Future 3 åbner langsomt døren

Egentlig er det mere lyden af forår. Titlen er August, og den refererer ikke blot til indeværende måned som et Benjamin'sk her-og-nu, den er også i høj grad en reminder om alt, hvad man kan opleve og håbe på, når man sætter noget på klem: danske Future 3 er tilbage efter 13 års pause.

Der er ingen grund til at sparke døren op. Sådan har de aldrig arbejdet. August er en dør, der åbnes langsomt.

På klem.

Når man omtaler den såkaldt nordiske lyd, reagerer jeg ofte med skepsis. Det giver sjældent mening og er oftest et letkøbt kneb. Når folk sætter lighedstegn mellem en 'nordisk' lyd og et 'koldt' lydbillede, har jeg ligeledes svært ved at skjule selvsamme skepsis.

Men når Future 3 åbner døren på klem og lader tidlige solstråler (mere forår end sommer) ramme foden, giver det mere mening. Det er ikke koldt. Ej heller er det varmt, men det har aldrig betydet, at vi skal arbejde med den diametrale modsætning. Elektronisk musik med små klik, fremadskuende og fejende synthesizere, små temposkift. En dialog mellem venligt stemte rumvæsener i Andeby. En vis lighed med islandske Múm fra deres tidlige plader. Dét er snarere den nordiske lyd, og den er muligvis skabt ud fra idéen om et lys fra koldere tider, men det er ikke kulde. Det er nye – og gerne varmere – tider i vente.

Den 10. oktober udgiver Future 3 deres nye plade With and Without på Morr Music. Der er meget at glæde sig til.



/Martin

Salt Cathedral

Salt Cathedral er en columbiansk trio med base i Brooklyn. Salt Cathedral er også en forfriskende omgang electropop, der ikke er bange for til tider at sætte tempoet lidt ned.

I morgen udgiver de deres anden EP, OOM VELT, hvorfra den glimrende og himmelstræbende Holy Soul stammer. Og sikken titel, tænker man måske, selvom kun få i kongeriget efterhånden kender til følelsen af blasfemi.

Det er luftigt, men det er ikke køligt. Juliana Ronderos' stemme er indtil videre dét, der skiller Salt Cathedral fra så mange andre, og derfor fungerer Holy Soul på disse enkle præmisser. Det enkle orgel, det stille og knipsevenlige beat og en fin tekstbid, der inviterer til refleksion over hukommelse over for erindring.

Da sangen efter godt et par minutter sløver ned, vil nogle lyttere måske tænke på Jon Hopkins et kort øjeblik, før vi får sangens hovedbudskab serveret:

We won't let our hearts forget this time

Hvad vil det sige aktivt at gribe ind i erindringen? Hvad siger det om mennesket, at man gør noget for at huske noget? Og hvor langt ligger det fra frygten for at glemme? Og i hvor høj grad gør vi det for egen vindings skyld?





/Martin

Goat og ikke-sommer

Nordsvenske Goat skal følge op på deres ofte overrumplende og generelt stærke World Music. Som tidligere skrevet på disse sider, skrev kollektivet sidste år under med Sub Pop, hvilket på mange måder er et smart træk af pladeselskabet, der efterhånden har hvilet på laurbærene i årevis.

Den 23/09 udgiver det forhenværende kvalitetsstempel svenskernes nye plade, der for kollektivet har det logiske navn Commune. Den nye single Words lover da også godt. De lægger sig denne gang tættere op ad HEALTH, end det tidligere har været tilfældet, om end en omgang røvguitar omkring midten af sangen tager over og fjerner sig fra denne noble inspirationskilde.



/Martin