Patrick Ellis er glad for library music. Han er meget interesseret i sampling og elsker selvfølgelig The Avalanches. Og så er han et gennemført behageligt menneske.
Tilbage i 2011 mødte jeg amerikaneren Patrick i Berlin. Han programmerede for SoundCloud, og jeg studerede. Vi havde begge to masser af tid til at hænge ud, se film og introducere hinanden for ny og gammel musik. Venskabet fungerer nu primært online, da han for en del år siden flyttede til New York.
Han har et hav af mixtapes bag sig. En kombination af instrumental hiphop, som han kalder det, og eventyrlig kammerpop. Han laver nærmest vignetter, og mange af disse er samlet af det japanske label Flau. I denne uge udgav selvsamme label så Ellis' debutalbum, og det er lige så herligt og sympatisk, som han er.
Denne gang har han samplet minimalt, muligvis grundet manglende clearede rettigheder, muligvis for at prøve noget nyt. I stedet har han været rundt og lavet field recordings, lært sig nogle instrumenter, bygget en synthesizer af en Commodore 64 og så videre. Altså den slags, som nogle mennesker har været i stand til under en pandemi, mens vi andre bare har gået flere ture og set mere fjernsyn. Nogle samples er der dog blevet plads til.
The Deserter er en flot og til tider livsbekræftende oplevelse.
/Martin