Den kyniske udlægning er, at de engelske musikmedier har haft brug for et følsomt og politisk korrekt guitarband i lang tid. Den romantiske udlægning er, at et hårdtarbejdende band med gode melodier udgiver den ene hitsingle efter den anden.
I virkeligheden er det – som altid – nok et sted imellem. Og det er fint nok. Balance er alt.
Pale Waves er en kvartet fra Manchester med sangerinde og guitarist Heather Baron-Gracie i front. Med masser af tålmod har de ganske klogt ikke udgivet for meget, før de var klar til det. Det er blevet til fire singler, en EP er lige på trapperne, og en fuldlængde er også blevet lovet i 2018.
De er blandt "the class of 2018" hos DIY, blandt "sound of 2018" hos BBC, har været på forsiden af NME, spillet Reading og Leeds og meget mere. Trods den megen hype har jeg haft svært ved at connecte med dem, indtil jeg så dem i Groningen til Eurosonic i forgårs. Her klikkede noget på plads, og sangene fremstod endog stærkere end i de indspillede versioner.
Den måske bedste skribent på DIY, Will Richards, har ganske præcist kaldt dem for glossy pop with a goth heart. Med en sådan beskrivelse er det vanskeligt ikke at tænke på The Cure, og selvom de ikke som sådan lyder som ikonerne fra Crawley, er udgangspunktet – hjertet – gjort af det samme. De minder mig imidlertid mere om en blanding af The Pains of Being Pure at Heart og Fickle Friends, selvom de er væsentligt bedre live end de to.
Fun fact: Én af grundlæggerne af deres pladeselskab, Dirty Hit Records, er den tidligere fodboldspiller Ugo Ehiogu.
/Martin
søndag den 21. januar 2018
tirsdag den 2. januar 2018
Moderate Rebels
To ting skal vi kollektivt øve os på: at slappe mere og at tage os sammen. De modsiger ikke hinanden, tværtimod. Navnet Moderate Rebels minder mig lidt om det. At bevare det rebelske uden at blive ekstrem. Ikke at dømme for hurtigt men samtidig være i stand til at blive indigneret.
Moderate Rebels dukkede op i min Discover Weekly. Det er altid en bittersød fornøjelse at opdage musik ad den vej, men ikke desto mindre er det svært at være ubetinget utilfreds med at opdage noget, man kan lide.
Moderate Rebels er en kvartet fra London, der i december 2017 udgav deres debutalbum The Sound of Security. Decemberudgivelser er en pudsig størrelse, der ikke kun er forbeholdt julemusik og tvivlsomme, ofte unødvendige opsamlinger. Når man har et navn som Charli XCX, kan man stadig få masser af opmærksomhed med et mixtape midt i december. Men når Moderate Rebels som et mestendels ukendt band smider et debutalbum i den travle juletid, er der ikke de store chancer for synlighed.
Det er naturligvis ærgerligt for dem og Everyday Life Recordings, men de har trods alt fundet frem til nogle lyttere med deres minimalistiske, let politiske post-punk med elementer af psych. De har fundet en vis inspiration i Spacemen 3 og Death In Vegas, og om algoritmerne og tilfældene er venlige mod dem, får de måske lidt mere opmærksomhed trods det underlige udgivelsestidspunkt.
Pladen kan også høres på Bandcamp.

Abonner på:
Opslag (Atom)