Da deres debutplade The Drowsy Kingdom tilmed er én af de mest interessante danske udgivelser i lang tid, må dette være en anledning til at give dem nogle ord med på vejen.
Deres musik er blevet beskrevet som både spøgelsespop og space pop, og selvom disse betegnelser blot er, ja, betegnelser, har de begge den kvalitet, at de kan gå hinsides mennesket uden at miste det menneskelige. Albumtitlen afspejler den drømmende skønhed i musikken, men den vidner også om et større perspektiv, hvor trioen - i forlængelse af idéen om space pop - fra et ydre lag i stratosfæren har betragtet en verden, der er blevet lullet i søvn. Et behov for at træde tilbage for at kunne skabe sig et overblik. Klarhed fra distancen. En klarhed, der formidles fantastisk gennem Anja Lahrmanns klare, smukke stemme.
Én af titlerne er endog Otherworldly Ease, der sympatisk viser, at der ikke er tale om en foragt for det jordiske, men at man i stedet må anlægge et perspektiv ud fra foreningen af to synspunkter: 1) Vi kan kun anerkende visse problemer fra distancen, men 2) disse problemer må udfordres indefra. Vi må altså tage del, og det er lige præcis, hvad Ice Cream Cathedral gør: De afslører en klarhed og skønhed, der kommer indefra men er fundet med et kikkertsyn. Indefra og ud. Udefra og ind. En slags dikotomi, der overskrides og kun kan overskrides i drømmen.
/Martin
1 kommentar:
Send en kommentar