Beautify Junkyards

Jeg har vist aldrig skrevet om portugisisk musik, men én gang skal jo være den første, og lad det da endelig være om disse nysgerrige Lissabon-romantikere.

Cosmorama udkom i starten af året, og titlen er lige flot, som bandnavnet er elendigt. Et udsyn over verden. Perspektiv. Dannelse. Inspiration fra medmennesker med andre baggrunde og andre oplevelser.

Der er tropicália, der er kosmisk-vesttysk rock, der er Broadcast-vibes. Kort sagt stjernekigningsmusik.

/Martin

Kumi Takahara

24. februar udkommer Kumi Takaharas debutalbum See-Through på Flau.

Det er filmisk og klassisk med en antydning af DIY-ånd. Den japanske komponist har indspillet alt selv. Violin, bratsch, cello, kontrabas og vokal.

Det passer ganske glimrende til det snevejr, vi har fået i starten af året. Det passer sådan set også udmærket til regnvejr, da det modarbejder det flot med en form for reflekteret optimisme, man tør tro på.

Der bliver hele tiden bygget på, og mod slutningen får det hele et mere magisk skær, selvom det også her føles mere som magisk realisme.

/Martin