Ja ja, nu kommer den forsinkede årsliste snart. Men lad os lige se lidt fremad, medens vi ser tilbage. Sidste år kom DIIV og overhalede Beach Fossils indenom. Beach Fossils var gennem flere år blevet kørt i stilling til noget stort gennem en række fremragende singler for så at skuffe en smule med første fuldlængde og sidste års What a Pleasure EP. Ikke desto mindre var det en anelse overraskende, at vi sidste år kunne vidne guitaristen Zachary Cole Smiths soloprojekt DIIV gå sin sejrsgang verden over med en yderst fornem plade, der vidnede om andet og mere, end hvad der nemt kunne være blevet af et sådant sideprojekt.
Dustin Payseur er dog stadig i udmærket form som leder af Beach Fossils og er nu klar med anden single fra det kommende album, der har fået titlen Clash the Truth. Captured Tracks udgiver pladen d. 19. februar. Singlen Generational Synthetic er her tilgængelig med en fin tekst, der også udmærket passer ind i albumtitlen.
/Martin
torsdag den 17. januar 2013
Nyt fra Beach Fossils
Etiketter:
Beach Fossils,
Captured Tracks,
DIIV,
Dustin Payseur,
Zachary Cole Smith
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar