Viser opslag med etiketten frYars. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frYars. Vis alle opslag

torsdag den 10. maj 2018

Rae Morris og ultrasympatisk pop

Forskellig pop til forskellige tider. Jeg er sjældent til den slags med udpræget attitude, selvom jeg værdsætter idéen med de kampe, der af og til bliver kæmpet.

Giv mig en omgang let melankolsk, upbeat kærlighedssang!

Rae Morris bemærkede jeg ikke rigtigt, da hun udgav debutalbummet Unguarded 2015, men det er der lykkeligvis blevet ændret på med opfølgeren Someone Out There. Nu har jeg tilmed bemærket, at hun er fra Blackpool. Det bliver bedre og bedre.

Dancing With Character er en unik titel for en popsang i 2018. Det er en fremragende og dragende titel, enkel og gammeldags. Og det er en storslået sang, der er blandt de bedste, jeg har hørt i år. Den skaber billeder og historier, og Rae Morris synger så usandsynligt rart og medmenneskeligt.

He was dancing with character
Such a wonderful dancer, it embarrassed her
He was dancing with character
He was always a fan of her and married her

Sikket omkvæd! Herefter gør det ondt på den gode måde, da omkvædet knækker over med særlig markering i vokalen på 'alone' og 'control':

Now he's dancing alone, losing control
Moving from the memory in his bones
Dancing with characer
And he'll never stop dancing 'til he's back with her

Det er en fin detalje, at verset synges i første person, hvor omkvædet synges i tredje. Hun starter som danseren og bliver til betragteren. Hvem betragter hun? Sangen handler såmænd om noget så elskværdigt som en ældre mand, der har mistet sin kone, som han plejede at danse med. Hun er død, han mister sig selv langsomt og forsøger at leve videre, hvor de mødtes. Det er næsten ikke til at stå for. Lyt særligt til Rae Morris' særlige betoning af ordet 'married'. Generelt kan hun lægge et tryk på udvalgte ord på ganske charmerende vis.

Dancing With Character er sidste sang på Someone Out There, der indeholder flere stærke sange, ikke mindst singlen Do It. Meget af pladen er lavet i samarbejde med Fryars, som engang lavede spændende ting i eget navn, men som vist strandede lidt i MySpace-æraens afslutning.

Rae Morris er et meget sympatisk bekendtskab, og de fleste af sangene bliver kun bedre ved genlyt. Ikke mindst Dancing With Character, der kandiderer til årets popsang.



/Martin

fredag den 7. november 2008

frYars' debutalbum på vej

Vi har før vist vores begejstring for unge Ben Garrett, manden bag frYars. Vi har også meddelt, at debutalbummet var ved at blive mixet, og at en single ved navn Visitors var lige på trapperne.

I dag dukkede så en herlig nyhed op på Soundvenue, der besvarede et par spørgsmål: Debutalbummet har fået titlen Dark Young Hearts og udgives i marts 2009.
Ydermere er der bonusinfo om den forestående single, der udgives d. 8. december: Med på gæstevokal er selveste Dave Gahan.

Debutalbummet udgives på Garretts eget pladeselskab frYarcorp, og det skal blive spændende at se en trackliste, når en sådan slipper ud. Måske nogle sange fra EP'erne kommer med?

/Martin

tirsdag den 19. august 2008

Et par gode nyheder

Denne tirsdag aften bød pludselig på et par behagelige overraskelser, der skal deles med jer, kære læsere.

Først og fremmest er canadiske Handsome Furs endelig blevet bekræftet til at skulle spille på Musikcaféen i Århus fredag d. 17. oktober.
Og for dem, der ikke måtte have hørt om dette stykke musik: Det er en duo, der består af Dan Boeckner fra Wolf Parade - og så hans forlovede Alexei Perry. Sammen med en trommemaskine (der svigtede ved et besøg i København sidste år) skaber de et mørkt og smukt univers af simple, men komplekse sange.

Den anden smukke nyhed omhandler engelske frYars. Den unge knøs har allerede sendt et par rigtig gode EP'er ud, og nu er han så i gang med at mixe debutalbummet. Desværre udkommer albummet først næste år... Men vi kan snart se frem til en single ved navn Visitors.

MP3: Handsome Furs - What We Had
MP3: frYars - happY

/Martin

fredag den 18. april 2008

frYars

Den kun 18-årige frYars, aka Ben Garrett, er ét af de absolut mest interessante musikalske bekendtskaber, jeg har gjort mig i meget lang tid.
Han har på kort tid fået en del opmærksomhed i England og specielt i hjembyen London (bl.a. grundet en artikel hos al hypes moder, NME), hvilket har givet ham supportjobs med of Montreal, Goldfrapp og Vampire Weekend.
Musikken er herligt original og sangene overraskende gennemtænkte for så ung en sangskriver. Ganske alene står han bag alt ved musikken, der mestendels er kogt ned til synth, klaver og trommer. Live som på plade. Han er blevet kaldt den nye Nick Cave (en smule sært måske), medens vokalen er blevet sammenlignet med folk lige fra Zach Condon og Antony Hegarty. Men mest af alt lyder han nu som Patrick Wolf - hvad angår både stemmen og lyden, selvom der også er spor af både Depeche Mode og David Bowie (den har man vist hørt før). Og for nu at fortsætte sammenligningerne, så lad os slå fast, at han ligner Bob Dylan og ligeledes skriver ganske imponerende.
Der er plads til forbedringer i både musikken og lyrikken, men det er kun en god ting; at noget fantastisk kan blive genialt.

Ben Garrett har indtil videre udgivet The Perfidy EP og The Ides EP, der begge kan erhverves gennem iTunes fra hans MySpace-side.

MP3: frYars - happY
MP3: frYars - Madeline
MP3: frYars - The Ides

/Martin