tirsdag den 13. november 2018

Erland Cooper og 11 fugle

Solan Goose er en plade af skotske Erland Cooper. Det er også en fugl fra Orkneyøerne.

Erland Cooper er vokset op med at kigge på fugle, og alle 11 sange på hans nyeste album er derfor opkaldt efter nogle af de fugle, han er særligt knyttet til fra barndomsøerne.

Det hele foregår et sted mellem klassisk og elektronisk musik. Det kan nogle gange minde om Eluvium, og det kan måske blive lovlig storslået. Men det må det også godt nogle gange. Det hele kan blive så ironisk og distanceret.

Erland Cooper er en skotte, der husker betydningen af at se på flyvende kræ. Langsomt og flot.



/Martin