der er erfaring og livsklogskab bag.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>13. Molly Nilsson: <i>Extreme</i></b></div><div><br /></div><div>DIY-synthpop fra Berlin med den svenskfødte kunstners velkendte sans for både humor og indignation. På sit 10. album er hun mindre minimalistisk, end hun plejer, og en anelse mere rocket.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>12. Caroline: <i>Caroline</i></b></div><div><br /></div><div>8 m/k stort orkester, der laver folkemusik og post-rock. Det er traurigt og leveret alvorligt og fantasifuldt, ofte grænsende til det mismodige. Der er sørgekor, lange passager med opbygning og stille nedrivning. Gå en tur i gråvejret med denne sympatiske satan.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>11. Hagop Tchaparian: <i>Bolts</i></b></div><div><br /></div><div>Debutalbum af britisk-armensk producer. Techno med et bankende hjerte baseret på field recordings samlet i Armenien og rundt omkring Middelhavet de seneste 15 år. Han kommer egentlig fra en punkbaggrund, men endte dybere og dybere i Londons klubscene, hvor han lærte Four Tet og Hot Chip at kende. Der er gang i trommerne, godt med percussion og gnist.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>10. Christine and the Queens: <i>Redcar les adorables étoiles</i></b></div><div><br /></div><div>Franskmandens hidtil bedste album. Der er færre åbenlyse hits, mere jam, måske mere teater eller musical, men ikke skabagtigt. Der er skruet lidt op for 80’er-produktionen, og det er en rigtig god beslutning.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>9. Dawn Richard + Spencer Zahn: <i>Pigments</i></b></div><div><br /></div><div>Klassisk musik møder R&B. Ud fra den beskrivelse kunne man måske undervejs undre sig over, hvad man egentlig lytter til, men det glider så let sammen. Verdener væver sig ligesom ind i hinanden. Som DNA-strenge, der flyver væk mod nogle bjerge.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>8. Horsegirl: <i>Versions of Modern Performance</i></b></div><div><br /></div><div>Teenagetrio fra Chicago, der mirakuløst levede op til hypen med dette debutalbum fyldt med både angst og selvironi. De har succes med både stram post-punk og slacker-rock, selvom det aldrig kammer helt over i sidstnævnte. Stærke hooks.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>7. Cate Le Bon: <i>Pompeii</i></b></div><div><br /></div><div>Art-pop med overskud. Man ser vindblæste landskaber for sig. Det er lyden af et menneske, der har følt sig fremmedgjort og nu rækker ud igen. Måske waliserens hidtil bedste album.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>6. Let’s Eat Grandma: <i>Two Ribbons</i></b></div><div><br /></div><div>Alternativ pop med en snert af electropop. I nogle øjeblikke er det endog vidunderlig pop! De to engelske venner har holdt en lille pause og er vendt tilbage med stor inspiration.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>5. Andrew Tuttle: <i>Fleeting Adventure</i></b></div><div><br /></div><div>Kosmisk country. Et ambient eventyr med pedal steel, violin, saxofon, banjo og meget mere. Australske Andrew Tuttle skaber landskaber, som også William Tyler og Chuck Johnson gør det. Sidstnævnte har da også mixet albummet og leveret pedal steel på én af sangene. Steve Gunn er også blandt de mange bidragydere.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>4. Mabe Fratti: <i>Se Ve Desde Aquí</i></b></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Cellist og komponist fra Guatemala, der placerer sig et sted mellem ambient og avantgarde. Det er hverdagsmagi, hvor hun – i forhold til sidste års mere romantiske <i>Será Que Ahora Podremos Entendernos</i> – har skruet op for både jazz og støj. Det er stadig en overvejende stille omgang med forståelse for stilheden. Arthur Russell og Mark Hollis høres, men mest af alt bare en virkelig spændende cellist, komponist og sangerinde fra Guatemala.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>3. Maya Shenfeld: <i>In Free Fall</i></b></div><div><br /></div><div>Lydkunstner fra Jerusalem, der bor i Berlin og her har læst komposition på Universität der Künste. Der er højt til loftet i musikken, der kombinerer analog synth med dyb, stemningsmættet brug af blæsere. Det er minimalistisk, men stort. Ikke ulig anden halvdel af Bowies <i>Low</i> i stemning, som The Guardian fint har sammenlignet det.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>2. Barrie: <i>Barbara</i></b></div><div><br /></div><div>Stærke popsange med effektiv sommer-teen-sensibilitet. Barrie Lindsay skriver sangene selv, men det lyder som et band helt i starten af mp3-æraen. Lejlighedsvis med virkelig flotte harmonier. Enormt veloplagt.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><b>1. Naima Bock: <i>Giant Palm</i></b></div><div><br /></div><div>Den engelske sangskriver er tidligere medlem af Goat Girl, har læst arkæologi og arbejdet som gartner. Det er ikke helt uvæsentligt, for hun skriver alternative folk-pop-sange med både forståelse for og interesse i historie, arkitektur og natur. Der er en respekt for musikhistorien og langsomheden. Hun lyder som én, der har god tid og gerne vil have, at vi andre skal have det. Stemmen kan minde om Bedouine, og der er en luftighed, som afspejles i Joel Burtons produktion. Der er mange bidrag fra interessante London-musikere, bl.a. et par stykker fra Caroline (som er med længere oppe på listen). Naima Bock har i øvrigt en brasiliansk baggrund, hvilket både høres i tropicália-inspiration og meget konkret på albummets sidste sang, hvor hun folder sig ud på portugisisk. En ubesværet debut.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-10684588185879053662022-11-06T10:55:00.000+01:002022-11-06T10:55:29.863+01:00Et sted under vandet med Dawn Richard og Spencer Zahn<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/a0856949114_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="800" height="194" src="https://f4.bcbits.com/img/a0856949114_10.jpg" width="194" /></a></div>Jeg var ved at skrive, at nogle af de dejligste overraskelser er de uventede. Det gav ikke mening. En overraskelse er selvfølgelig per definition uventet. Hvad mener jeg så? Noget <i>ekstra </i>overraskende?<div><br /></div><div>Lad os kalde det en uventet glæde. En glæde ved noget uventet. Det uventede er her et møde mellem to verdener, to musikalske verdener: På den ene side moderne klassisk komposition (Spencer Zahn), på den anden side pop og R&B (Dawn Richard). Men det er ikke et møde, som nogle smarte typer har sat op for at iscenesætte <i>mødet</i> og dokumentere det.</div><div><br /></div><div>Det er to nysgerrige mennesker, der har haft et ønske om at møde hinanden, lytte til hinanden, udvide hinandens forståelse for skønhed og potentiale. Nu bliver det for meget af det gode, så nu stopper jeg mig selv.</div><div><br /></div><div>Med albummet <i>Pigments</i> har de to skabt et flot værk af klassiske og ambiente toner, som Dawn Richard krydrer med sin flotte stemme. Spencer er multiinstrumentalist og har skrevet og komponeret, Dawn har leveret lyrik og sang.</div><div><br /><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=3792175839/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/artwork=none/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://dawnrichard.bandcamp.com/album/pigments">Pigments by Dawn Richard and Spencer Zahn</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"> /Martin</div></div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-68894323385678251292022-10-14T14:17:00.004+02:002022-10-14T14:17:34.015+02:00Armensk ekstase<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0029240655_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="673" height="167" src="https://f4.bcbits.com/img/0029240655_10.jpg" width="141" /></a></div>Hagop Tchaparian er britisk-armensk.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hagop Tchaparian er producer.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hagop Tchaparian søger gerne ekstasen.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hagop Tchaparian har samlet bidder.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hagop Tchaparian har kombineret disse bidder.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Field recordings fra Armenien og rundt omkring Middelhavet.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Hagop Tchaparian har givet os techno med et bankende hjerte.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Og Four Tet udgiver det.<br /><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=3427936072/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=4052848724/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://hagop.bandcamp.com/album/bolts">Bolts by Hagop Tchaparian</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-60408869949511067482022-09-28T21:32:00.003+02:002022-09-28T21:32:49.624+02:00Pust og sæt det ind igen<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0015575090_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="525" data-original-width="800" height="142" src="https://f4.bcbits.com/img/0015575090_10.jpg" width="217" /></a></div>Som barn kravlede jeg i rør. Når jeg var blød, rund og pink, kunne jeg sluge onde væsener og indoptage deres egenskaber. Sådan kunne jeg måske fortsætte en mindre række af Nintendo-referencer, men du skal videre.</div><div style="text-align: left;"><br />Det varmer mig at tænke på den tid. Varmer mig at blive taget tilbage. Jeg græder ikke mere, end jeg plejer, men jeg kunne græde mere. Det er en god ting.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Teebs fra Los Angeles rammer den knitrende varme. Det gør han med harpe, der lægger sig oven på et beat, der ville gøre de gamle triphoppere stolte.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Og hvor rammer han den knitrende varme? Med en sang, der ganske passende hedder 'NES'. Eller skrevet helt ud: Nintendo Entertainment System. NES. Nes, please.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Når et spil ikke duede, kunne man med held puste ind i spilkassetten. Når det fungerede, var det magi. Når det ikke fungerede, var det hverdag i sjælen. Muligheden for magi efterfulgt af magi.<br /><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=3947689482/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=587420459/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://teebs.bandcamp.com/album/did-it-again">Did It Again by Teebs</a></iframe><br /><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-86318617540748449512022-08-29T18:04:00.002+02:002022-08-29T18:04:30.300+02:00Hvor blev han af?<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://static.ra.co/images/reviews/2022/pantha-du-prince-garden-gaia-960x960-cover.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="472" data-original-width="472" height="182" src="https://static.ra.co/images/reviews/2022/pantha-du-prince-garden-gaia-960x960-cover.jpg" width="182" /></a></div>Hvor blev han af, Hendrik Weber? Pantha du Prince var her, der og alle vegne dengang for 10-12 år siden. Dengang vi læste forskellige musiksider og blogs, dengang jeg orienterede mig mere efter, hvem der spillede på forskellige klubber for at blive klogere på elektronisk musik efter flere år med tiltagende generisk indie-rock i ørerne.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Forsvandt Pantha du Prince? Var det min radar, den var og er gal med? Det er måske ligegyldigt. Tyskeren har i hvert fald været ok aktiv i de mellemliggende år, og de år er kun mellemliggende, fordi vi er nået fra før til nu: Et nyt album, <i>Garden Gaia</i>, er ude, og forud kom den flotte, fantasifulde single '<a href="https://youtu.be/jyyFHeKnKjI" target="_blank">Golden Galactic</a>'.<br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Den franske jazzmusiker Friedrich Paravicini har leveret strygere på sangen, der plimrer venligtsindet, men med en smule bekymring. Hvordan er vores forhold til naturen? Det er Hendrik Webers ærinde, han ved det ikke, han spørger ud i lokalet, ud i rummet, ud i skoven. Har man læst eller set <i>Annihilation</i> (roman af Jeff VanderMeer, filmatisering af Alex Garland), kan man måske se fyrtårnet i Area X for sig. Både flot og foruroligende.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3644823022764004173.post-47009430957856411952022-07-12T13:17:00.005+02:002022-07-12T13:17:59.097+02:00Courtney Marie Andrews søger det luftige<div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://f4.bcbits.com/img/0028901875_10.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="533" height="255" src="https://f4.bcbits.com/img/0028901875_10.jpg" width="170" /></a></div>Phoenix, Arizona. En sangskriver, der blander americana og folk-rock. En sangskriver, der nærmer sig et mere luftigt indie-territorium med ambient føling.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Courtney Marie Andrews er på vej med nyt, og singlen 'Satellite' lover utroligt godt. Chris Bear (Grizzly Bear) er med på trommer, Josh Kaufman (Bonny Light Horseman) spiller forskellige instrumenter, og Sam Evian har hjulpet med indspilningerne. Det har han også gjort for Big Thief og Cassandra Jenkins, og sidstnævnte kommer man til at tænke på, når man hører 'Satellite'.<br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Det er en kærlighedssang, en kærlighedserklæring, en kærligheds-whatever, vi har brug for den.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Albummet <i>Loose Future</i> udkommer 7. oktober.</div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><iframe seamless="" src="https://bandcamp.com/EmbeddedPlayer/album=109861569/size=small/bgcol=ffffff/linkcol=0687f5/track=2978669205/transparent=true/" style="border: 0; height: 42px; width: 100%;"><a href="https://courtneymarieandrews.bandcamp.com/album/loose-future">Loose Future by Courtney Marie Andrews</a></iframe></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">/Martin</div>Börnebloggerhttp://www.blogger.com/profile/01675287057144480572noreply@blogger.com0