torsdag den 19. juli 2012

Evig sommer og powerpopdrømmepunk

Med tiden har Kanine Records fået sig en skræmmende stærk roster. I kategorien sommerpop er de også stærkt repræsenteret, og blandt de mange råb om opmærksomhed er trioen Eternal Summers.

De startede ud som en duo få år tilbage og var følgelig mere lo-fi. Den 24. juli er de klar med deres nyeste plade Correct Behavior, hvorfra førstesinglen You Kill lover et væsentligt mere powerpoppet udtryk. Det skal høres højt for at komme til sin ret, og det skal værdsættes for det, det er: Ultrapoppet og skamløs drømmepunk på farten. Der er en følelse af begyndelsen af en road trip over You Kill, der på underlig vis måske endda vil minde nogle lyttere om Primitives-klassikeren Crash (kendt fra bl.a. Dumb & Dumber).

MP3: Eternal Summers - You Kill

SoundCloud stream

/Martin

Ingen kommentarer: