Sharp Pins

20-årige Kai Slater lever tydeligvis i fortiden, heldigvis for os. Nogle kender ham måske fra bandet Lifeguard, og sørme om han ikke er bror til den ene i Horsegirl.

Hans nye soloalbum Balloon Balloon Balloon har den friskhed, man kan høre i vellykkede demoer, og det lyder ofte mere som en samling gode ideer, end hvad mange ofte forbinder med et album. Det er i dette tilfælde absolut positivt, og mange vil undervejs nok tænke på Guided By Voices med deres umiddelbarhed, ikke mindst klassikeren Bee Thousand (1994). På Balloon Balloon Balloon er Kai Slater dog lidt mere orienteret mod The Kinks og midten af 60’erne, end Robert Pollard og Guided By Voices var det.

Det er retro-jingle-lofi-garage-pop. 21 sange på 43 minutter. Fragmentarisk, veloplagt, melodiøst, lofi. Umiddelbart og entusiastisk.

 
/Martin

Lifeguard

Lifeguard: Ripped and Torn

Ungt Chicago-band, der har et vist slægtskab med Horsegirl. Også et bogstaveligt slægtskab, da en gut i Lifeguard har en søster i Horsegirl. Sødt.

En anden gut i denne trio laver et zine ved navn Hallogallo opkaldt efter Neu!-klassikeren.

Med Lifeguard er vi dog ude i noget mere punket. Randy Randall fra No Age har produceret, og de må også formodes at være forbilleder: Det er rastløst i både stil og lyd.

Det er ofte hurtigt og effektivt, men de fungerer også langsommere, fx på titelnummeret, hvor man også tydeligt hører Wire-inspirationen. En god rockskive.

/Martin