Jeg ved ikke, hvem Better Person er. Jeg ved ikke, hvem John Moods er. De bor åbenbart begge to i Berlin, og de kan angiveligt begge lide at lave ballader.
Nu ved jeg, at de sammen har lavet en dejlig ballade.
Det er en ode til Moder Jord. Klaveret er enkelt, trommerne diskrete, stemningen cirka 1985. De synger let klagende, smerten er mere følsom end harm. Man kan ikke helt dechifrere, hvad de synger. Også på den måde kan det minde lidt om Lewis.
Kun artworket skuffer. At kigge på planeter er noget af det bedste, men her er det en nem løsning. En forkert løsning. Men sangen kan der ikke pilles ved. Den er flot, og vi har alle sammen lige skåret løg.
Ella O'Connor Williams' far har dedikeret sit liv til jazz og blues. Hendes bedsteforældre var klassiske musikere. Med inspiration i Bostons DIY-scene spiller hun selv indie rock under navnet Squirrel Flower.
Det er umiddelbart ikke langt fra Mitski. I hvert fald ikke at dømme ud fra førstesinglen Red Shoulder fra den kommende debutplade. Den hedder I Was Born Swimming og udkommer 31. januar på Polyvinyl.
Navnet kommer vi ikke uden om: Det er forfærdeligt. Man skal ikke lægge for meget i bandnavne, for de fleste er alligevel dårlige. Dette er absolut blandt de værre. Men med Red Shoulder har hun begået en nøgen, flot og rørende single, der lover godt for resten af albummet. Januar skal nok blive fin.
Jeg mødte Lottie Brazier for nogle år siden på Roskilde Festival. Hun dækkede festivalen for The Quietus. Som journalist har hun også skrevet for Pitchfork, The Guardian, Wire m.fl. Først for få uger siden offentliggjorde hun, at hun også laver musik. Og gudskelov for det!
Hendes debutsingle Washing Machine er netop udkommet, og det er drømmepop af den tålmodige slags. Langsom opbygning, stemningsmættet, formentlig bedre i store hørebøffer.
Der er en enorm diskrepans mellem titel og stemning i sangen. Vaskemaskinen som det mest hverdagsagtige og så den flotte produktion. Den står William Doyle i øvrigt delvist for. Samme Doyle, som indtil for få år siden kaldte sig East India Youth. Han har i øvrigt også lige udgivet ny (god) musik.
Det kan være svært at dechifrere alle ord, men Lottie kalder det selv for impressionistisk sangskrivning, som er løst baseret på en vens sygdomsbehandling kombineret med frygten for sygesikringens fremtid i Storbritannien.
Frygten ulmer i baggrunden, men det er håbet og forestillingsevnen, der vinder. Flot første single.
