Der er en vis retfærdighed til, når rutinerede musikere med integriteten i behold får et mindre gennembrud. Det var tilfældet i 2014 for Jane Weaver fra Liverpool, da hun udgav sin sjette plade The Silver Globe. Det siger lidt om hende, at titlen er taget fra den polske instruktør Andrzej Żuławskis On the Silver Globe fra 1988.
Hun har tidligere spillet i bl.a. Kill Laura (som John Peel elskede) og Misty Dixon. Solo har hun i højere grad nedtrådt små avantgardistiske stier og dyrket den såkaldte library music blandt meget andet.
På den nye plade fristes man måske til at tænke, at hun har lyttet mere til Broadcast. Men sandheden er nok snarere, at det er gået begge veje: Jane Weaver lærte Trish Keenan at kende gennem sin kæreste i slutningen af 90'erne, og siden udvekslede de to idéer. Inspirationen høres ganske naturligt også hos Vanishing Twin.
Titlen på hendes nye plade, Modern Kosmology, afslører delvist, hvor vi er på vej hen: den tyske ”Kosmische Musik” og krautrock er en bærende del af lyden. Hendes tidligere brug af improvisation har hjulpet hende i arbejdet med det mere psykedeliske, men Jane Weaver er meget mere end det. Hun er en fortræffelig sangskriver, og melodierne sidder ganske enkelt lige i skabet.
/Martin
mandag den 12. juni 2017
Jane Weaver og kosmos
Etiketter:
Andrzej Żuławski,
Broadcast,
Jane Weaver,
John Peel,
Modern Kosmology,
Trish Keenan,
Vanishing Twin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar