Næste år er det allerede ti år siden, bandet udgav debutalbummet Howl Howl Gaff Gaff, der siden blev fulgt op af de udmærkede Our Ill Wills og Work. Hvor sidstnævnte skuffede mange (undertegnede inklusive), bød de to første plader på adskillige perler, selvom de med rette kan kaldes lidt ujævne.
Første single fra det kommende album er Blue Ice, der trods en bombastisk start er en stille perle, der på det nærmeste kan betegnes som en ballade. Sanger Adam Olenius synger afdæmpet og konstaterende, og det klæder ham. Han er én af de skikkelser, man har kunnet tilgive for nogle enkle leveringer, der ofte mere end grænser til det ynkelige. Ja, sådan skulle det nærmest være med de tekster, bandet har forfattet. Her lyder det:
I keep running away, running away, running away / And you keep fading away, fading away, fading away / It always ends in the same way / The sun gets in your eyes / I won't get surprised the next time / But this blue ice came out of the blue
Vi er stadig ude i det ulykkelige. Forliste forhold. Omstændighederne er de samme, men der er en forskel i indsigten, der også afspejles i lyden. Skal man imidlertid tro de første meldinger, er resten af pladen mere livlig, men det må vi vente med at afgøre til starten af det nye år.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar