onsdag den 13. januar 2016

Wild Nothing og popmusikkens rigdom

Det kan synes absurd at lytte til andet end Bowie disse dage. Den største af dem alle er gået bort (eller i det mindste i forvejen), men det må jo fortsætte. Det hele. Uden det skal blive for patetisk, kan man sige, at han ville ønske netop dét. At vi forbliver nysgerrige og åbne.

Jack Tatum – bedre kendt som Wild Nothing – er i høj grad en musiker, der opsøger og opdyrker historien uden at forsøge at genoplive genrer eller fordums eksperimenter. Et par forrygende LP'er og EP'er har han bag sig, og 19. februar får vi endelig Life of Pause via Bella Union.

Førstesinglen Reichpop oscillerer mellem det labyrintiske og det kaleidoskopiske. Som den lange intro afslører, er der tale om første sang på den kommende plade, og netop derfor peger den så fornemt i flere retninger. Efter xylofonerne får selskab af trommer, guitar, bas og synth kommer Jack Tatum først ind i billedet efter 2:03 og proklamerer:

I am the silent son
I am the only one

Tatum er så sandelig tilbage med spændende lydeksperimenter og dragende melodier. Den stille søn (eller mente han mon den stille sol?) observerer, suger til sig, bearbejder. Det er vi mange, der kan lære noget af.



/Martin

Ingen kommentarer: