mandag den 29. september 2008

Video: Ponytail - Beg Waves

Vi skrev om Ponytail tidligere i år. Siden da har jeg fået skamlyttet deres nyeste album, Ice Cream Spiritual, der generelt har fået både pæne og sjove anmeldelser rundt omkring. Drowned in Sound siger eksempelvis: "Like an unexpected fist in the face from a five-year-old", mens cokemachineglow rammer plet med: "It is, more than anything else, the sound of a band having too much fun being good to try being great."

Nu har de så en video klar til albummets første sang, Beg Waves, instrueret af Michael Guidetti og David Berezin. Videoen blander så forskellige ting som det spirituelle, fragmenter af meningsløsheden fra 80'erne og noget, der ligner plug-ins fra Windows Media Player - det er ikke til at sige, om de tager pis på YouTube-tidsalderen eller ej, men der er noget sært dragende over værket.

Se med her: Ponytail - Beg Waves

/Martin

fredag den 26. september 2008

Beach House til Vega

Vi har et par gange tidligere skrevet om den fantastiske Baltimore-duo Beach House. Tidligt i år udgav de album nr. 2, Devotion, der nok skal ende som ét af årets bedste og mest triste albums.
Sangerinde Victoria Legrand kan lyde mere opgivende end nogen anden, men det bliver aldrig for meget. Stemmen er dragende og indbyder øjeblikkeligt til sympati.
Mest imponerende er det, når hun skaber implicitte, forudgående konklusioner ud fra simple, simple sætninger, der grundet det opgivende tonefald med det samme placerer lytteren på sidelinien med en umulig lyst til at hjælpe. Som når hun starter førstesinglen fra det nye album, Gila, med "Man, you got a lot of jokes to tell" eller Master of None med "You always come to the parties." Sunget med Legrands tristesse får en sådan sætning med det samme et liv, som få andre ville være i stand til at puste i noget så simpelt.

Nu kommer duoen så til København, hvor de får æren af at spille på Lille Vega d. 1. december.
Med som support er amerikanske Jana Hunter.

MP3: Beach House - Master of None
MP3: Beach House - Gila

Hør også en ny single på Stereogum, der udgives som 7" sammen med en 4-track genindspilning af gennembrudssangen Apple Orchard.

/Martin

tirsdag den 23. september 2008

Musikcaféen i efteråret

Programmet for Musikcaféen i Århus byder dette efterår på en del interessante koncerter. Programmet er endnu ikke helt færdiglagt, men meget tæt på. Her følger korte beskrivelser af de mest nævneværdige:

Fredag d. 26/09: Alaska in Winter (USA) + support Altmodisch.

Trods den amerikanske baggrund er Brandon Bethancourt nu bosat i Berlin - og for at lege lidt mere geografi startede hele projektet, da han optog en masse musik på sin laptop i Alaska. Musikken er svær at kategorisere, men trækker en del på Balkan-bølgen, dog med meget mere elektronisk klang, hvilket understreges af gæsteoptrædener fra både Zach Condon og Heather Trost. Brandon tropper op alene med en videoprojekter.

Københavnske Altmodisch er et ganske nyt band, men ret interessante. De finder tydeligvis rigtig meget inspiration i The Notwist, men hvem kan bebrejde dem?

Torsdag d. 2/10: SMALL.

Denne trio har ikke opfundet den dybe musikalske tallerken, men formår at smede fine popsange. Mange steder nævnes Mew som reference, og det er måske ikke helt forkert. M83 kan også sættes på, omend lydbilledet måske ikke er helt så raffineret som hos franskmanden. Jeg aner ikke, hvad de kan live, og jeg har kun hørt få sange af dem, så det skal blive spændende. Og 50 kr. er bestemt en rimelig pris.

Lørdag d. 4/10: Frightened Rabbit (Skotland) + support Melvis and the Papercuts.

Jeg gik glip af skotterne til Pop Revo i maj, så nu må romantikerne hellere levere en ordentlig koncert - denne gang i bedre lydforhold end hvad folk kunne opleve på pAKHUSET. Opvarmningen er et sympatisk bekendtskab, men musikken er ikke meget værd. De ser i dén grad ud til at hygge sig på scenen, hvilket er befriende, men det skader omvendt heller ikke at komme i tid til hovednavnet.

Fredag d. 17/10: Handsome Furs (Canada).

Handsome Furs har tidligere spillet i København et par gange og kommer nu endelig til Århus. Oplevelserne har været blandede i hovedstaden (bl.a. grundet en ødelagt trommemaskine, der fremtvang et halvakustisk set), men de har med sig i bagagen et imponerende godt sæt sange, så det skal nok blive spændende at se, hvad Dan Boeckner + frue kan diske op med. Store forventninger. Store forventninger. Store forventninger.

Fredag d. 24/10: Choir of Young Believers + support Jong Pang.

This Is for the White in Your Eyes er et overraskende godt album. Og for danske standarder rigtig godt. Med det i bagagen skal Jannis Noya Makrigiannis forsøge at indfri mine ret høje forventninger til dennes livekundskaber efter, med stor sandsynlighed, kompetent opvarmning fra Jong Pang.

Torsdag d. 13/11: 18th Dye.

Crunchy Frogs støjrockere har et ganske godt ry, når det kommer til koncerter. Man kan jo kun håbe.

Ingen mp3'er i denne omgang!

/Martin

søndag den 21. september 2008

Flashback på en søndag: Guided By Voices

Robert Pollard var og er en forrygende og forfriskende sangskriver, men hans værker bliver nok aldrig så spændende, som de var tilbage i Guided By Voices-materialet fra 90'erne.
Wikipedias artikel om legenderne har et interessant ordvalg, når det kommer til skelnen mellem de forskellige perioder i gruppens historie. Fra "the lo-fi years" til "the 'professional' era" (og sidst "the final years"). Ordet 'professional' er måske upræcist, men alligevel underligt dækkende - næsten tilstrækkeligt.
Bee Thousand fra 1994 er stadig et mesterværk i manges øjne og en kæmpe indflydelse for mange nutidige bands. 20 sange på godt 37 minutter. Så meget overskud, så megen nysgerrighed - fanget på en god, gammeldags four-track. Her er næsten tale om definitionen af succesfuld lo-fi. Ikke alle 20 sange er lige fantastiske, men flere er tæt på det geniale.

Da gruppen i 1999 udgav Do the Collapse, var det i første omgang meningen, at det skulle være på et major label - nemlig Capitol. Efter en del forsinkelser endte det dog hos det mindre TVT. Anmeldelserne var blandede - overordnet skuffende. Og her stopper vi med historietimen. Der er ingen grund til at fokusere på nedgangen. Jeg vil i stedet stoppe op og udvælge følgende sang, Hold On Hope, som et af højdepunkterne ved '99-albummet. Det er simpelt, utrolig poppet, produceret (de fleste fans af det gamle materiale vil bruge ordet "overproduceret") og egentlig bare en behagelig sang. Og hvem kan høre dét og stadig være bitter?



Til sammenligning er her I Am a Scientist fra Bee Thousand:



God søndag til jer alle.

/Martin

mandag den 15. september 2008

Women

Det amerikanske pladeselskab Jagjaguwar har de seneste år haft nogle meget fine navne i stald: The Besnard Lakes, Black Mountain, Bon Iver, Okkervil River, Parts & Labor, Sunset Rubdown, Swan Lake...

Nu har de så signet den canadiske kvartet Women, der til oktober udgiver deres selvbetitlede debutalbum. Gruppen blev dannet i slutningen af 2007, men lyder allerede pænt sammenspillet.

Musikken er forholdsvis lettilgængelig og drager bl.a. inspiration fra Kinks - omend lyden måske er en smule mere psykedelisk hos canadierne.
Og så er det indspillet i kælderen hos Sub Pop-manden Chad VanGaalen, der også har produceret albummet. Hyggeligt!

MP3: Women - Black Rice
MP3: Women - Group Transport Hall
MP3: Chad VanGaalen - Willow Tree (som dansker kommer man nemt til at tænke Figurines, når man hører den rare Chad)

/Martin

fredag den 12. september 2008

Lidt godter til weekenden - del 2

For en gangs skyld vil jeg prøve at lade musikken tale og bare give jer nogle mp3'er, jeg har nydt denne uge. Ikke alle bands er lige gode, men det betyder ikke, at de ikke kan ramme rigtigt nogle gange. Som de har gjort med disse sange:

MP3: Chairlift - Evident Utensil
MP3: Passion Pit - Sleepyhead
MP3: School of Seven Bells - Connjur
MP3: Locksley - All Over Again

God weekend!

/Martin

Lidt godter til weekenden - del 1

Når man er syg en fredag aften, må man se det som en lejlighed til at få lyttet til lidt ny musik (og drikke lidt te).

Amerikanske TV On The Radio er et yderst stabilt band - hvad angår kvalitet. Denne er altid tårnhøj, selvom gruppen ofte eksperimenterer med diverse genrer, herunder art rock, post punk, a cappella, jazz, trip hop mm. (alle disse har jeg stjålet fra beskrivelsen på Last.fm - find selv på flere).
Der er mange højdepunkter på det nye album, Dear Science. Det er ude i fysisk format d. 23/09 og kan varmt anbefales.
Det kan i øvrigt vindes på Soundvenue.

Pitchfork.tv kan altid anbefales. Deres videoer og features er altid interessante, og lyd- og billedkvaliteten er meget høj, når man tænker på, hvor hurtigt videoerne streames.
Til og med søndag kører de en fantastisk serie, hvor vi følger Zach Condon og resten af Beirut, mens de spiller næsten hele The Flying Club Cup forskellige steder i Brooklyn.
Man skal bare scrolle lidt ned på hovedsiden, hvor man så kan se de forskellige chapters (desværre er der ikke et permalink, der virker til alle chapters). Yderst anbefalelsesværdigt. De meget originale og rørende sange komplimenteres på respektabel vis af den meget professionelle instruktør Vincent Moons billeder. Det skal ses.
Hele sagen kan også købes på DVD her.

/Martin