Taiwanesisk oprigtighed

Hvor meget musik har du hørt fra Taiwan? For de flestes vedkommende i Danmark er svaret nok nemt at svare på: Meget lidt.

Hvor mange gange har du det seneste år sagt noget ironisk? Det er straks et sværere spørgsmål. Man taler ofte om, at ironiens tidsalder – der brød frem med den store histories afslutning og østblokkens sammenbrud – er forbi. Det er aldrig tilfældet. Ironien hærger. Også i mit sind og i min mund.

Har du brug for et skud oprigtighed, rene følelser, som ikke undskylder sig selv og en masse kærlighed til naturen, så er Cicada måske noget for dig.

Det taiwanesiske orkester laver en slags kontemporær klassisk med mere end en snert af new age.

Det er flot og enkelt. Japanske Flau har udgivet det seneste album Seeking the Sources of Streams.

/Martin

Mothfly

Japanske Eunice Kim laver ambient drømmepop.

Baseret på sangen Pure, som sandelig lever op til sit navn, skal hun endelig blive ved med at dele sine drømme.

"Writing this song served as a kind of meditative healing process for me. It’s about mourning lost innocence."

Flau udgiver.

 

/Martin

Patrick Ellis og eventyrlige vignetter

Patrick Ellis er glad for library music. Han er meget interesseret i sampling og elsker selvfølgelig The Avalanches. Og så er han et gennemført behageligt menneske.

Tilbage i 2011 mødte jeg amerikaneren Patrick i Berlin. Han programmerede for SoundCloud, og jeg studerede. Vi havde begge to masser af tid til at hænge ud, se film og introducere hinanden for ny og gammel musik. Venskabet fungerer nu primært online, da han for en del år siden flyttede til New York.

Han har et hav af mixtapes bag sig. En kombination af instrumental hiphop, som han kalder det, og eventyrlig kammerpop. Han laver nærmest vignetter, og mange af disse er samlet af det japanske label Flau. I denne uge udgav selvsamme label så Ellis' debutalbum, og det er lige så herligt og sympatisk, som han er.

Denne gang har han samplet minimalt, muligvis grundet manglende clearede rettigheder, muligvis for at prøve noget nyt. I stedet har han været rundt og lavet field recordings, lært sig nogle instrumenter, bygget en synthesizer af en Commodore 64 og så videre. Altså den slags, som nogle mennesker har været i stand til under en pandemi, mens vi andre bare har gået flere ture og set mere fjernsyn. Nogle samples er der dog blevet plads til.

The Deserter er en flot og til tider livsbekræftende oplevelse.

/Martin

Kumi Takahara

24. februar udkommer Kumi Takaharas debutalbum See-Through på Flau.

Det er filmisk og klassisk med en antydning af DIY-ånd. Den japanske komponist har indspillet alt selv. Violin, bratsch, cello, kontrabas og vokal.

Det passer ganske glimrende til det snevejr, vi har fået i starten af året. Det passer sådan set også udmærket til regnvejr, da det modarbejder det flot med en form for reflekteret optimisme, man tør tro på.

Der bliver hele tiden bygget på, og mod slutningen får det hele et mere magisk skær, selvom det også her føles mere som magisk realisme.

/Martin