The Radio Dept. er ét af de bedste bands derude. Ikke bare fra Lund, ikke bare i Sverige, ikke bare i Skandinavien. De er blandt vor tids helt store kunstneriske oplevelser.
Det relativt langsomt arbejdende band udgav tilbage i 2010 den mesterlige Clinging to a Scheme og året efter opsamlingsalbummet Passive Aggressive: Singles 2002-2010.
I dag har de så sluppet den instrumentale Death to Fascism på Labrador i anledning af det forestående valg i Sverige. Det vil sige: næsten instrumental. Sangen bygger nemlig på et vokalsample, der på kroatisk ganske smukt lyder: "Smrt fašizmu, sloboda narodu!" Den første del, "død til fascismen", af én kvindestemme og den anden del, "frihed til folket", af en anden. Præcis som modstandsfolk har brugt det i Jugoslavien og for den sags skyld post-Jugoslavien. Som en hilsen. Noget smukt at enes om og arbejde for.
The Radio Dept. udgav i øvrigt også en glimrende sang, The New Improved Hypocrisy, i forbindelse med valget for fire år siden.
/Martin
tirsdag den 9. september 2014
The Radio Dept. bekæmper fascismen
Etiketter:
Labrador,
Lund,
Stjepan Filipović,
The Radio Dept,
Vjesnik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar