mandag den 21. marts 2016

Badlands klar med første fuldlængde

Med sin fine single Tutu markerede svenske Catharina Jaunviksna sig under navnet Badlands tilbage i 2013. Efter længere tids optakt er hun nu endelig klar med sin første fuldlængde, Locus, der udkommer medio april.

Som med Tutu er der også her tale om en mørk verden, der fyldes med lys og synthesizer-storhed. Ikke helt ulig Den uendelige historie. Filmen, ikke sangen.

Catharina synger fint en stemning frem, men hun giver også plads til instrumentale passager, der ofte er længere, end man er vant til i denne slags synth-baseret popmusik.

Locus holder et højt niveau fra start til slut. Fang den på svensk-irske Rite den 15. april.



/Martin

Ingen kommentarer: