Nyt fra Frog Eyes

Carey Mercer kan minde om en hund. Han lyder ofte skræmt fra vid og sans og synes klar til at flygte under en seng eller ned i en kælder. På samme tid er han klar til angreb. En trænet hund. Han spytter, piver, jamrer, skråler. Flere af Frog Eyes' sange fristes man, delvist i forlængelse heraf, til at kalde monstrøse. Og det er mest af alt en god ting i denne forbindelse.

Den 27. april er canadierne ude med deres femte album, Paul's Tomb: A Triumph, og forventningerne er store efter 2007's fremragende Tears of the Valedictorian. De har skiftet Absolutely Kosher ud med Dead Oceans - ét fremragende pladeselskab for et andet. På nedenstående sang er der velkendt Frog Eyes-drama, skrål, larm, skærende guitarer, afdæmpede passager, vokaleffekter, tålmod, mangel på tålmod og meget mere. Sangen er trods alt også ni minutter lang, så der er tid til lidt af hvert.

MP3: Frog Eyes - A Flower in a Glove

/Martin

Cast Spells

Her er noget, der måske ikke vil være vellidt af alle, men som med sikkerhed vil blive elsket af i hvert fald nogle af læserne: Cast Spells. Et sideprojekt af Dave Davidson fra Maps and Atlases.

Dave udgav sin første EP under dette navn i slutningen af 2009. Vist ikke til megen opmærksomhed. Han får dog muligheden for lidt større eksponering om kort tid, når han optræder til SXSW, hvor hans pladeselskab Sargent House har en del bands på programmet. Selskabet har en del fine navne i hus, og deres roster virker mere og mere imponerende. Det meste er guitarorienteret. Blandt det mest anbefalelsesværdige kan nævnes Maps & Atlases, engelske This Town Needs Guns, hyggelige Good Old War og Fang Island. Sidstnævnte skal nok få forholdsvis stor opmærksomhed i år.

MP3: Cast Spells - Glamorous Glowing
MP3: Cast Spells - Potted Plant

/Martin

Nyt fra Broken Social Scene

På sygesengen har gode nyheder det med enten ikke at blive værdsat eller at falde i usædvanligt god jord. Sanserne fungerer ikke helt, som de skal, og man bliver alligevel på en måde oversensitiv - når man da ellers er i en tilstand, hvor man kan registrere ting. Nyheden om en ny mp3 fra evigt fantastiske Broken Social Scene hører dog til den slags nyheder, der blev modtaget med kyshånd herfra.

Den 3. maj er kollektivet ude med deres nye album Forgiveness Rock Record, der såmænd også kun har ladet vente på sig i fem år. Forventningerne er mildest talt kæmpestore, og de er ikke blevet mindre efter frigivelsen af sangen World Sick. Det er måske så meget sagt, at jeg er blevet kureret, men viljen er blevet styrket efter flere gennemlytninger af denne næsten episke omgang canadisk skønhed.
Sangen starter med nogle næsten ambiente lyde, der får følgeskab af trommer. Lyden vokser, klare guitarer træder ind, trommerne bliver mere insisterende og skaber til sidst et klart beat, hvorefter lytteren efter godt og vel halvandet minut første gang hører Kevin Drews velkendte vokal ledsaget af et kor. Det lyder umiskendeligt som Broken Social Scene, hvilket kort sagt betyder, at det lyder fantastisk. Meget veloplagt lyder det også, og dynamikken er direkte lækker (hvor svært jeg end, ofte, kan have ved at tage dette ord i min mund). Efter ca. tre minutter får man lov at trække vejret, nogle stemmer kan høres i baggrunden, guitarerne toner lidt ned, trommerne ligeså. De begynder at spille med igen og bygger langsomt op sammen med Kevin Drews vokal, og vi nærmer os endnu en herlig eksplosion. Efter fem minutter begynder det at tone ned, og en lang og veltilrettelagt outtro starter.

Sangen kan anbefales med gode høretelefoner. Ja, jeg behøver næppe sige, at der er tale om noget af en anbefaling herfra. Til maj bliver verden endnu smukkere. Sygdom eller ej.

MP3: Broken Social Scene - World Sick (e-mail signup på hjemmesiden)

/Martin

Miles Kurosky

Elephant 6 har været nævnt nogle gange på disse sider, men ét af de bands fra kollektivet jeg ikke har fået lyttet nok til (i forhold til de vanvittigt mange afspilninger Neutral Milk Hotel eksempelvis har fået) er de nu opløste Beulah. Det er ved at være seks år siden, de blev opløst, men først nu er der en udgivelse på vej fra frontmanden Miles Kurosky.

Denne udgivelse nærmer sig til gengæld også med hastige fjed, da hans debutalbum The Desert of Shallow Effects er på gaden d. 9. marts. Iføles Kurosky selv er der en del grunde til, at albummet først kommer nu. Siden opløsningen af Beulah er han blevet gift med en pige, han mødte på bandets sidste turné, hvilket må tælle som én af de mere fantastisk ting, der kan udsætte en udgivelse. Mere trist er det, at han har været igennem adskillige operationer de seneste år.

Nu kan han dog spille musik igen, og han lyder ganske oplagt på disse nye sange. Det må siges at lyde meget i retning af Beulah, hvilket også betyder, at det lyder i retning af The Unicorns, hvilket igen betyder, at det lyder i retning af Islands. Uanset hvad er det herlige toner, det er veloplagt, det er en dejlig indledning til foråret, og der er nok at se frem til mod indgangen af marts.

MP3: Miles Kurosky - An Apple for An Apple
Stream: Miles Kurosky - I Can't Swim

/Martin

Keepaway

Jeg har egentlig ville skrive om Keepaway i flere uger, men forskellige ting har fået mig til at udskyde det. De er dog et herligt trumfkort at have til weekenden, så måske er timingen i sidste ende ganske okay.
Keepaway er en Brooklyn-trio, der tidligere kaldte sig In. Navnet droppede de nok, da ironien i forhold til geografien gik op for dem. De har indtil videre indspillet en enkelt EP, der så vidt vides udgives engang i år. Dåben har resulteret i navnet Baby Style, hvilket man godt kan tilgive dem, når nu nedenstående sang, Yellow Wings, er så fantastisk. At man kan læne sig så meget op ad giganter og idoler (AC, MM) på selvstændig vis er en bedrift.

Når det nu er weekend, er det også en ganske passende sætning, der går igen i vedlagte sang:
I think I finally know what I want / I want to be two places at once...

Rigtig god weekend.

MP3: Keepaway - Yellow Wing

/Martin

Nyt fra Shout Wellington Air Force

Tålmod er en dyd, mange bands mangler. Den styrkes gerne af en vis kunstnerisk integritet, og denne lader til at være at finde hos eksilårhusianerne Shout Wellington Air Force, der har taget sig god tid om at følge op på EP'en Carry Yourself.

Tid til at finde ud af hvad man egentlig vil, hvor man er på vej hen, til at finde melodien. Tid til at have tid. Ingen stress og jag. Pudsigt nok kommer man her til at tænke på en anden EP med en lignende historie gennem ordet 'carry', nemlig Mimas' gamle Hands Will Carry fra 2005. Også her skulle der gå lang tid, før bandet havde arbejdet sig frem til et nyt og mere selvstændigt udtryk og var klar med den første fuldlængde, The Worries, der æstetisk kunne stå på egne ben.
Shout Wellington Air Force var på EP'en, hvad man i midten af 00'erne ville kalde conventional indie rock, men det lyder som om, de har fundet andre inspirationskilder siden da. Udtrykket er blevet mere tålmodigt, flere detaljer har fundet plads i sangene, trommerne er måske endda blevet mere tilbagelænede, og det lyder som om, forskellige guitarpedaler spiller en større rolle.

Tre nye sange er netop nu at finde på bandets MySpace. Deres første fuldlængde udgives via Morningside 1. april og har fået titlen Clean Sunset. Med adskillige indlæg de seneste måneder in mente er det en ganske passende Börneblogger-titel. Jeg holder meget af den og glæder mig til at høre resten af pladen. Shout Wellington Air Force er ét af de mest lovende bands i Danmark, og det har indtil videre været en fornøjelse at følge deres udvikling.

/Martin

Lemonade

Små, skæve lyde og måske endda et par referencer til et par små hits i 90'erne. Umiddelbart glad psych-electro med en længselsfuld vokal, der prøver at holde fast i håbet. Ak, den nyfundne kærlighed. Trioen Lemonade lyder umiddelbart som et spændende bekendtskab. De udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2008 og følger nu op med EP'en Pure Moods.

De er signet til True Panther, der har haft godt med vind i sejlene med de lidt overvurderede Girls. Og så vil mange sikkert mene, det er værd at nævne, at de har et band ved navn David Copperfuck på plakaten. Et lille fnis bliver fremkaldt, hvor andre vil kalde det et utrolig dårligt navn. Tirsdag byder gerne på inkonsekvens, så lyt i stedet til musikken og tag dig ikke af ord, der ofte bare er ord!

MP3: Lemonade - Lifted

/Martin