
Den ottende november kneb tilhængere af velovervejet larm og flænsende vokaler en tåre. Dette var nemlig datoen, hvor det eksperimentelle-hardcore band
The Blood Brothers officielt valgte at kaste håndklædet i ringen efter 10 års samarbejde.
Der er dog ingen grund til fortvivlelse, hvis man vil følge medlemmernes videre musikalske færden, da vokalisterne Johnny Whitney og Jordan Blilie hver især har dannet nye, respektive bands.
Jordan Blilie har allieret sig med tidligere Blood Brothers-guitarist Cody Votolato, Justin Pearson og Gabe Serbian fra larmende
The Locust og Nick Zinner fra
Yeah Yeah Yeahs og skabt
Head Wound City. Bandet udgav deres selvbetitlede EP i 2005 og lyder, om muligt, som en mere støjende og skramlet version af Blood Brothers.
Johnny Whitney har derimod valgt at gå lidt andre veje og eksperimenterer nu mere med elektroniske og dansable elementer i sine bands
Neon Blonde og
Jaguar Love. Jaguar Love er endnu ganske nyt og ikke synderligt veletableret, men er man til nasal vokal, gode melodier og gennemtænkte tekster krydret med Johnny Whitney’s forkærlighed for hardcore, så er bandet, sammen med Neon Blonde, bestemt anbefalelsesværdigt!
Myspace: Head Wound CityMyspace: Jaguar LoveMp3: Neon Blonde - HeadlinesMp3: The Blood Brothers - Laser Life/Camilla