Det har taget dem en del år at finde ud af det uundgåelige: de kørte hinanden trætte. Nu udgiver Woman's Hour endelig deres anden plade, som dermed bliver afslutningen på bandet.
At dømme ud fra singlen Don't Speak er der stadig tale om minimalistisk popmusik, der bygger på gentagelser og passer bedst til nattetimerne.
Der er noget fint over sådan en afsked. De skriver selv: "These songs are letters to you, and once you've sent a letter you can never ask for it back." Det er ikke en plade, der bliver udgivet, så de kan sælge billetter på en turné. Det er ikke en plade, der kommer til at sælge voldsomt mange eksemplarer. Det er en plade, de udgiver, fordi de har lavet den, og fordi den gør afskeden til noget smukt i sig selv.
/Martin
