Maud Geffray

Min bror, dvs. én af tre af slagsen, og jeg deler langt hen ad vejen musiksmag. Vi divergerer også, og det er skønt. Det er aldrig godt at være for enige, det bliver for kedeligt. Men jeg lytter altid, når han anbefaler noget. Jeg kan næsten altid lide det. Måske det betyder, at jeg bare kan lide for meget. Hvis det er en ting.

For nylig anbefalede han den franske elektroniske musiker Maud Geffray, og om sangen Moonshine skrev han sågar, at den var blandt de bedste, han havde hørt i flere år.

Repertoiret spænder bredt, men en vis glæde ved 90'erne finder hun utvivlsomt. På Moonshine er det af den ekstatiske slags, der kun finder sted om sommeren. Mens man sidder ved siden af en rejsekammerat måske. På vej mod en destination, hvor man pludselig finder ny begejstring ved arkitektur.

/Martin

Setsubun: japansk nytår

Ambient jazz fra Chicago. Sage, Jusell, Prymek og Shiroishi er fire jazzere, der nu har lavet deres andet album Setsubun, navnet på det japanske nytår.

Chris Jusell på violin, Chaz Prymek på bas, guitar, synth, klarinet og field recordings, Matthew Sage på keyboard, percussion, radio (?) og field recordings og slutteligt Patrick Shiroishi på al mulig slags sax, klarinet, glockenspiel, samples og egen stemme.

Jeg kender ingen af dem, ved for lidt om japansk nytår, ved for lidt om Japan.

/Martin