Nå. Et sted i Atlanta sidder 18-årige Duwap Kaine og ser tv, ryger, stener lidt, hygger sig. Og laver usandsynligt mange sange, der ender på SoundCloud.
Jeg stødte på ham i det tidlige forår, under den tidlige karantæne på Østerbro. Jeg havde fri fra arbejde, ville lægge puslespil, drikke god kaffe og høre noget musik, jeg ikke kendte. Alt sammen enormt privilegeret. Så jeg fandt en artikel over oversete plader fra vinteren 2020, hvor ca. halvdelen var interessant, og af den interessante halvdel var nogle få endog virkelig interessante. Særligt Bad Kid from the 4 af Duwap Kaine, som jeg aldrig havde hørt om.
18 sange på 37 minutter. Hvordan er han kun 18 år? Sangene er svøbt i en slags surrealistisk alvor. Eller måske endda hinsides alvor og ironi. Han rapper så hypnotisk og dovent, at han på én gang er helt inde i musikken og på samme tid distanceret. Dybt betagende.
Nogle har bemærket inspiration fra Chief Keef, men Duwap Kaine er et langt mere interessant bekendtskab. Hans skæve flow i f.eks. Ferris Wheel er et godt eksempel på hans kvaliteter som rapper. Men det er særligt i den vidunderlige produktion, han adskiller sig. Ret unikt for 2020 passer den endda til albumcoveret med sin lo-fi-kvalitet, der både indfanger stemningen sent om natten alene på forstadsværelset og fantasierne fra de serier og computerspil, der netop indtages i det værelse. Det er mørkt og samtidig fjernt skinnenede eller glimtende.
Duwap Kaine er en DIY-drømmer, der konstant laver ny musik, udgiver det selv og vist selv laver sine videoer. Hvad ved jeg om trap? Hører jeg nok hiphop til at forstå noget som helst? Sikkert ikke. Men Bad Kid from the 4 overrumplede mig og fortsætter med at gøre det.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar