tirsdag den 20. maj 2014

Orchid Mantis

Takket være den glimrende blog yvynyl stødte jeg nyligt på Orchid Mantis fra Atlanta, Georgia. 17-årige Thomas Howard står bag, men alderen skal ikke være i fokus.

Han har nu lavet en EP med den fine titel Some Songs, der er blevet optaget på bånd og består af en blanding af field recordings, found sounds og samples samt egne instrumenter og vokal.

Det passer udmærket til aften- og nattetimerne i det varme(re) halvår. Læs mere om tilblivelsen af EP'en i det brev, Howard har skrevet til yvynyl. Han beskriver selv musikken som "found sounds, tape collages and pop songs about forgetting".

EP'en kan høres på både SoundCloud og Bandcamp.



/Martin

søndag den 11. maj 2014

Beta Frontiers

Sidste år udgav Diana fra Toronto den herlige Perpetual Surrender på Jagjaguwar. Carmen Elle viste sig som én af de mest interessante sangerinder i 2013, og nu deler hun igen sin røst med os.

Det gør hun på en ny single af Toronto-kollegaen Beta Frontiers, der med So Cold markerer sig som et navn, der bestemt er værd at holde øje med. De deler dovenskaben og den trætte lidenskab. Vejen mod overgivelse – den ene eller den anden vej.



/Martin