onsdag den 24. februar 2016

Cat's Eyes føler intet afsavn

Det er altid fascinerende med den åbenlyse benægtelse. Italesættelsen af ikke at savne en person, som eksempelvis Dylan mestrer det.

Cat's Eyes gør det fornemt på deres nye single Chameleon Queen, der kan bringe tankerne hen på Magnetic Fields med diskrete trommer, klaver, orgel og trompet. Det er en nærmest heroisk benægtelse i al sin skønhed.

Duoen består af Faris Badwan fra The Horrors og den canadiske sopran Rachel Zeffira. De to har arbejdet sammen siden 2011 og har udgivet et enkelt studiealbum og lavet soundtracket til Peter Stricklands roste The Duke of Burgundy.

Chameleon Queen går alt op i en højere enhed. Rachels fjerne røst supplerer Faris' stille benægtelse. Mere kompliceret behøver det ikke være.

Det nye album Treasure House udkommer 3. juni på RAF Records.



/Martin

mandag den 8. februar 2016

Gå en tur

Du har brug for at gå en tur. Det har man sådan set altid.

Tag Brighter med dig. Inside Out fra 1989 gør alt det rigtige. Hvis du ikke kender til Sarah Records (1987-1995), vil jeg anbefale at finde deres manifest ("a day for destroying things...") og dykke ned i deres arkiv. Hjerteblod. Idéer. Dedikation til idéer.



/Martin