Den norske popdronning er tilbage! Okay, popdronning i et par år i midten af nullerne i hvert fald. Heartbeat er i hvert fald en af de bedste skandinaviske popsange de seneste år.
Hendes seneste album udkom i 2009 og blev efterfulgt af et par godkendte EP'er. Og nu, 11 år senere, kommer så Dark Hearts.
Herfra kan man nu høre singlen American Cars, som er dejlig filmisk. Hun nævner selv Cronenbergs Crash fra 1996 som reference, men nogle vil måske hævde, at der er tale om en slags Annie-fikering af noget mere Drive-agtigt. Oh well, det er måske bare en god og halvmørk popsang.
Dejligt at have nordkvinden tilbage!
/Martin