Sleep Party People og antydningen af det foruroligende

Sleep Party People albumdebuterede i begyndelsen af 2010 med en imponerende og homogen samling sange, der uden problemer formåede at blande elementer af bl.a. ambient og shoegaze. Nu er enmandshæren Brian Batz tilbage med sit andet udspil, der har fået titlen We Were Drifting On A Sad Song. Som med debuten er det Speed of Sound og A:larm, der står bag.

Det hele starter ganske fremragende med førsteudspillet A Dark God Heart, der efter en stille start og fin brug af violin slutter af med en stor og støjende finale. Men det hele er heldigvis lige begyndt, og der er masser af inspiration at hente i det univers, der stilsikkert opbygges.

Titelsangen er ren power, og en sang som Melancholic Fog er ganske nødvendig efterfølgende - den viser ud over sin mere nøgne tilgang en generelt fin sans for sequencing på albummet. Sådan bølger det fint, men der er overordnet en følelse af noget mere rocket i forhold til debuten. Overordnet. For guitarerne gemmes bestemt ofte væk. På The City Light Died afstår Batz endda fra fristelsen til at lade det hele eksplodere efter en lang og fornem opbygning mod slutningen af sangen (og pladen som helhed).

Titlerne passer om muligt endnu bedre på musikken end på debuten, og der hersker da heller ingen tvivl om, at Brian Batz er gået selvsikkert til opgaven. Det hele forekommer ganske naturligt. Det går aldrig over i mareridt; snarere antyder musikken det foruroligende. Pladen tematiserer forholdet mellem det bevidste og det ubevidste i forhold til vor opfattelse af tryghed, og heri består den virkelige triumf. Det er ikke drømmenes magt - det er forbindelsen til den anden side. Derfor fremstår også en sang som Heaven Is Above Us som en underligt sørgmodig reminder. Det er ikke en påmindelse i gængs forstand, det er ikke en trøst, det er ikke spydig sarkasme. Det er snarere en urolig blanding, hvor uvisheden trods det fikserende udgangspunkt i titlen bliver dominerende. Men sikkerheden i klaveret hiver det op på et plan over erkendelse af forvirring. En erkendelse, der i sig selv er meget mere kompleks, end den ofte tager sig ud.

We Were Drifting On A Sad Song er endnu en imponerende plade fra Sleep Party People, og jeg venter gerne et par år, hvis næste udspil bliver lige så solidt.



/Martin

Fokus på label: Speed of Sound

Næste indslag i vores serie tager os mod et næsten helt nyt bekendtskab inden for danske pladeselskaber - men et selskab de fleste musikentusiaster i Danmark allerede kender.

Speed of Sound blev grundlagt i starten af 2008 af medlemmerne af The William Blakes: Den ambitiøse Kristian Leth og de to brødre Frederik og Fridolin Nordsø. Ifølge dem selv for at udgive deres egen musik og for at blive en aktiv del af den "fantastiske musik, der bliver lavet i Danmark i øjeblikket."
The William Blakes selv er bestemt et udmærket band, selvom debutalbummet kan siges at mangle lidt fokus, hvis man skal være grov. Men det er også en del af konceptet, så det er svært at vurdere. På de bedre sange er det dog umuligt ikke at høre det kæmpe talent, der ligger bag. Og hvis de tør stå lidt mere på egne ben, er det ikke umuligt at forestille sig udenlandsk succes. Muligheden er der i hvert fald ude i Europa.

Af andre danske bekendtskaber er der en del forskelligt. Are We Brothers? kan skære en god popsang, men mangler stadig dybde og liveerfaring. Sidstnævnte kommer helt sikkert hurtigt, mens man kan håbe på førstnævnte. Kristian Leths soloprojekt Baron Criminel kræver lidt mere tid for mig at forstå, men jeg skal vist høre lidt mere. Jeg vil gerne forstå det, men det er endnu ikke lykkedes helt.
Så er det godt, han kan signe nogle andre interessante danske projekter! Herunder det mystiske, stille Breitklang og selskabets bedste band, Le Fiasko. Den eneste frygt for sidstnævnte band er, at de er mere talentfulde, end de er ambitiøse. Allerede nu kunne de være større, end de er, så hypemaskineriet må have noget mere olie.

/Martin