Viser opslag med etiketten Black Dice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Black Dice. Vis alle opslag

tirsdag den 24. januar 2012

Nyt fra Black Dice

Mange har sikkert allerede været der, men der er nyt ude fra Black Dice i form af en smagsprøve fra den kommende Mr. Impossible, der har fået udgivelsesdato d. 9. april via Ribbon Music.

Gruppen har med deres stædige trang til nytænkning både begejstret og frustreret gennem godt og vel 15 år, og det må på den baggrund bemærkes, at den nye single Pigs er relativt tilgængelig. Relativt.

Black Dice - Pigs by Ribbon Music

/Martin

torsdag den 7. august 2008

Voxhall i efteråret

Der er få spillesteder herhjemme, der kan fremvise et virkelig imponerende sensommer/efterårsprogram. Blandt de få er Vega (Cut Copy, Mogwai, Calexico m.fl.) i København og Voxhall i Århus.

Her i Århus får vi på Voxhall blandt andet fornøjelsen af Tunng, Black Dice, Built to Spill, Okkervil River og M83. Og som om dette ikke var imponerende nok i sig selv, har jeg i dag fundet ud af, at den 19. november for mit vedkommende bliver én af de bedste dage i efteråret:

The Dodos + The Ruby Suns.

Én ting er The Dodos (og her taler vi altså ikke den lade danske gruppe, der navnmæssigt ligger tæt på), der har leveret én af årets bedste plader... Men at de skulle få support fra The Ruby Suns, der ligeledes har leveret én af årets bedste plader? Fryd! Jeg er lykkelig, og det burde mange andre i Århus ligeledes være over dette program.

Tak til Voxhall.

/Martin