Hendes nye album Vertigo KO falder også i kategorien underlige ting. På godt og ondt. Spændende er det i hvert fald.
Hvor det som helhed er en anelse foruroligende, er det værd at dykke ned i albummets første seks minutter. Bag titlen The Very Ears of Morning (som i sig selv er eventyrligt skræmmende) åbenbarer sig nogle af de mest fascinerende lyde, jeg har hørt i år.
Det starter som en jævnt flot ambient-produktion og viser sig hurtigt at være et landskab, også selvom man ikke lukker øjnene. Der er noget, der drypper. Der er noget, der trasker. Det hele er lidt flimrende, og man skimter efter en klar indsigt, som gemmer sig et sted bagved.
Og så, efter knap fire og et halvt minut, er det, som om en elektronisk fugleflok trækker ind over en stor sø. Den kommer nærmere og lyder nu som flyvende robotsæler.
Vertigo KO er måske ikke lige spændende hele vejen igennem, men albummets første komposition er mesterlig.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar