Kvartetten Hen Ogledd blev dannet af troubadour Richard Dawson og harpist Rhodri Davies for at kunne lave folk-eksperimenter. Med tilføjelsen af Sally Pilkington og Dawn Bothwell er den eksperimenterende duo blevet til en kvartet, der er fascineret af sammenblandingen af folkemusikkens eventyr og popmusikkens gennemslagskraft. Newcastle-kvartetten er demokratisk anlagt, og alle bidrager med sangskrivning, sang og snart sagt alle tænkelige instrumenter (Sally spiller angiveligt på chipspose).
De har netop udgivet albummet Free Humans, som jeg kun har hørt med et halvt øre. Til gengæld har jeg skamhørt singlen Trouble, der bliver sunget af Dawn Bothwell. Her forstår man lidt af, hvorfor de har nævnt ABBA som inspiration for de nye sange.
Dawn synger, så man forstår, at vi er i den nordlige del af Storbritannien. Vi er godt nok ikke i Skotland, men i Newcastle nærmer man sig nogle af dialekterne fra den anden side af grænsen. Dawn får icy til at blive til aycee og smoke til at blive til smouk. Det er fantastisk charmerende, og det gør det på en måde endnu skønnere, når man ved, at hun er ph.d. i filosofi.
De har netop udgivet albummet Free Humans, som jeg kun har hørt med et halvt øre. Til gengæld har jeg skamhørt singlen Trouble, der bliver sunget af Dawn Bothwell. Her forstår man lidt af, hvorfor de har nævnt ABBA som inspiration for de nye sange.
Dawn synger, så man forstår, at vi er i den nordlige del af Storbritannien. Vi er godt nok ikke i Skotland, men i Newcastle nærmer man sig nogle af dialekterne fra den anden side af grænsen. Dawn får icy til at blive til aycee og smoke til at blive til smouk. Det er fantastisk charmerende, og det gør det på en måde endnu skønnere, når man ved, at hun er ph.d. i filosofi.
På den ene side er Trouble tidløs, på den anden side har den et nærmest ridderligt-middelalderligt C-stykke og et smånaivt omkvæd, der kan minde om midten af 00'ernes overflod af indiepop. Det kan hurtigt give en lidt bittersød smag i munden, men det fungerer her, fordi det hele er mixet så herligt. Den tørre og action-agtige måde, bandet råber trouble! på for at indlede omkvædet, ligger næsten for højt i mixet. Men også kun næsten. Det samme med guitaren, der uden skam mixes op i omkvædet. De er ikke bange for at gøre opmærksom på, hvad de gør, og det er dét, der fungerer.
En helt igennem storslået single.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar