HighSchool og glæden ved ikke at være ung

De fleste mennesker bruger en enormt stor del af deres liv på at være nostalgiske. Selvom jeg kan have god grund til at mindes en forrygende ungdom, så er mit største mareridt at blive sendt tilbage og genleve den.

Jeg er, hvor jeg er nu med en lærdom og nogle erfaringer, som har gjort mig til den, jeg er nu. Jeg længes ikke tilbage, men det er ikke det samme som ikke at savne en tid eller glædes ved tanken. Længslen kan blive dominerende.

En engelsk ven (Everton-fan) har det fine pladeselskab Dalliance Recordings, som bl.a. udgiver fantastiske Gia Margaret. De har netop signet Melbourne-trioen HighSchool, der laver en form for post-punk, der både er inspireret af The Cure og tidlig The Drums (kan I huske, hvor god I Felt Stupid var i 2009?).

Både bandnavnet og den nye single New York, Paris and London bringer uvægerligt tankerne i retning af en ungdom, der aldrig kommer tilbage. Vi hører det endda i omkvædet: "I want to be young again". 

Jeg kan følge det, men jeg er heldigvis uenig.

/Martin

Farsi-rap og blødhårde beats

Eksperimenterende London-frustrationer. 24-årige Loraine James følger op på sit debutalbum fra 2019 med en ret mørk EP. Gæsterne tæller Jonnine Standish fra HTRK, Lila Tirando a Violeta fra Uruguay og Tardast, der rapper på farsi på sangen Marg.

Jeg forstår – selvfølgelig – ikke et ord. Det er til tider befriende ikke at fatte noget. I hvert fald accepten af det. Så er vi tilbage ved de gamle grækere og den sokratiske indsigt. Jeg er heller ikke i tvivl om potente indsigter hos Tardast. Eller for den sags skyld hos Loraine James.

Sangen bygger på beats, der kunne være computerspil-pistollyde gennem dårlige computerhøjttalere og en subwoofer, der ikke virker. En foruroligende synth-stryger kører op, forsvinder, kører op, forsvinder. Et minut inde i sangen kan man trække vejret for en kort bemærkning, det bliver mere filmisk, men ikke mindre foruroligende.

/Martin