onsdag den 12. februar 2020

Meryem Aboulouafa

At noget er en kliché betyder ikke, at det er usandt. Det er en stor verden (kliché/sandt), og der er meget at opleve (kliché/sandt). Jeg har eksempelvis aldrig dykket ned i marokkansk musik, og jeg husker ikke at have prøvet at glæde mig til en udgivelse fra en marokkansk kunstner. Det sker heldigvis nu.

Én blandt 35 millioner marokkanere er Meryem Aboulouafa, og hun har en fantastisk stemme. Den bliver dog gemt væk af diverse effekter og vocoder på den nye single Ya Qalbi, men det fungerer fortrinligt.

Det er oprindeligt en algerisk festsang fra den arabisk-andalusiske sangskat, som Meryem Aboulouafa nu tackler med et moderne touch. Nogen festsang lyder det ikke som i hendes version. Det er derimod meget inderligt, og med effekten fra vocoderen kommer det til at lyde som flere stemmer, der forsøger at finde hinanden, finde fælles fodslag, i søgen efter en indre ro.

Meryem Aboulouafas debutalbum udkommer 27. marts på franske Animal 63.



/Martin

Ingen kommentarer: