Dan Bejar er en særegen herre. Bittersød. Fløjlsblød til tider, andre gange hård og kantet. Godt og vel 10 soloplader inde i karrieren under navnet Destroyer med et had til selve idéen om karriere. Mange tanker, store tanker, en markant stemme.
Den stilfulde herre med det uregerlige hår blev kommercielt tilgængelig i 2011 med den mageløse Kaputt, som står tilbage som én af de stærkeste plader de seneste mange år. I høj grad én af mine personlige favoritter.
Til sommer, 28. august, vender han tilbage med opfølgeren Poison Season via Merge og Dead Oceans. Et dobbeltalbum, der ifølge hovedpersonen selv lover mere mørke men allerede har vist prøver på en slags høvlet fløde gennem den Bowie- og Springsteen-inspirerede førstesingle Dream Lover.
Bejar er fan af førstnævnte og ikke i samme grad af sidstnævnte. Men referencen undslipper han ikke, selvom han blæser til kamp mod postmodernitetens referencehelvede og dens generelle trækken på skuldrene. Vi må formode, at han ikke har lyttet til Håkan Hellström, men GBG-barnet besøger samme tempels guder.
/Martin
mandag den 25. maj 2015
torsdag den 14. maj 2015
Warm Graves fra Leipzig
Nogle gange kan man undre sig over, hvordan man misser et band. Her er det vel okay at tale om størrelsen, og det afføder to kommentarer: 1) de figurerer i mindre grad på radaren, og derfor er sandsynligheden for at misse dem naturligvis større. 2) de burde selvfølgelig være større.
Dette burde er centralt i en kantiansk optik, særligt i den fantastiske belgier Thierry de Duves læsning af Kant. Men det skal handle om musikken.
Warm Graves. Sikket navn! En trio fra Leipzig med en forkærlighed for sci-fi-litteratur. De kombinerer sig kyndigt igennem både ambient og kraut med en distanceret pathos skabt af nærmest kultiske kvaliteter, som det tematisk også blev berørt af hedengangne WU LYF.
Med orgel, guitar og trommer maler de videre på et forstyrret hav. Debutalbummet Ships Will Come udkom sidste år på This Charming Man Records.
/Martin
Dette burde er centralt i en kantiansk optik, særligt i den fantastiske belgier Thierry de Duves læsning af Kant. Men det skal handle om musikken.
Warm Graves. Sikket navn! En trio fra Leipzig med en forkærlighed for sci-fi-litteratur. De kombinerer sig kyndigt igennem både ambient og kraut med en distanceret pathos skabt af nærmest kultiske kvaliteter, som det tematisk også blev berørt af hedengangne WU LYF.
Med orgel, guitar og trommer maler de videre på et forstyrret hav. Debutalbummet Ships Will Come udkom sidste år på This Charming Man Records.
/Martin
Etiketter:
Leipzig,
Roskilde Festival,
This Charming Man Records,
Warm Graves,
WU LYF
mandag den 11. maj 2015
Hanna Järver
Fra sin base i Stockholm laver Hanna Järver popmusik, der vokser.
Fra en skrabet EP til noget marginalt større. Men også den enkelte sang vokser. Ingenting skrivet er et eksempel derpå.
Sådan er der så meget.
I 2013 udgav hun sin første EP. I 2015 kommer muligvis den første LP. Sådan er der så meget i popkulturen.
/Martin
Fra en skrabet EP til noget marginalt større. Men også den enkelte sang vokser. Ingenting skrivet er et eksempel derpå.
Sådan er der så meget.
I 2013 udgav hun sin første EP. I 2015 kommer muligvis den første LP. Sådan er der så meget i popkulturen.
/Martin
Abonner på:
Opslag (Atom)