Bag kunstnernavnet står Lizzy Grant med base i New York. Musikken er ikke glamourøs som sådan - snarere i en forfalden optik. Hun synger ofte lidt modløst i samme stil, som man eksempelvis kender det fra Memoryhouse, men forholdet til iagttagelsen er anderledes; Lana Del Rey er mere konstaterende og lyder til tider næsten doven. Selv når hun forholder sig spørgende (I heard you like the bad girls, honey / Is that true?). Men netop dette aspekt er spændende at forfølge: Modløsheden er måske i fokus, men det er netop den insisterende og latente forhåbning, der skaber den gnist, der nægter at lade sig slukke.
Hun afgiver gerne løfter og blotter sig selv (endog med en klassisk I will love you till the end of time i singlen Blue Jeans), men der opretholdes en distance, der tillader den førnævnte iagttagelse at tage form og manifestere sig som en fast del af hendes hengivelse. En problematisk størrelse, der skal blive utrolig spændende at udforske på den kommende plade.
Lana Del Rey - Video Games by PurplePR
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar