Nyt fra Schultz and Forever

Bevidstheden om superlativernes magt hindrer os gerne i at vise blot en smule konsekvens eller simpelthen at eksplicitere enkle sentimenter, følelser, vurderinger og endog smagsdomme.

Nu kalder jeg den: For mig er den allermest lovende danske sangskriver lige nu Jonathan Schultz, der indspiller under navnet Schultz and Forever. Jeg skrev kort herom i sommers, og siden da har jeg været så heldig at opleve Schultz live i to forskellige opsætninger, der begge fungerede fornemt. Ikke blot fordi håndværket er på plads, men fordi sangskrivningen og vokalen er af så helhjertet en karakter.

Jonathan Schultz står på skuldrene af små og store giganter, og resultatet er en formidabel omgang folk-pop. Efter EP'en Odd Stories for godt et år siden fandt vej til de første lyttere, er der sket meget, og nu er en ny EP på trapperne. Titlen er Céline, og udgivelsesdatoen er d. 28. januar. Det franske pladeselskab Cracki Records inviterede i efteråret Schultz til Paris for at indspille nye sange, og resultatet udgiver de altså om en lille måned. Allerede nu er første sang dog sluppet løs, og den lover (som ventet) utrolig godt for resten af EP'en. Lyt til Two Flowers lige her.



/Martin

Den dovne vinter

Det går langsomt for tiden - også på disse sider. Det kunne der såmænd gøres op for med fokus på bands, der har været overset gennem året eller bands, jeg først selv har fået fulgt op på mod årets afslutning. Ja, det ville såmænd give mening at lave en årsliste, men den skal nu nok komme, om end det muligvis bliver tidligt i januar.

Her skal det i stedet handle om en gammel kending, jeg har fundet frem igen: The Blue Depths af Odawas fra starten af 2009. Jeg skrev om pladen for snart fire år siden, og den er stadig fænomenal. Den er som skabt til vinter med sine kolde synthflader. Kompositionerne kan minde om poppet psychfolk svøbt ind i noget, der på det nærmeste lyder som en Vangelis-produktion. Odawas lyder som ingen andre, og selvom sangskriver Michael Tapscott senere har udgivet i eget navn, må bandet meget gerne komme tilbage, men Jagjaguwar melder endnu intet om en kommende plade. En umådeligt undervurderet plade og noget af en grower.





/Martin

Nothing

Philadelphia-scenen lever i bedste velgående. Blandt de nytilkomne er Nothing, der gør sig i en relativt poppet omgang shoegaze. De har netop signet med A389 Records, primært kendt for mere hardcore og metal, der næste år udgiver bandets første fuldlængde.

Gruppens klart stærkeste sang er Downward Years to Come, der er den eneste af deres sange, der giver nok plads til vokalen. Det hele er ret støjende, som det sig hør og bør med denne slags shoegazer, men den luftige vokal skaber en forrygende popbalance. Carsten Holm sammenlignede den sågar ganske smukt med Neil Tennant!

Det hele starter ret ligepå og angriber lytteren. Trommerne varierer kompetent, og efter tre og et halvt minut indikerer de ved deres poetiske fravær, at sangen stopper. Det er dog kun delvist tilfældet. I stedet får vi en lang og sørgelig outro, der nærmest grænser til ambient, som man kender det fra No Age, når de sætter ind med disse pauser.

EP'en, af samme navn, holder ikke niveau hele vejen igennem, men der er lagt op til en lovende debut LP - trods alt.



/Martin

Jul med Team Me

Ét af Norges absolut bedste bands, Team Me, leverede sidste år et umanerligt stærkt debutalbum i form af den anmelderroste, nysgerrige og poppede To the Treetops!. Pladen blev først udgivet uden for hjemlandet i februar i år, og op til jul har de nu en EP klar til højtiden.

Musik, der på den ene eller anden måde referer til julen, synes oftest at være decideret forfærdeligt, og selv kunstnere med ubenægteligt talent og integritet ender med højtidssange, der i bedste fald er forvirrende.

EP'en Female Lead er lykkeligvis mere end godkendt og er momentvis ganske glimrende. Den indeholder også sange, der blev skrevet i forbindelse med bandets debutalbum, og det er da heller ikke eksklusivt en juleudgivelse, selvom produktionen og valget af instrumenter oftest bærer tankerne i den retning. EP'en er tilgængelig digitalt og som limited 10" via Propeller Recordings.

Herunder kan den stærkt Sufjan Stevens-inspirerede og enormt hyggelige Sixteen Steps streames og downloades.



/Martin