Viser opslag med etiketten The Brunettes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Brunettes. Vis alle opslag

søndag den 18. maj 2008

The Ruby Suns


At være signet til Sub Pop er ofte ikke blot et kvalitetsstempel, men også en garant for en god portion opmærksomhed. Dog fortjener The Ruby Suns fra New Zealand en del mere af sidstnævnte - kvaliteten er nemlig tilstede i allerhøjeste grad.

Gruppens mastermind er Ryan McPhun (fantastisk navn), der tidligere har spillet i The Brunettes, der gæstede Århus og Pop Revo i år.
Deres anden plade, Sea Lion, byder på lidt af hvert, men må siges at være et yderst homogent værk. Det er stenet på en yderst positiv, livsbekræftende måde, lidt á la Sparklehorse. Men der er også elementer af ambient-virkemidler, der bruges på samme vis hos eksempelvis Atlas Sound og A Sunny Day in Glasgow.

Albummet byder på en utrolig fornemmelse for detaljer og egner sig derfor utrolig godt til ordentlige høretelefoner. Det har i hvert fald gjort mine togture mellem Århus og Odense smukkere. Det er reflekterende, det er terapeutisk, det er mange adjektiver værdigt. Så længe de kan tolkes positivt. Pointen er, at The Ruby Suns har rigtig meget at byde på.
En enkelt sang, Tane Mahuta, leder endda tankerne hen på El Guincho (læs Camillas anmeldelse!) og Løvernes Konge.

Kort og godt: The Ruby Suns er stadig meget undervurderede, og i vores stræben mod en verden med større kunstnerisk retfærdighed er det os derfor en fornøjelse at præsentere disse sange. Og køb så albummet - det indeholder sange, der er endnu smukkere end nedenstående.

MP3: The Ruby Suns - Kenya Dig It?
MP3: The Ruby Suns - Tane Mahuta

Og hvis du, kære læser, har brug for at blive lidt gladere:

MP3: El Guincho - Antillas

/Martin

onsdag den 12. marts 2008

Pop Revo

Årets Pop Revo kommer til at finde sted d. 2. og 3. maj. Det bliver desværre på pAKHUSET (verdens grimmeste hjemmeside?), hvilket betyder, at lyden ikke bliver specielt god. Til gengæld er der billig alkohol og fin stemning.
Programmet ser indtil videre ganske fornuftigt ud. De næsten legendariske Xiu Xiu kommer til Danmark for første gang - med deres nyeste album Women As Lovers i bagagen (Börneblogger Camilla kommer snart med en anmeldelse af dette på Undertoner). Med sig har de bl.a. The Brunettes fra Auckland, New Zealand. Ignorér bandnavnet og følg straks linket til deres MySpace. Det er næsten umuligt ikke at falde for Her Hairagami Set, der med Heather Mansfields vokal, ledsaget af fin, fin guitar, tager lytteren med på en solid indie pop-rejse. Jonathan Bree lyder til gengæld ret wasted, men det har også sin charme.
Danske Speaker Bite Me og næsten danske 18th Dye har også fundet vej til plakaten, hvilket må siges heller ikke at være helt dårligt. Sidstnævnte har i øvrigt tidligere været på Matador, hvilket altid er en god ting at kunne skrive på CV'et som musiker.
Undertegnede befinder sig formentlig i England på det tidspunkt, så Camilla kan få æren af at dække begivenhederne.
Og så kommer skotske Momus forresten også...

MP3: Xiu Xiu - Boy Soprano


/Martin