Vi er nået til tredje del af vores serie og det sidste af de tre "store" respekterede indie-labels i Danmark, Crunchy Frog.Musikken hos Crunchy Frog er måske ikke helt så god eller udfordrende som hos nogle af de bands, man finder på eksempelvis Morningside og Rumraket. Men som selskab har Crunchy Frog, til deres store ros, formået at vælge nogle bands, der har kunne begå sig i udlandet: Junior Senior og Raveonettes. To meget forskellige bands, der begge har opnået mindre succes i udlandet. Det ene som et dansabelt og udadvendt orkester, det andet som selvhøjtideligt og gennemprofessionelt håndværk. Ingen af de to hører til bands, der for alvor begejstrer mig, men Crunchy Frog har set potentialet, og grupperne har haft viljen - det kan man kun have respekt for.
Desværre har selskabet også haft, musikalsk set, uheldige bands som Superheroes og Sterling, men det opvejes af bands som epo-555, svenske First Floor Power og den nyeste signing: 18th Dye. De gamle støjrockveteraner, der tilbage i 90'erne var på det fantastiske Matador.
Derudover skal det blive spændende at høre, om Beta Satan med deres kommende debutalbum kan indfange deres liveenergi på plade. Og så er der jo bloggerkollegaen Ivan fra In a Cyclone of Stones, der med sit Oliver North Boy Choir også er at finde på selskabet.
/Martin
