Jeg forstår – selvfølgelig – ikke et ord. Det er til tider befriende ikke at fatte noget. I hvert fald accepten af det. Så er vi tilbage ved de gamle grækere og den sokratiske indsigt. Jeg er heller ikke i tvivl om potente indsigter hos Tardast. Eller for den sags skyld hos Loraine James.
Sangen bygger på beats, der kunne være computerspil-pistollyde gennem dårlige computerhøjttalere og en subwoofer, der ikke virker. En foruroligende synth-stryger kører op, forsvinder, kører op, forsvinder. Et minut inde i sangen kan man trække vejret for en kort bemærkning, det bliver mere filmisk, men ikke mindre foruroligende.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar