Viser opslag med etiketten The Beach Boys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Beach Boys. Vis alle opslag

fredag den 15. juni 2012

Tiger Waves

Direkte fra Austin, Texas kommer duoen Tiger Waves. De elsker Beach Boys lige så meget som du og jeg, og den kærlighed udtrykker de med et udgangspunkt, der til tider kan minde om en mere afslappet version af Surfer Blood.

De har et par EP'er og singler bag sig, hvoraf den seneste perle er singlen Weekends, der kort sagt er popmusik, når det er bedst. Det er en kærlighedssang med løfter, skuffelser, erkendelser, bebrejdelser, misundelse på vej til jalousi mv. Skiftet i perspektiv fra you always make a mess of every situation til I always make... understøttes samtidig flot af en intensiverende, underliggende guitar, der flår blidt i baggrunden. Weekends er ganske klart én af de stærkeste singler, jeg har hørt i år, og den skal nok få lov at blive spillet voldsomt over sommeren.



/Martin

onsdag den 25. april 2012

Mermaids

Atlanta, Georgia har efterhånden slået sit navn fast som en by, man bør regne med, når det kommer til nye, spændende bands. Med Mermaids har de endnu et udmærket band at tilføje til listen.

Kvintetten spiller en form for retrospektiv psykedelisk pop, der af dem selv søges solgt som grænsende til garage, men det er kun med meget god vilje. Derimod hører af og til anerkendende nik mod lidt gammel surf. Ja, og så må man naturligvis tænke på koryfæer som Kinks og Beach Boys. Tilbage i efteråret 2010 udgav de debutalbummet Tropsicle på det lokale Pretty Ambitious Records.

Pladen er en kort omgang, hvoraf første skæring Holiday er den eneste, der er over fire minutter. Det er effektiv popmusik, der ikke forsøger for meget. Det har sine begrænsninger, og det anerkender de selv - den ros må man huske at give, når man kan.

MP3: Mermaids - Make Believe
MP3: Mermaids - Whirlpool

/Martin