Kathleen Edwards har prioriteterne i orden

Canadiske Kathleen Edwards udgav fire plader mellem 2003 og 2012. Så brød hun og Justin Vernon. Kort efter annoncerede hun en pause fra musikken. Der skulle ske noget... andet.

Det andet blev en kaffebar med det herlige navn Quitters. Selvironi har hun rigeligt af. Tid til sine hunde har hun også. Lysten til at lave musik kom også tilbage.

I maj kom så singlen Options Open. En vaskeægte landevejsbasker. En sang, der lyder langsommere, end den egentlig er. Og det er egentlig tricket: At sløve alting ned. Mærke alting lidt langsommere og mere opmærksomt.

For thirty-nine years I've been keeping my options open

Det er en forrygende linje i sig selv, og det er kun endnu bedre, at den styrer omkvædet.

Albummet, Total Freedom, er landet denne weekend, og det er en flot omgang alternativ country og folk. Eller bare popmusik lavet af en person, der forstår sig på kaffe, træer og at vælge den rigtige park til sine hunde.

Total Freedom på Bandcamp

/Martin

Mike Polizze og en hyldest til det, der er godt nok

Dette albumcover er ikke flot. Det er muligvis en hyldest til coverart fra en svunden tid, men flot er det ikke. Men der er noget hæderligt over det.

Mike Polizzes solodebutalbum Long Lost Solace Find er ikke det bedste, du kommer til at høre i år, men det er habilt. Det er endda hyggeligt til tider. Det er Kurt Vile'sk i sin rastløse afslappethed. Og det er fint nok. Nogle gange skal det bare være fint nok.

De store følelser kan ikke altid dominere, og det mest udfordrende kan ikke altid finde plads til at udfordre. Så finder en plade som denne til gengæld sin plads. Et sted i mellemrummene.

Mike Polizze var frontmand i Purling Hiss, som larmede lidt mere. Nu lyder Mike Polizze, som om det altid er søndag eftermiddag, hvor han er.

Long Lost Solace Find på Bandcamp

/Martin