Klaverballader har ikke just præget 2014. Tobias Jesso Jr. bekymrer sig ikke om den slags. Han har rigeligt med andre bekymringer til at holde sig i gang.
Efter en række fine og velmodtagne demoer barsler Jesso Jr. nu med sit debutalbum, der udkommer til foråret på True Panther.
Første single har den mundrette titel Hollywood. Fortællingen har vi hørt før. Mange gange. Og ganske interessant er det derfor, at han ikke forsøger med et metaperspektiv eller en anden form for greb, der enten skal signalere afstand, bevidsthed om forsøget i forsøget eller endog noget Brechtiansk. Han holder sig til historien om drømmen og den efterfølgende afvisning. Det virker så meget desto stærkere, fordi han ikke frygter at give sig i kast med den netop velkendte historie.
"I don't know if I can make it, and I don't know if I should" er den sætning, der står tilbage som den største invitation til refleksion. Denne tvivl leveres forunderligt nøgternt, og derigennem går vi fra det partikulære til det universelle.
Sikken ballade.
/Martin
Viser opslag med etiketten True Panther. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten True Panther. Vis alle opslag
lørdag den 29. november 2014
torsdag den 8. august 2013
Delorean med dertilhørende forventninger
Det er efterhånden fire år siden, spanske Delorean brød smukt igennem med deres suveræne Ayrton Senna EP, hvilket betyder, at vi er blevet tre år ældre, siden de udgav deres seneste LP, Subiza, i 2010. Av og wauv.
Den 9. september udgiver de så endelig deres nye plade, der har fået titlen Apar. Da de kommer fra en baskisk landsby, må man hellere indstille Google Translate til baskisk, hvorfor man ender med ordet "skum". Men med en angelsaksisk prædominans i hverdagen kan man ligeledes tænke på adskillelsen af det forudsatte og det forventede. En adskillelse af sprog og mening, som lingvisterne i denne særlige gren af filosofien nok skal få meget sjov ud af. Uanset hvad: jeg holder af titlen og underfundigheden heri.
I slutningen af juni frigav de første nummer fra pladen, Spirit, der er så aldeles fremragende, at det må være én af årets bedste albumintroer. Nu har de så delt anden sang fra pladen, der lykkeligvis næsten lever op til denne skønhed. Med Spirit og den nye Destitute Time er det dermed svært ikke at føle en vis forventningens glæde. Og da september i forvejen er skabt til solnedgang, passer udgivelsesdatoen vist ret så fint.
Nå ja, og så er evigt charmerende Caroline Polachek at finde på én af pladens ti sange.

Etiketter:
Caroline Polachek,
Delorean,
Mushroom Pillow,
True Panther
søndag den 11. juli 2010
Magic Kids
Den forholdsvis nye gruppe albumdebuterer først til august, men forventningerne er store. Gruppen består af fem faste medlemmer, der - så vidt jeg er informeret - til tider suppleres af flere. I hvert fald er gruppens lyd stor, og de burde vel egentlig blive omtalt som et orkester. Der er klassiske dyder på spil. I deres presse (og på pladeselskabets hjemmeside) undlader de gerne at nævne Beach Boys, men den kommer de bestemt ikke udenom.
Der er dog også lidt Belle & Sebastian over det til tider, og generelt lever talenterne op til deres navn. De skal blive yderst spændende at følge. Debutpladen, Memphis, udkommer 31. august på True Panther, der bliver ved med at markere sig som ét af de mest spændende amerikanske pladeselskaber for tiden. En meget imponerende roster har de efterhånden.
MP3: Magic Kids - Summer
MP3: Magic Kids - Superball
/Martin
Etiketter:
Beach Boys,
Belle and Sebastian,
Magic Kids,
True Panther
onsdag den 3. marts 2010
Tanlines
De to skaber en slags elektronisk calypso. Hvilket i manges ører kan lyde som en forfærdelig idé, men i så fald er det nok bare resultatet af en klam beskrivelse fra min side; musikken er således meget interessant, og der skulle være noget at se frem til på debut EP'en Settings. Spændende er også det remix af Memory Tapes, der er udgivet sammen med singlen Real Life. I øvrigt værd at nævne hvordan alle hans remixes holder et utrolig højt niveau.
MP3: Tanlines - Real Life
MP3: Tanlines - Real Life (Memory Tapes remix)
MP3: Lemonade - Lifted
/Martin
Etiketter:
Lemonade,
Memory Tapes,
Tanlines,
True Panther
tirsdag den 16. februar 2010
Lemonade
De er signet til True Panther, der har haft godt med vind i sejlene med de lidt overvurderede Girls. Og så vil mange sikkert mene, det er værd at nævne, at de har et band ved navn David Copperfuck på plakaten. Et lille fnis bliver fremkaldt, hvor andre vil kalde det et utrolig dårligt navn. Tirsdag byder gerne på inkonsekvens, så lyt i stedet til musikken og tag dig ikke af ord, der ofte bare er ord!
MP3: Lemonade - Lifted
/Martin
Abonner på:
Opslag (Atom)