fredag den 28. december 2007

Årets album 2007 - Camilla


2007! Et år præget af Harry Potter fever og for meget regn på Roskilde Festival... Men heldigvis også så meget mere end det - nemlig en masse fantastiske albums. Og ingen afslutning på året uden en liste over de albums jeg har forelsket mig i, kærtegnet og værdsat de sidste 12 måneder.
.... – Og jeg kan forresten godt lide Harry Potter...

25. Apparat – Walls (BPitch Control)
Elektronisk musik har nydt godt af 2007. Navne som Justice og Simian Mobile Disco er blevet hypet i ét væk og er nu på alle danseglades læber. Men hvor de to nævnte byder mere op til fest, så byder tyske Sasha Ring, også kendt som Apparat, op til hyggelige stunder. Sæt albummet Walls på, helgarder dig med en bog i den ene hånd, kaffe i den anden og nyd det.
Apparat på Myspace

24. Le Loup – The Throne of the Third Heaven of the Nations Millennium General Assembly (Hardly Art)
Det at have opkaldt sit debutalbum efter et kunststykke med religiøse referencer bygget over en tidsperiode på 14 år af outsider-kunstneren James Hampton, er i sig selv ret ambitiøst og iøjefaldende. Heldigvis er det ikke blot titlen der er imponerende, men også albummet som helhed. Le Loup formår nemlig at skabe 12 atmosfæriske, folk-pop numre og er en forkælelse for alle med hang til et organisk lydunivers.
Le Loup på Myspace

23. Liars – Liars (Mute)
Sammenligner man They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument On Top der blev udgivet sent 2001 med Liars’ nye album, er det helt tydeligt, der er sket store forandringer med bandet og med deres selvbetitlede album fra i år, har de tilsyneladende lavet deres mest tilgængelige album til dato. Selvom jeg til tider savner deres vildskab, så er Liars stadig et godt album.
Liars på Myspace

22. White Rabbits – Fort Nightly (Say Hey)
White Rabbits fra New York har med Fort Nightly lavet et meget velfungerende popalbum med fokus på velkomponerede, fængende melodier og skøn(ne) vokal(er).
White Rabbits på Myspace

21. Handsome Furs – Plague Park (Sub Pop)
Dan Boeckner fra Wolf Parade slog sig i 2006 sammen med sin forlovede Alexei Perry og dannede Handsome Furs. Det er der så her i 2007 kommet et debutalbum ud af under navnet Plague Park. Det kan ikke undgås at være en smule præget af Wolf Parades lyd, men hyppig benyttelse af drum machine beats og synths gør at Handsome Furs alligevel ender med at træde i karakter.
Handsome Furs på Myspace

20. Sunset Rubdown – Random Spirit Lover (Jagjaguwar)
Spencer Krug, der også er aktiv i Wolf Parade og Swan Lake, er det musikalske vidunderbarn vi alle ønsker at være. Med Random Spirit Lover beviser han og resten af bandet, at det bestemt er muligt at lave en plade der på alle måder er lige så genial som sin forgænger Shut Up I am Dreaming fra 2006.
Mp3: Sunset Rubdown - Up on Your Leopard Upon the end of Your Feral Days

19. Dan Deacon – Spiderman of the Rings (Carpark)
Dan Deacon har gennem de sidste par år fået et ret godt rygte i undergrundsmiljøet. Mest af alt grundet de intense shows han giver, der er berygtede for deres vildskab. Deacon er uddannet som electro-aukustisk komponist, og hans flair for gode kompositioner skal man da heller ikke lede længe efter på det elektroniske album Spiderman of the Rings – og gud, hvor er Wham City et fantastisk nummer!
Dan Deacon på Myspace

18. No Age – Weirdo Rippers (Fat Cat)
Produktionen er skramlet, men det er hele charmen! Kun ganske få kan kombinere pop med heftig larm og punk, men på Weirdo Rippers forbindes disse tre i smuk sammenhørighed.
No Age på Myspace

17. M.I.A. – Kala (XL/Interscope)
Jeg er en af dem der ikke har fået hørt noget af det M.I.A. tidligere har lavet, men stødte derimod på Kala ved et tilfælde. – Og gudskelov for det! Produktionen er virkelig i særklasse.
M.I.A. på Myspace

16. Panda Bear – Person Pitch (Paw Tracks)
Panda Bear også kendt som Noah Lennox har udgivet sit tredje soloalbum, og hvor Young Prayer fra 2004 bestod mest af vokal, guitar og klaver og var meget akustisk, så bærer Person Pitch præg af samplers, raslende percussion og elektroniske elementer, og det er der kommet et prægtigt album ud af!
Panda Bear på Myspace

15. Efterklang – Parades (Leaf Label)
Jeg bliver nødt til at erklære mig enig med Martin - Det her er nok et af de bedste danske albums nogensinde.
Efterklang på Myspace

14. Beirut – The Flying Club Cub (Ba Da Bing!)
Zach Condon er et af de unge musikalske talenter man ynder at holde øje med. For øjeblikket ser det ud til, at alt han rører ved bliver en succes og The Flying Club Cub er ingen undtagelse. Albummet er lige så rørende og følelsesvækkende som Gulag Orkester var det i 2006.
Beirut på Myspace

13. The Twilight Sad – Fourteen Autumns and Fifteen Winters (Fat Cat)
Med alle de koncerter de alene har spillet i Danmark det forgangne år, er det vist ikke nogen hemmelighed, at The Twilight Sad er ved at slå igennem i Europa. En succes man sagtens kan unde de fire, sympatiske skotter, for med Fourteen Autumns and Fifteen Winters gør de det klart, at de har lige så meget at byde på som etablerede kunstnere.
The Twilight Sad på Myspace

12. Bloc Party – A Weekend in the City (Vice)
Jeg er helt ked af, at dette album ikke har fået mere positiv respons, end det har. Nok er det ikke Silent Alarm, men de har stadig sans for detaljer og er dedikerede, hvilket gør A Weekend in the City til et dejligt og overbevisende andet album.
Bloc Party på Myspace

11. The National – Boxer (Beggars Banquet)
Numrene på Boxer er, som på The Nationals sidste album Alligator, ganske nemme at gå til og egentlig meget simpelt opbygget. Men det betyder ikke, at albummet mangler dybde, troværdighed og mening. Tværtimod!
The National på Myspace

10. Deerhunter – Cryptograms (Kranky)

Jeg kunne begive mig ud i en masse og prøve at beskrive Cryptograms, men det overgår simpelthen mine evner. Hvad jeg kan sige er dog, at alle burde eje dette album.
Deerhunter på Myspace

09. Battles – Mirrored ( Warp)
Deres debut har været længe ventet efter et par EP'er. Men trods store forventninger, så har Battles lavet et nyskabende album. Mirrored er math rock når det er bedst.
Battles på Myspace

08. Animal Collective – Strawberry Jam (Domino)
Man skulle ikke tro det, men efter at have set Animal Collective på Loppen i oktober, fandt jeg ud af, at de rent faktisk er sværere tilgængelige live, end de er på plade. (Det skal dog lige nævnes, at koncerten var fantastisk!) Strawberry Jam er dog på ingen måde utilgængelig. Der er umådeligt mange imponerende lag i deres numre og velovervejede lydstrukturer, hvilket får en til gentagende gange at ville høre mere.
Animal Collective på Myspace

07. Yeasayer – All Hour Cymbals (We Are Free)
Kaskader af vokaler, klap, harmonier og synths. Bandet har et enormt potentiale, og hvorfor dette album ikke er placeret højere oppe på diverse årslister er mig en gåde.
Yeasayer på Myspace

06. LCD Soundsystem – Sound of Silver (DFA/EMI)
Jeg har først fået lyttet til Sound of Silver her i december, men albummet har den fordel, at der ikke skal mange gennemlytninger til, før man som lytter er betaget. Det har nemlig det hele, og jeg er imponeret over James Murphy og hans talent for at skabe lyriske hooks som få andre kan gøre det.
LCD Soundsystem på Myspace

05. HEALTH – HEALTH (Lovepump United)
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for bands der kan finde ud af at lave organiseret larm, og HEALTH er et pragteksemplar på NoIzE, når det er bedst. Det er syret. Det er højt. Det er galskab. Det er en af de smukkeste debutskiver jeg har hørt.
HEALTH på Myspace

04. Parts & Labor – Mapmaker (Jagjaguwar)
Parts & Labor er ligesom HEALTH gode til at støje, dog på en lidt anden måde. På Mapmaker har de fået sammensat gode popmelodier med fængende omkvæd og tilføjet bankende trommer, støjende distortions, legetøjskeyboards og vilde rytmesektioner.
Parts & Labor på Myspace

03. Okkervil River – The Stage Names (Jagjaguwar)
Havde jeg ikke grebet støvsugeren, så havde jeg nok heller aldrig fået skruet så pokkers højt op for dette album eller skrålet igennem til Our Life is Not a Movie or Maybe (Undskyld til naboerne). Så tak gud, for rengøring og Okkervil River!
Okkervil River på Myspace

02. Of Montreal – Hissing Fauna, Are You the Destroyer? (Polyvinyl)
Hvis der er noget Kevin Barnes fra of Montreal kan finde ud af, så er det at skrue popnumre sammen der ikke er langt fra at være geniale. Hissing Fauna, Are You the Destroyer overvælder med sin originalitet og uforudsigelige sange.
Of Montreal på Myspace

01. Patrick Wolf – The Magic Position (Loog)

Hvad enten Patrick Wolf har divatendenser eller ej, så bør man her lade musikken og The Magic Position tale for sig selv. Det er det popalbum man køber og aldrig nogensinde bliver træt af. Længere er den ikke.
Patrick Wolf på Myspace

Kunstnere der ikke nåede ind på listen, men som stadig er vidunderlige: Skeletons and the Kings of All Cities, Radiohead, Pterodactyl, Dappled Cities, The Deadly Syndrome, Tunng, Jens Lekman, The New Pornographers

/Camilla

torsdag den 27. december 2007

Diva spirit!

Jeg er netop i gang med at færdiggøre min "Best of 2007" liste, som vil være at finde her i løbet af i morgen. (Og ja, den er selvfølgelig bedre end alle andres.. - selv Martins.) Indtil da vil jeg berige jeres liv fyrsteligt med en skøn video, hvori Patrick Wolf smækker sin trommeslager en lussing og fyrer ham midt på scenen.



/Camilla

onsdag den 26. december 2007

Årets album 2007 - Martin

Så kunne jeg få mig sneglet færdig med listen over årets albums fra 2007. Et år, der startede ud med udgivelser fra giganter inden for indie-verdenen - såsom Modest Mouse, The Shins, Bloc Party, Clap Your Hands Say Yeah og The Arcade Fire. Et år med skuffelser og et år med masser af overraskelser. Et år hvor new rave begik selvmord kort tid efter sin fødsel. Faktisk et utroligt interessant og underholdende år for musikken.

Her er undertegnedes top 25:


25. Deerhunter - Cryptograms

Et forførende og lumsk album, der afslører sig selv langsomt. Med sanger Brandon Cox i front hypnotiseres lytteren gennem en næsten uovertruffen sans for detaljer.

MP3: Deerhunter - Spring Hall Convert


24. Battles - Mirrored

En helt anderledes måde at tænke musik på og et ganske godt bud på lyden af fremtidens musik.

MP3: Battles - Atlas


23. Do Make Say Think - You, You're a History in Rust

Det nyeste album fra canadierne byder stadig på jazzede arrangementer, men er deres hidtil mest tilgængelige.

Stream: MySpace


22. Yeasayer - All Hour Cymbals

Et på alle måder organisk album. Det er varmt, kompliceret og befriende menneskeligt.

MP3: Yeasayer - 2080


21. LCD Soundsystem - Sound of Silver

Denne præcise blanding af traditionelle virkemidler fra rock og dance rammer helt rigtigt på stort set hele Sound of Silver.

Stream: MySpace

20. Frog Eyes - Tears of the Valedictorian

Frog Eyes er først og fremmest smukt grundet Carey Mercers utrolige vokal, der excellerer i det desperate. Hvor hans partner i Swan Lake, Spencer Krug, er skræmmende perfektionistisk i sin tilgang til produktion, fungerer det mere rå til gengæld her.

MP3: Frog Eyes - Bushels

19. The Shins - Wincing the Night Away

På deres nyeste udspil trækker amerikanerne mindre på inspiration fra 60'erne, mens sangstrukturerne er blevet mere komplekse. Det slipper de gudskelov ret heldigt fra!

The Shins - Phantom Limb

18. Menomena - Friend and Foe

Det blev døbt "the first great indie rock album of 2007", og det endte med at være ét af de absolut bedste. Fokuseret og poppet.

MP3: Menomena - Wet and Rusting

17. A Place to Bury Strangers - s/t

De er flere steder blevet kaldt "The loudest band in New York". Og alt imens det ikke er larm i samme forstand som f.eks. HEALTH, så er guitarproduktionen smukt støjende. Kompositionerne og rytmesektionen leder ofte tankerne hen på Joy Division.

MP3: A Place to Bury Strangers - To Fix the Gash in Your Head


16. Iron & Wine - The Shepherd's Dog

Sam Beam har udvidet Iron & Wine til et større orkester, og al frygt for mangel på intimiteten fra Our Endless Numbered Days bliver manet til jorden fra første lyt.

MP3: Iron & Wine - Innocent Bones


15. Okkervil River - The Stage Names

Førstesinglen Our Life Is Not a Movie Or Maybe åbnede ørerne for folk, der aldrig ville være faldet for det foregående album Black Sheep Boy. Og således fortsætter hele dette album, hvoraf det kun kræver en enkelt gennemlytning at forstå, hvorfor de med ét slag er blevet så store.

MP3: Okkervil River - Our Life Is Not a Movie or Maybe

14. Efterklang - Parades

Dansk musik er først blevet rigtig interessant inden for de seneste fem år, og det krones nu med 'Parades' - det bedste danske album nogensinde. Intet mindre.

MP3: Efterklang - Mirador


13. The Twilight Sad - Fourteen Autumns and Fifteen Winters

Disse skotter imponerede os først med That Summer, At Home I Had Become the Invisible Boy, og resten af albummet følger trop. De rørende tekster bliver udleveret på en charmerende Glasgow-accent, der er svær ikke at falde for.

MP3: The Twilight Sad - Cold Days From the Birdhouse


12. Kevin Drew - Spirit If...

Et album med en længde på over en time er ofte svært at komme igennem uden kedelige øjeblikke, men Broken Social Scenes primus motor klarer sig elegant igennem - med hjælp fra kolleger fra netop Montreal-kollektivet.

MP3: Kevin Drew - Tbtf


11. No Age - Weirdo Rippers

Dean Spunt og Randy Randall danner tilsammen No Age, der efter fem EP'er på fem forskellige selskaber nu har samlet deres bedste materiale på denne første LP. De skaber fyldige sange med simple midler, og det er svært ikke at beundre de modige sangstrukturer.

MP3: No Age - Neck Escaper

10. Panda Bear - Person Pitch

Det tager lidt tid at komme rigtigt ind i Noah Lennox' seneste udspil, men det er det hele værd. Der går Løvernes Konge i den, og det er både varmt og bekræftende.

MP3: Panda Bear - Comfy in Nautica

09. The Clientele - God Save the Clientele

Englænderne er stadig velegnede til de sene aftentimer, men God Save the Clientele er mere udadvendt end tidligere hørt, og det klæder dem gevaldigt. Det er musik til vinteren, og det er fandens hyggeligt.

MP3: The Clientele - Bookshop Casanova

08. Radiohead - In Rainbows

Giganterne søger ikke længere at forny, og det kan vi sagtens tilgive dem for. Spilleglæden og overskuddet høres tydeligt - og hvor er det befriende.

Stream: MySpace


07. Of Montreal - Hissing Fauna, Are You the Destroyer?

Kevin Barnes er en entertainer af natur - og nu har han minsandten lært at fokusere. Det gør Hissing Fauna... til et overdådigt popalbum med en yderst kitsch produktion.

MP3: Of Montreal - Suffer for Fashion


06. Bloc Party - A Weekend in the City

Bloc Party på denne placering giver måske ikke megen indie cred, men det er et forbandet stærkt og homogent album, der fortjener stor ros.

Stream: MySpace

05. Animal Collective - Strawberry Jam

Animal Collective har altid været svære at beskrive, og det er måske bedst bare at lade være. De er flyttet på et større selskab, men integriteten er stadig i top.

Stream: MySpace

04. Beirut - The Flying Club Cup

Zach Condon er ét af vor tids største musikalske talenter. Debutalbummet Gulag Orkestar afslørede et kæmpe potentiale og fungerede fint som album med sin gennemgående lyd inspireret af sicilianske bryllupper og begravelser samt østeuropæiske gadeorkestre. Nu har den unge sanger bevæget fokus mod Frankrig og dennes kammermusik, hvilket har resulteret i et hav af dejlige sange.

MP3: Beirut - A Sunday Smile

03. Sunset Rubdown - Random Spirit Lover

Spencer Krug åbenbarede sig for første gang for undertegnede i efteråret 2005, da Wolf Parade skød klart frem på stjernehimlen. Mange så i starten Sunset Rubdown som 'blot' et sideprojekt, men det er meget mere end det. På Random Spirit Lover viser Spencer Krug, at han hører til én af de mest kompetente, innovative og endda perfektionistiske sangskrivere i dette årtusinde.

MP3: Sunset Rubdown - Winged/Wicked Things


02.
Patrick Wolf - The Magic Position

Patrick Wolf er en ægte engelsk diva. Han truer med at trække sig tilbage fra musikverdenen, han fyrer sin trommeslager på scenen, og... Han skriver popsange som få andre. Efter Wind in the Wires kom førstesinglen Accident & Emergency som en kolossal, upbeat overraskelse. For at bruge en kliché har Patrick Wolf fået flere farver på paletten, og disse bliver brugt til fulde.

MP3: Patrick Wolf - The Magic Position

01. The National - Boxer

I 2005 udgav kvintetten fra Brooklyn Alligator. Et album, der voksede og voksede på trods af sin umiddelbare charme.
Boxer indeholder ikke en power-sang som Mr November
, men fungerer i stedet (om muligt) endnu bedre som album. De danner gennem det rastløse trommespil, de skarpe guitarer og Matt Berningers dybe røst en helhed, der giver bedre mening end noget andet album fra i år. Et utal af gennemlytninger senere har jeg stadig lyst til at vende tilbage og lade Fake Empire starte denne nydelse af et album igen igen igen.

MP3: The National - Fake Empire



Mange andre fine albums fandt også deres vej til udgivelse i 2007, og her skal med stor ære nævnes kusntnere som f.eks.
Stars of the Lid, Le Loup, High Places, The Besnard Lakes, Parts & Labor, Apparat, A Sunny Day in Glasgow, HEALTH, The Deadly Syndrome, Jens Lekman, Justice, Simian Mobile Disco og mange flere...
Og før folk undrer sig over manglen på The Arcade Fire, Interpol, Editors og Modest Mouse
, bedes I vente til offentliggørelsen af listen over "Milde skuffelser fra 2007"!

/Martin

søndag den 23. december 2007

Los Angeles fever

Jeg skrev for nogle uger siden, at L.A. endelig havde markeret sig på den skæve musikscene i år efter nogle års dvale.
Bloggen Surfing on Steam har nu lavet nogle årslister, og blandt dem er der såmænd en top 10 over årets udgivelser fra L.A. - hvorfor No Age ikke topper listen (endsige er at finde på listen) er mig dog en gåde.
Listen toppes derimod af The Broken West, mens de larmende HEALTH indtager en 10. plads.

Find indlægget på Surfing on Steam her: Clique clique

MP3: Health - Triceratops
MP3: Health - Triceratops (CFCF Remix)
MP3: Health - Crimewave
MP3: Health - Perfect Skin
MP3: The Broken West - Perfect Games

/Martin

torsdag den 20. december 2007

P4k + DiS + Stereogum = Årets album, den ultimative liste


Som opvarmning til vores egen liste over årets albums, der snart offentliggøres, viser vi her, at vi har for meget tid.
Tre af de største og mest indflydelsesrige sider for alternativ musik, Pitchfork, Drowned in Sound og Stereogum, har alle færdiggjort deres lister over årets 50 bedste udgivelser.
Det har vi lavet et lille pointsystem ud af for at finde ud af, hvad der samlet set har været årets bedste udgivelse at dømme ud fra disse tre sider. Pitchfork og Drowned in Sounds lister er lavet ud fra et ekspertpanel, mens Stereogums liste er stemmer fra folket.

Pointsystemet er sat sammen på denne måde:

Nr. 1 på en liste får 50 point, nr. 2 får 49 point osv... ned til nr. 50, der får 1 point. De tre lister lægges så sammen, hvilket har givet denne liste:

50. The Sea and Cake (11 point)
49. dälek (12)
48. Future of the Left + Wu-Tang Clan (13)
47. Thurston Moore + Kevin Drew (15)
46. Electrelane (16)
45. James Blackshaw + Interpol (17)
44. King Khan and the Shrines + Ryan Adams (18)
43. !!! + Sally Shapiro + Bright Eyes (19)
42. The Cribs (20)
41. Caribou + St. Vincent (21)

40. Field Music + Bon Iver + Kings of Leon (22)
39. Clipse + Dinosaur Jr. (23)
38. Miracle Fortress (24)
37. Various Artists - After Dark + Rilo Kiley (25)
36. The Tough Alliance (26)
35. Efterklang + Dan Deacon (27)
34. Bloc Party + Studio (28)
33. The New Pornographers (29)
32. Grizzly Bear + Grinderman + Blonde Redhead + Arctic Monkeys (30)
31. Band of Horses (32)

30. Wilco (33)
29. Maccabees + Lil Wayne (35)
28. Sunset Rubdown + Clap Your Hands Say Yeah (36)
27. Aesop Rock + Menomena (37)
26. White Stripes + Jay-Z + Klaxons (38)
25. Black Lips + HEALTH + Burial (41)
24. The Dirty Projectors + The Field + PJ Harvey (42)
23. Deerhoof (44)
22. Iron & Wine (45)
21. Jamie T (46)

20. Les Savy Fav (51)
19. Andrew Bird (53)
18. The Shins (54)
17. Beirut + Kanye West (64)
16. Okkervil River (70)
15. Feist + Modest Mouse (73)
14. Liars (75)
13. Jens Lekman (80)
12. No Age (82)
11. Justice (89)

10. Spoon (91)
9. of Montreal + Deerhunter (97)
8. The Arcade Fire (104)
7. The National (122)
6. Animal Collective (123)
5. Battles (126)
4. M.I.A. (137)
3. Radiohead (139)
2. Panda Bear (141)

1. LCD Soundsystem (144)

Interessant er det, at Yeasayer figurerer på alle tre lister, men kun får 10 point i alt. The Twilight Sad er på to lister, men får kun 7 point. Jamie T er den højest placerede af de, der kun er på én liste (men hvem er han?).
... Men så skal der heller ikke lægges mere i denne liste - men det er god spildtid.

/Martin

lørdag den 15. december 2007

The Depreciation Guild


En 21-årig mand. En 23-årig mand. En Nintendo. To guitarer. Sådan lyder essensen af The Depreciation Guild fra New York, New York.
Det lyder nørdet, men det er vi jo også, og når musikken fra disse to gentlemen tilmed er frisk og vidunderlig, så gør det jo blot alting smukkere.
The Depreciation Guild har i løbet af året skaffet sig en loyal fanbase i NY, og her i december udkom så debutalbummet In Her Gentle Jaws.
Duoens lyd trækker på inspirationskilder som Ride, Cocteau Twins og endog Superchunk, mens der til tider også er spor af M83 og endda danske Mew - disse to bands høres eksempelvis i sangen Sky Ghosts, der ligger til download.
Albummet har de selv produceret i New York, mens Joshua Eustis fra Telefon Tel Aviv har stået for at mixe det.

Den ene halvdel af gruppen, Kurt, betegner selv Sky Ghosts som en "post-apocalyptic story about ghosts in love." Og dét giver faktisk en udmærket idé om deres drømmende larm.

MP3: The Depreciation Guild - Sky Ghosts

tirsdag den 11. december 2007

Kommer snart: Årslister


Hold øje med Börneblogger de kommende dage. Det er december, og det betyder årslister, hvilket vi selvfølgelig også vil lege med på.
Indtil videre kan jeg anbefale at checke de herlige teenagere fra Emodreng & Indiepige, der har lavet en fin liste over årets 20 bedste albums. Ja, og selvfølgelig Drowned in Sound, der har en imponerende liste over de 50 bedste albums (følg linket og scroll lidt ned for at se den komplette liste).

Men vores lister bliver selvfølgelig bedre end alle andres! Og i pluralis menes der, at begge skribenter vil afgive deres bud på årets bedste albums.

Og fordi man altid bør give folk musik, så får I her en efterhånden gammel og larmende godte fra A Place to Bury Strangers:

MP3: A Place to Bury Strangers - To Fix the Gash in Your Head

/Martin

onsdag den 5. december 2007

Yeasayer


Himmelstræbende og komplicerede vokaler og melodier. Klap, calypso og afrobeats. Rytmiske guitarer, skrig og børnekor. Nedskrevet lyder det umiddelbart som en kaotisk udgave af Løvernes Konge, men egentlig er det blot en kort beskrivelse af Yeasayers debutalbum ”All Hour Cymbals”, der blev udgivet af selskabet We are Free her den 23. oktober.
Brooklynbandet vandt diverse musikelskeres interesse, da de tidligere på året udgav deres første single ”2080”. Her kommer deres noget pessimistiske syn på fremtiden til udtryk blandt andet igennem linierne: ”I can’t sleep when I think about the times we’re living in / I can’t sleep when I think about the future I was born into”. Da de senere i sangen bryder ud i intense ”Yeah yeah’s!”, må man som lytter og skabsemo sætte sig ned og erklære, man er forelsket. Denne catchphrase gør også ”2080” til et af de nok mest tilgængelige numre på pladen ved første gennemlytning, da det er et intet mindre end prægtigt popnummer! Resten af ”All Hour Cymbals” har dog en gennemgående lyd og rød tråd, og vinder derfor meget ved nogle få ganges trykken på repeat.
Yeasayer er allerede gentagende gange blevet sammenlignet med blandt andet Arcade Fire (...) og Animal Collective grundet deres dystre lyd, og det er da også muligt at se lighederne med især Animal Collective. Nok er de hypede, men noget tyder på, at de rent faktisk har fortjent den opmærksomhed, og har man ikke fået investeret i deres album, så burde man gøre det nu, og så ellers holde et vågent øje med bandets videre musikalske færd.

Mp3: Yeasayer - "2080"
Find flere mp3'er på Daytrotter Session

/Camilla

tirsdag den 4. december 2007

The Deadly Syndrome


The Deadly Syndrome burde flytte til Montreal. De fire talenter kommer fra vidt forskellige steder i det amerikanske og er nu bosat i L.A.
Kald mig ignorant, men medmindre man er til hip-hop har L.A. ikke haft meget godt at tilbyde musikverdenen på det seneste. 2008 har til gengæld givet os bands som HEALTH, No Age og nu The Deadly Syndrome.

Gruppen sammenlignes mange steder med Wolf Parade, hvilket der kun til tider er hold i; således er de ligesom disse canadiere også besat af at synge om spøgelser og har endda en sang om ulve. Når det kommer til selve lyden, er det kun i 2. halvdel af Animals Wearing Clothes, at de lyder som Wolf Parade. Men det er bestemt heller ikke noget dårligt navn at blive sammenlignet med!
Gruppen sammenlignes også ofte med The Arcade Fire (men hvem gør ikke det?), hvilket mest kommer til udtryk i vokalen. Falsetten er bedre, men Win Butler er bedre til at lyde ynkelig på en overbevisende måde.

Produktionen er simpel, har sikkert ikke kostet meget og ville måske passe bedre til en plade, der var mere lo-fi. Dog er det ved produktionen, at debutalbummet netop skiller sig ud fra de mange andre Montreal-bands, der som oftest har en ren produktion.

Og hvem kan stå for denne linie fra førnævnte Animals Wearing Clothes:

"Keep it to yourself / Make your life a living hell / Die a little everyday / most people die that way."

MP3: The Deadly Syndrome - Eucalyptus
Køb The Ortolan: Dim Mak Records

/Martin

søndag den 2. december 2007

Koncertanmeldelse: The National + Hayden @ Amager Bio

Fredag d. 30. november. Et udsolgt Amager Bio. The National kan ikke længere kaldes en velbevaret hemmelighed i musikverdenen - i modsætning til canadiske Hayden, der havde fået æren af at varme op for vores alle sammens Brooklyn-nørder denne aften.

Hayden:
Singer-songwriteren Hayden er en sjov størrelse. Også bogstaveligt talt. Han ligner en mørkhåret broder til Wayne Coyne og bag sin harmonika har Paul Hayden Desser en lune og en fantastisk sans for humor, der kun var få forundt til denne koncert.
Han stod skiftevis med sin akustiske og sad ned ved sit keyboard, der var nydeligt dekoreret med et tæppe for effektens skyld - som oftest med en mundharmonika spændt om halsen. Imponerende var det, at han fik sine instrumenter til at lyde som meget mere end ét menneske alene på en scene foran et publikum, der ikke havde den store interesse i ham.
Hayden har noget på hjerte, hvilket måske også er grunden til, at netop The National har været fans af ham siden deres college-tid, som de selv siger. Uheldigvis for ham var publikum noget uforskammet, og størstedelen snakkede sig igennem hele hans set. Dette fik også canadieren til at bede om et enkelt nummer til at vise, hvad han kunne - et nummer, der endte med, at keyboardet gik i baglås og udgav en funky guitarlyd i stedet for det klassiske piano. En underholdende situation, der var mere interessant for det berusede publikum end selve musikken.
Det blev også til et cover af Leonard Cohen undervejs, men selv dette kunne ikke fange publikum, hvilket nok var grunden til, at Hayden resigneret kunne mumle "alright, okay", før han skiftede den akustiske ud med en elektrisk.
Her lod det til, at publikum endelig blev nysgerrige - eller også var man blot så heldig, at musikken overdøvede de teenagepiger, der hellere ville snakke om dagens indkøb - selvom de stod få meter fra scenen.
Få minutter senere skulle de dog få lov at skrige, da hele The National, med undtagelse af sanger Matt Berninger, kom ud for at akkompagnere Hayden på det sidste nummer i hans set.
Musikken var der intet galt med i Haydens set - publikum var blot i for høj grad kommet for noget andet.

The National:
Hvor publikum ved opvarmningen var stort set ligeglade, var det et yderst dedikeret publikum, der tog imod aftenens hovednavn.
The National
er ikke et band med stjernenykker. De fleste af dem har en historie med jobs i IT-branchen, og det nørdede kommer på scenen frem som noget uhyre sympatisk, hvilket gør det så meget nemmere at holde af dem. På tour har de et ekstra medlem i form af en violinist / keyboardist, der spiller så entusiastisk, at man til tider skulle tro, at han prøver at sætte ild til sin violin.
Lad det være sagt med det samme: Koncerten levede på alle måder op til forventningerne. Og dét er ikke så lidt sagt, når The National er kendt for virkelig at levere på en scene - selvom årets koncert på Roskilde ifølge mange aldrig helt fik taget til at lette.
Aftenens koncert bestod mest af sange fra de to fantastiske albums Alligator (2005) og Boxer fra i år, så der var rigeligt af oplagt materiale at vælge imellem. Men gruppen skiller sig ud fra mange bands ved at elske at spille live. De var denne aften på Amager oplagte som få, og Matt Berninger var sædvanligt beruset og følelsesladet.
Det eneste minus ved koncerten var, at lyden ikke var helt så god, som man kunne forvente sig i et lokale som Amager Bios. Dermed ikke sagt at den var elendig eller direkte hæmmende - der var blot passager, hvor guitarerne eksempelvis var skruet for højt op, mens vokalen blev en smule begravet i velorganiseret larm. Men det hører til småafdelingen, og der var generelt intet at sætte på dét, der udspillede sig på scenen.
Det mest overraskende element for undertegnede var, at det var sangene var Alligator, der kom bedst ud over scenen, hvilket blot er endnu et tegn på, hvor aktuelt det album stadig er.
Man kunne argumentere for og imod i lang tid, hvilke enkelte sange der fortjener at blive fremhævet.
Publikum skreg på nyklassikeren Mr November, da bandet entrerede scenen til tre ekstranumre, og også dén blev leveret energisk og overbevisende. Stærkest var dog den gamle live-favorit About Today, der viste en Matt Berninger på toppen - og tæt på tårer. Han var ikke den eneste.

Mp3: Hayden - Where and When
Mp3: The National - Fake Empire

/Martin