Gotisk og walisisk: Tristwch Y Fenywod

Hvis man snubler over konsonanterne, plejer det at være walisisk. Således også her, selvom de tre kvinder har mødt hinanden i Leeds. De er med i bands som Guttersnipe, Hawthonn og Slaylor Moon, hvilket ikke ringer en klokke hos mig, og lige så lidt kender jeg til det walisiske sprog. Deri ligger magien nogle gange.

Og magisk er det. Ikke romantisk Disney-magi, snarere noget gotisk og heksevenligt. Det er musik til og fra skoven. En omgang artsy goth-wave med et minimalistisk udgangspunkt.

Bandnavnet er walisisk for "kvinders tristhed", og der er en melankolsk grundtone, selvom det ikke er et rendyrket mørke. Det går også i retning af mere tribal Cocteau Twins eller en mere stenet og akustisk omgang Fuck Buttons.

 

/Martin

Molly Nilsson med ekko

Teknologiske fremspring plejede at betyde noget. I hvert fald noget, der tog del i en drøm om en bedre verden. I dag fremstår de fleste gennembrud som mindre tweaks. På samme måde, som man i politikkens verden ikke længere beskæftiger sig med visioner for et bedre liv.

Windows 95 lovede noget stort og nyt. Dette løfte, denne tid, bliver vi bragt tilbage til af svenske (Berlin-baserede) Molly Nilsson på hendes stort anlagte og dog underspillede 1995. Sangen udkom for et år siden i forbindelse med pladen Zenith (ude på Night School Records og Dark Skies Association).

Molly Nilsson er af mange bedst kendt for sit samarbejde med John Maus, men hun er i dén grad trådt ud af skyggerne.



/Martin