Viser opslag med etiketten A Silver Mt. Zion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten A Silver Mt. Zion. Vis alle opslag

tirsdag den 16. november 2021

Caroline er umoderne

Caroline er et 8 m/k stort orkester fra London, der spiller en slags folkemusik møder post-rock.

Det kan til tider lyde som noget, en ung udgave af Richard Dawson kunne lave med sine venner i Newcastle. Kombineret med lidt A Silver Mt. Zion. Sen Talk Talk kan vi også smide i puljen.

Tålmodigt opbygget, guitarer og strygere.

De vil staves med lille c, men den trend hopper jeg ikke med på. Deres debutalbum hedder Caroline, som de også vil stave med lille c.

Det er produceret af John 'Spud' Murphy, hvis kælenavn forhåbentlig og formentlig er en Trainspotting-reference. Han har i øvrigt også produceret Black Midi, som også vil staves med små begyndelsesbogstaver.

Caroline udkommer 25. februar 2022.



/Martin

torsdag den 3. april 2008

Travlhed

Vi har været langsomme til at opdatere på det seneste, og vi kunne komme med en masse undskyldninger. I hvert fald enkelte. Før der kommer nye indlæg, kan vi dog henvise til andre sider, hvor vi har lagt anmeldelser ud.
I aftes spillede A Silver Mt. Zion (eller: Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra & Tra-La-La Band) på VoxHall, hvilket jeg anmeldte for det århusianske spillested. Læs her. Én af Gaffas dygtigere anmeldere, Pelle Sonne Lohmann, lod til at være enig i vurderingen.

Börneblogger Camilla har været i gang for Undertoner, hvor hun har lavet anmeldelse af den (næsten) nye Xiu Xiu.

MP3: Xiu Xiu - I Do What I Want When I Want
MP3: Xiu Xiu - F.T.W.

/Martin