Nailah Hunter

Her gik jeg og troede, at ingen kunne konkurrere med Mary Lattimore som min yndlingsharpist.

Nailah Hunter fra Los Angeles er harpist og komponist, og hun er ikke bange for at snige lidt fræk saxofon ind.

Den nye single 'Forest Dark' er en slags drømmende soul, og den er yderst anbefalelsesværdig.

Med en harpe fristes man selvfølgelig til at kategorisere alt som 'drømmende'. Intet instrument er mere drømmende i sin lyd.

Men hvad er livet uden drømme?

Hvad er en musikblog uden klichéer?

 

/Martin

Forårsbebuder

I betragtning af, hvor meget jeg lyttede til Animal Collective og Panda Bear i 00'erne – eller måske netop derfor – er det meget lidt, jeg er vendt tilbage til dem de seneste 10 år.

Det har to franske fætre ændret på. Alain og Stéphane Quême er begge house-pionerer fra Paris' festlige 90'ere, hvor de under navnene Alan Braxe og DJ Falcon havde en slags storhedstid.

Det skulle tage en pandemi, før de besluttede at udgive noget sammen, og det er der kommet en EP ud af, der lander 30. maj. Titelsangen, 'Step By Step', er med Panda Bear på vokal, og den er decideret livsbekræftende. Vejret bliver bedre, når man hører den, fordi perspektivet bliver lysere.

Tempoet er relativt lavt. Nogle toner bliver slået an, undervandseffekt er slået til, der skrues op, mens Panda Bear kommer på banen. Break. Undervandseffekten bliver slået fra, og det er ren hi-fi og det pure forår.

Herfra går det slag i slag, hvilket underbygger titlen. Det er repetitivt, og man får sympati med udsagnet. Et skridt ad gangen, så går det nok.

 


/Martin