Onde tunger har det med at dømme sideprojekter ude på forhånd. Men i en tid hvor snart sagt alt fungerer som en slags præfix til den såkaldte ADHD-kultur, er det ikke så ligetil at tale om sideprojekter, som det tidligere har været. Når spillereglerne for såvel marketing som praktisk deling af kunsten generelt har ændret sig så markant (åbenlyst anakronistisk bemærket, forstås), er det sværere end nogensinde før at adskille hoved- fra sideprojekter. Ja, oftest bliver det næsten ligegyldigt. Så lad os da gå videre.Københavnske Anchorless består af seks rutinerede musikere fra adskillige bands i den danske musikscene, hvoraf bl.a. hedengangne Lack og Trust kan fremhæves. Såfremt det kulturelle pres fra rockismen trænger sig for meget på, kan vi da med positiv røst forholde os til idéen om dette som 'sideprojekt': For hvor er det dog forfriskende ligetil og ligefremt! Veloplagte hooks, en stærk rytmesektion og en habil produktion har resulteret i debutalbummet Every Nook and Cranny, der på en halv time når vidt omkring i rockhistorien uden at kede lytteren undervejs.
Ballet åbnes af singlen Awry Aesthetics, der da også har fået fint med spilletid i radioen. Den er både veloplagt, optimistisk og sommervenlig. Den gør det ligeledes klart, at man kan forvente en hel del inspiration i de tidlige R.E.M.-plader, hvilket bestemt ikke er den værste inspirationskilde. Men bandnavnet er ikke helt dumt, for bandet når vidt omkring og lader ikke til at have nogen interesse i at se sig tilbage. Uden at lyde for geografisk kluntet er det til en vis grad en svensk tilgang til amerikansk collegerock, som det kendes fra slutningen af 80'erne og godt op i 90'erne. Every Nook and Cranny er ude på det både undervurderede og slagkraftige Play/Rec (Obstacles, Barra Head, Trust).
/Martin
