onsdag den 2. november 2011

Nyt fra Chairlift

Det må vist være på tide at omtale den nye single fra Chairlift, som tilbage i 2008 udgav debutalbummet Does You Inspire You på fremragende Kanine Records. Det er dermed også tre år siden, vi lagde den stærke single Evident Utensil ud, hvilket får mig til at føle mig underligt gammel.

Billedet er lidt en løgn, da gruppen nu igen er en duo. Den charmerende Caroline Polachek (fantastisk navn) er dog stadig i front med sin herlige vokal, der også bliver brugt ganske alsidigt på gruppens nyeste single Sidewalk Safari. Der bliver ganske vist sunget om "a new direction", men om det også er sandt for albummet lader sig ikke afsløre ud fra førstesinglen, der dog er ganske habil. Pladen udkommer 24. januar, og de har nu skiftet Kanine ud med mægtige Columbia.

Titlen er såmænd ganske simpel og ydmyg: Something.

MP3: Chairlift - Sidewalk Safari

/Martin

2 kommentarer:

Peter sagde ...

Dem havde jeg lykkeligt glemt alt om. Jeg var ret begejstret for Bruises nummeret, men de skuffede mig noget da jeg så dem varme op for Phoenix.

Börneblogger sagde ...

Jeg var heller ikke helt solgt ved debutalbummet, der bølgede lidt. Men enkelte stærke sange var der, og det bliver sikkert det samme med den nye. Det er nok bare den type band. Live kender jeg dem dog ikke