tirsdag den 16. november 2021

Caroline er umoderne

Caroline er et 8 m/k stort orkester fra London, der spiller en slags folkemusik møder post-rock.

Det kan til tider lyde som noget, en ung udgave af Richard Dawson kunne lave med sine venner i Newcastle. Kombineret med lidt A Silver Mt. Zion. Sen Talk Talk kan vi også smide i puljen.

Tålmodigt opbygget, guitarer og strygere.

De vil staves med lille c, men den trend hopper jeg ikke med på. Deres debutalbum hedder Caroline, som de også vil stave med lille c.

Det er produceret af John 'Spud' Murphy, hvis kælenavn forhåbentlig og formentlig er en Trainspotting-reference. Han har i øvrigt også produceret Black Midi, som også vil staves med små begyndelsesbogstaver.

Caroline udkommer 25. februar 2022.



/Martin

fredag den 5. november 2021

Hannah Schneider og ensomheden

Hannah Schneider har længe været et respekteret navn på den danske musikscene. Som del af Ayowa, sammen med Josephine Philip og solo.

Netop som solokunstner er hun tilbage med nyt for første gang i syv år.

Singlen We Will Be the Only Sound in the World er en flot og trist omgang. 

En følelse af ensomhed, der lever op til titlen.

Hendes fjerde soloalbum Ocean Letters udkommer om ... ca. et år.


/Martin