Viser opslag med etiketten Of Montreal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Of Montreal. Vis alle opslag

fredag den 30. marts 2012

Konkurrence: Vind billetter til of Montreal på Train

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at vi har en stor forkærlighed for det gamle Elephant 6-kollektiv fra Athens, Georgia. Blandt medlemmerne er de farverige og produktive of Montreal med Kevin Barnes i front.

Med den fremragende Hissing Fauna, Are You the Destroyer? fra 2007 fik de pludselig et vist gennembrud, og i år har de så udgivet deres nyeste (og 11.!) album, Paralytic Stalks. Gruppen er som altid dedikeret til en nærmest uendelig leg med genrer, der resulterer i alskens mulige og umulige fragmenter, der sammen udgør en imponerende omgang veloplagte popsange.

Den 18. april spiller bandet på Train i Aarhus, og vi udlodder 5x2 billetter til koncerten. Her spiller de med landsmændene Kishi Bashi og Den Fjerde Væg. For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "of Montreal". Vi giver vinderne direkte besked.

Info:
of Montreal + support Kishi Bashi (US) og Den Fjerde Væg
Train, Aarhus
Onsdag d. 18. april
OBS: Koncertstart kl. 20 (dørene åbner kl. 19)



/Martin

onsdag den 30. juni 2010

Nyt fra of Montreal

Tilbage i september 2008 skrev jeg lidt om Kevin Barnes, Mr of Montreal. Manden lader til at være ret speciel af natur og ikke bare som et gimmick - selvom han udnytter sin forkærlighed for alt freaky i både indspilninger og på en scene.

D. 14. september er of Montreal klar med False Priest, der følger op på på det herligt skizofrene Skeletal Lamping fra 2008. Et album, der langt hen ad vejen var rigtig godt men havde nogle få svipsere. Siden begyndelsen i slutningen af 90'erne har of Montreal mildest talt udviklet sig heftigt, og man kan spørge sig selv, hvad Barnes egentlig har udtænkt - nu hvor han har været forbi så meget.

Han har tidligere i år udtalt, at han i forbindelse med sangskrivningen til det nye album er dykket meget ned i funk og R'n'B fra 70'erne. Noget man også kunne ane på Skeletal Lamping. Men så igen: Når stort set alle sange består af 3-4 sange i én, kommer man gerne forbi lidt forskellige sangtraditioner.
Kevin Barnes skriver sine tekster på landevejen. Selve sangene skrives og indspilles hjemme, og her har han på mystisk vis haft besøg af Beyonces søster, Solange, der altså er med på det nye album, ligesom også soulsangerinden Janella Monae har lånt sin stemme ud.

Den tekniske bearbejdning af råmaterialet har Jon Brion taget sig af. Jon Brion er bl.a. kendt som manden, der har leveret musik til Paul Thomas Andersons (fantastiske) film Boogie Nights, Magnolia og Punch Drunk Love, ligesom han også har lavet musikken til I Heart Huckabees og Eternal Sunshine of the Spotless Mind. Alle særdeles anbefalelsesværdige film. Apropros Magnolia har han også spillet med i Aimee Manns gamle band og produceret for hende. Som producer har han også arbejdet med navne som Elliott Smith, Rufus Wainwright, Fiona Apple, Kanye West og Spoon. En mand, der kan lidt af hvert.

Men hvad så med tilblivelsen af sangene? Kevin Barnes er tilsyneladende træt af at måtte bruge back track på enkelte sange, når han og bandet spiller live, så de nye sange er skrevet, så det hele kan spilles af et band på ca. 10 personer. Det burde også være muligt, skulle man tro. Nå ja, og så har han for første gang nogensinde skrevet sange i fuld tilstand. Det kommer lidt som en overraskelse.
Første mp3 fra pladen, Coquet Coquette, er svær at dømme noget ud fra. Særlig 70'er er den ikke, men den har en herlig basgang og god energi - og nogle friske ord. Om alter egoet Georgie Fruit kigger forbi er ikke til at sige.

I don't wanna catch you with some other guy's face under your eyelids / something must be wrong / you give me emotional artefacts that can find no purchase

eller

Coquet Coquette, you know I won't forget / How you made me cry to prove I was dutiful / Oh, my Coquette, my teenage lust for you is so beautiful

MP3: of Montreal - Coquet Coquette

/Martin

torsdag den 19. marts 2009

Genopdag: Phoenix

De franske popsmede i Phoenix har færdigindspillet, mixet og masteret deres nye samling sangperler, der til sammen udgør deres fjerde studiealbum Wolfgang Amadeus Phoenix, der officielt udgives d. 26. maj.
Phoenix blev allerede med deres første singler et household name, uden for Frankrig specielt med den herlige Too Young, der også findes på soundtracket til Lost In Translation (sanger Thomas Mars danner i øvrigt par med Sofia Coppola).

Siden fulgte debutalbummet United i 2000, det kommercielt set mere succesfulde Alphabetical i 2004 og det velanmeldte It's Never Been Like That i 2006.
Den 23. januar i år frigav kvartetten så sangen 1901 som gratis mp3. En synthdrevet sag, der skulle love godt for Wolfgang Amadeus Phoenix. Som så ofte med bandet er der tale om noget ganske upbeat, men det er først nu, jeg ser ligheder mellem Thomas Mars' og Kevin Barnes' (of Montreal) måde at synge på.

Bedøm selv og sørg for at investere i albummet. Pop behøver ikke altid være kompliceret.

MP3: Phoenix - 1901

/Martin

mandag den 1. september 2008

Miniportræt: Kevin Barnes

I anledning af et nyt album fra of Montreal præsenterer vi et kort portræt af gruppens ubestridte leder, Kevin Barnes (og dermed også af hans hjertebarn, of Montreal):

Som sanger, sangskriver og diva er Kevin Barnes én af de mest ekstravagante og underholdende frontmænd i moderne musik gennem de seneste ti år. Den 34-årige krukke var i 90'erne en del af Elephant 6-kollektivet, der talte bands som Neutral Milk Hotel, The Olivia Tremor Control, The Apples in Stereo og selvfølgelig of Montreal. At han i 2004, efter seks LP'er og to EP'er, blev gift (med norske Nina Grottland, der nævnes i flere sange) og fik en datter har ingenlunde sløvet sindet hos amerikaneren. Han er stadig lige skarp, lige produktiv og lige festlig, selvom han et stykke tid var nede i mørket; han var således bosat i Norge et kort stykke tid, hvor han ikke ligefrem trivedes. Denne tid resulterede til gengæld i sangskrivningen til gruppens hidtil bedste album, og ét af sidste års bedste, Hissing Fauna, Are You the Destroyer?. Opmærksomheden var nu mere massiv end nogensinde før, og of Montreal var endelig store på vores side af Atlanten.

Og hvordan følger man så op på en sådan bedrift? Man skaber da et glam rock alter ego! Siden udgivelsen af førnævnte album fra 2007 har Kevin Barnes derfor optrådt som "Georgie Fruit", som han beskriver som en sort mand i slutningen af 40'erne, der har gennemgået et par kønsskifteoperationer og spillet i et funkband i 70'erne ved navn Arousal.

Både musikken og teksterne har gennemgået noget af en udvikling gennem of Montreals levetid. De seneste år har teksterne været stærkt personlige, og de alvorlige emner står ofte i kontrast til forholdsvis upbeat melodier - eller beskrives gennem absurde og ret så originale metaforer.
Teksterne på det nye album, Skeletal Lamping (ude d. 7. oktober), har ofte grobund i det seksuelle (på underfundig vis og aldrig direkte plat), hvilket kombineres med megen funk og disco. Alt sammen pakket ind i gruppens befriende tilgang til moderne pop. Jeg har ofte haft det utrolig svært med funk, så hvis I, kære læsere, føler en trang til at vende jer bort, må jeg bede jer give det en chance: Det virker rent faktisk på dette album!'

Førstesinglen Id Engager er en 'sikker førstesingle', idet den i høj grad lyder som noget fra Hissing Fauna, Are You the Destroyer? og samtidig har en lille smule nyt i sig. Den er dog langt fra det bedste på albummet - og endnu længere fra at være det mest originale.
Af andre spændende nyheder omkring Kevin Barnes kan det nævnes, at han i øjeblikket samarbejder med Andrew VanWyngarden fra MGMT om et projekt, de kalder Blikk Fang.

of Montreal spiller i Amager Bio tirsdag d. 21. oktober.

MP3: of Montreal - Id Engager
MP3: of Montreal - Nonpareil of Favor

/Martin

søndag den 24. august 2008

The Music Tapes

Savner du også Neutral Milk Hotel? Drømmer du også om en reunion? Vi må desværre drømme videre en stund. Siden legenderne blev opløst, har medlemmerne hver især haft forskellige projekter kørende, herunder Julian Kosters The Music Tapes. Det er nu 9 år (!) siden debutalbummet, og nu rører de så på sig igen med et album fyldt med mærkværdige sange, der på besynderlig vis giver endnu større forhåbninger om en snarlig reunion af pionererne. Og gudskelov ikke af de forkerte grunde! Næ nej, snarere fordi melodierne og længslen i vokalen faktisk frembringer minder om, hvad man hørte hos Neutral Milk Hotel. Album nr. 2, Music Tapes for Clouds and Tornadoes, er ligesom debuten fyldt med gammeldaws piano, ukulele og sav (jeg har faktisk aldrig hørt et album med så meget sav). Og denne gang har Koster haft besøg af blandt andre sin gamle NMH-kollega Jeremy Barnes (også kendt fra A Hawk and a Hacksaw) og of Montreal-frontmand Kevin Barnes.

Fra '89-'94 (altså op til han kom med i Neutral Milk Hotel) havde Koster i øvrigt et sjovt projekt kørende ved navn Chocolate USA, der blandede optagelser af små fortællinger med ret behagelig lo-fi pop. Noget af musikken mindede faktisk en anelse om de helt gamle Smashing Pumpkins-demoer, hvis der skulle være andre læsere, der også har været fanatiske omkring denne Chicago-gruppe.

Music Tapes for Clouds and Tornadoes er ude nu via Merge.

MP3: The Music Tapes - Majesty
MP3: The Music Tapes - Jingle Bells

/Martin

fredag den 18. april 2008

frYars

Den kun 18-årige frYars, aka Ben Garrett, er ét af de absolut mest interessante musikalske bekendtskaber, jeg har gjort mig i meget lang tid.
Han har på kort tid fået en del opmærksomhed i England og specielt i hjembyen London (bl.a. grundet en artikel hos al hypes moder, NME), hvilket har givet ham supportjobs med of Montreal, Goldfrapp og Vampire Weekend.
Musikken er herligt original og sangene overraskende gennemtænkte for så ung en sangskriver. Ganske alene står han bag alt ved musikken, der mestendels er kogt ned til synth, klaver og trommer. Live som på plade. Han er blevet kaldt den nye Nick Cave (en smule sært måske), medens vokalen er blevet sammenlignet med folk lige fra Zach Condon og Antony Hegarty. Men mest af alt lyder han nu som Patrick Wolf - hvad angår både stemmen og lyden, selvom der også er spor af både Depeche Mode og David Bowie (den har man vist hørt før). Og for nu at fortsætte sammenligningerne, så lad os slå fast, at han ligner Bob Dylan og ligeledes skriver ganske imponerende.
Der er plads til forbedringer i både musikken og lyrikken, men det er kun en god ting; at noget fantastisk kan blive genialt.

Ben Garrett har indtil videre udgivet The Perfidy EP og The Ides EP, der begge kan erhverves gennem iTunes fra hans MySpace-side.

MP3: frYars - happY
MP3: frYars - Madeline
MP3: frYars - The Ides

/Martin

onsdag den 26. december 2007

Årets album 2007 - Martin

Så kunne jeg få mig sneglet færdig med listen over årets albums fra 2007. Et år, der startede ud med udgivelser fra giganter inden for indie-verdenen - såsom Modest Mouse, The Shins, Bloc Party, Clap Your Hands Say Yeah og The Arcade Fire. Et år med skuffelser og et år med masser af overraskelser. Et år hvor new rave begik selvmord kort tid efter sin fødsel. Faktisk et utroligt interessant og underholdende år for musikken.

Her er undertegnedes top 25:


25. Deerhunter - Cryptograms

Et forførende og lumsk album, der afslører sig selv langsomt. Med sanger Brandon Cox i front hypnotiseres lytteren gennem en næsten uovertruffen sans for detaljer.

MP3: Deerhunter - Spring Hall Convert


24. Battles - Mirrored

En helt anderledes måde at tænke musik på og et ganske godt bud på lyden af fremtidens musik.

MP3: Battles - Atlas


23. Do Make Say Think - You, You're a History in Rust

Det nyeste album fra canadierne byder stadig på jazzede arrangementer, men er deres hidtil mest tilgængelige.

Stream: MySpace


22. Yeasayer - All Hour Cymbals

Et på alle måder organisk album. Det er varmt, kompliceret og befriende menneskeligt.

MP3: Yeasayer - 2080


21. LCD Soundsystem - Sound of Silver

Denne præcise blanding af traditionelle virkemidler fra rock og dance rammer helt rigtigt på stort set hele Sound of Silver.

Stream: MySpace

20. Frog Eyes - Tears of the Valedictorian

Frog Eyes er først og fremmest smukt grundet Carey Mercers utrolige vokal, der excellerer i det desperate. Hvor hans partner i Swan Lake, Spencer Krug, er skræmmende perfektionistisk i sin tilgang til produktion, fungerer det mere rå til gengæld her.

MP3: Frog Eyes - Bushels

19. The Shins - Wincing the Night Away

På deres nyeste udspil trækker amerikanerne mindre på inspiration fra 60'erne, mens sangstrukturerne er blevet mere komplekse. Det slipper de gudskelov ret heldigt fra!

The Shins - Phantom Limb

18. Menomena - Friend and Foe

Det blev døbt "the first great indie rock album of 2007", og det endte med at være ét af de absolut bedste. Fokuseret og poppet.

MP3: Menomena - Wet and Rusting

17. A Place to Bury Strangers - s/t

De er flere steder blevet kaldt "The loudest band in New York". Og alt imens det ikke er larm i samme forstand som f.eks. HEALTH, så er guitarproduktionen smukt støjende. Kompositionerne og rytmesektionen leder ofte tankerne hen på Joy Division.

MP3: A Place to Bury Strangers - To Fix the Gash in Your Head


16. Iron & Wine - The Shepherd's Dog

Sam Beam har udvidet Iron & Wine til et større orkester, og al frygt for mangel på intimiteten fra Our Endless Numbered Days bliver manet til jorden fra første lyt.

MP3: Iron & Wine - Innocent Bones


15. Okkervil River - The Stage Names

Førstesinglen Our Life Is Not a Movie Or Maybe åbnede ørerne for folk, der aldrig ville være faldet for det foregående album Black Sheep Boy. Og således fortsætter hele dette album, hvoraf det kun kræver en enkelt gennemlytning at forstå, hvorfor de med ét slag er blevet så store.

MP3: Okkervil River - Our Life Is Not a Movie or Maybe

14. Efterklang - Parades

Dansk musik er først blevet rigtig interessant inden for de seneste fem år, og det krones nu med 'Parades' - det bedste danske album nogensinde. Intet mindre.

MP3: Efterklang - Mirador


13. The Twilight Sad - Fourteen Autumns and Fifteen Winters

Disse skotter imponerede os først med That Summer, At Home I Had Become the Invisible Boy, og resten af albummet følger trop. De rørende tekster bliver udleveret på en charmerende Glasgow-accent, der er svær ikke at falde for.

MP3: The Twilight Sad - Cold Days From the Birdhouse


12. Kevin Drew - Spirit If...

Et album med en længde på over en time er ofte svært at komme igennem uden kedelige øjeblikke, men Broken Social Scenes primus motor klarer sig elegant igennem - med hjælp fra kolleger fra netop Montreal-kollektivet.

MP3: Kevin Drew - Tbtf


11. No Age - Weirdo Rippers

Dean Spunt og Randy Randall danner tilsammen No Age, der efter fem EP'er på fem forskellige selskaber nu har samlet deres bedste materiale på denne første LP. De skaber fyldige sange med simple midler, og det er svært ikke at beundre de modige sangstrukturer.

MP3: No Age - Neck Escaper

10. Panda Bear - Person Pitch

Det tager lidt tid at komme rigtigt ind i Noah Lennox' seneste udspil, men det er det hele værd. Der går Løvernes Konge i den, og det er både varmt og bekræftende.

MP3: Panda Bear - Comfy in Nautica

09. The Clientele - God Save the Clientele

Englænderne er stadig velegnede til de sene aftentimer, men God Save the Clientele er mere udadvendt end tidligere hørt, og det klæder dem gevaldigt. Det er musik til vinteren, og det er fandens hyggeligt.

MP3: The Clientele - Bookshop Casanova

08. Radiohead - In Rainbows

Giganterne søger ikke længere at forny, og det kan vi sagtens tilgive dem for. Spilleglæden og overskuddet høres tydeligt - og hvor er det befriende.

Stream: MySpace


07. Of Montreal - Hissing Fauna, Are You the Destroyer?

Kevin Barnes er en entertainer af natur - og nu har han minsandten lært at fokusere. Det gør Hissing Fauna... til et overdådigt popalbum med en yderst kitsch produktion.

MP3: Of Montreal - Suffer for Fashion


06. Bloc Party - A Weekend in the City

Bloc Party på denne placering giver måske ikke megen indie cred, men det er et forbandet stærkt og homogent album, der fortjener stor ros.

Stream: MySpace

05. Animal Collective - Strawberry Jam

Animal Collective har altid været svære at beskrive, og det er måske bedst bare at lade være. De er flyttet på et større selskab, men integriteten er stadig i top.

Stream: MySpace

04. Beirut - The Flying Club Cup

Zach Condon er ét af vor tids største musikalske talenter. Debutalbummet Gulag Orkestar afslørede et kæmpe potentiale og fungerede fint som album med sin gennemgående lyd inspireret af sicilianske bryllupper og begravelser samt østeuropæiske gadeorkestre. Nu har den unge sanger bevæget fokus mod Frankrig og dennes kammermusik, hvilket har resulteret i et hav af dejlige sange.

MP3: Beirut - A Sunday Smile

03. Sunset Rubdown - Random Spirit Lover

Spencer Krug åbenbarede sig for første gang for undertegnede i efteråret 2005, da Wolf Parade skød klart frem på stjernehimlen. Mange så i starten Sunset Rubdown som 'blot' et sideprojekt, men det er meget mere end det. På Random Spirit Lover viser Spencer Krug, at han hører til én af de mest kompetente, innovative og endda perfektionistiske sangskrivere i dette årtusinde.

MP3: Sunset Rubdown - Winged/Wicked Things


02.
Patrick Wolf - The Magic Position

Patrick Wolf er en ægte engelsk diva. Han truer med at trække sig tilbage fra musikverdenen, han fyrer sin trommeslager på scenen, og... Han skriver popsange som få andre. Efter Wind in the Wires kom førstesinglen Accident & Emergency som en kolossal, upbeat overraskelse. For at bruge en kliché har Patrick Wolf fået flere farver på paletten, og disse bliver brugt til fulde.

MP3: Patrick Wolf - The Magic Position

01. The National - Boxer

I 2005 udgav kvintetten fra Brooklyn Alligator. Et album, der voksede og voksede på trods af sin umiddelbare charme.
Boxer indeholder ikke en power-sang som Mr November
, men fungerer i stedet (om muligt) endnu bedre som album. De danner gennem det rastløse trommespil, de skarpe guitarer og Matt Berningers dybe røst en helhed, der giver bedre mening end noget andet album fra i år. Et utal af gennemlytninger senere har jeg stadig lyst til at vende tilbage og lade Fake Empire starte denne nydelse af et album igen igen igen.

MP3: The National - Fake Empire



Mange andre fine albums fandt også deres vej til udgivelse i 2007, og her skal med stor ære nævnes kusntnere som f.eks.
Stars of the Lid, Le Loup, High Places, The Besnard Lakes, Parts & Labor, Apparat, A Sunny Day in Glasgow, HEALTH, The Deadly Syndrome, Jens Lekman, Justice, Simian Mobile Disco og mange flere...
Og før folk undrer sig over manglen på The Arcade Fire, Interpol, Editors og Modest Mouse
, bedes I vente til offentliggørelsen af listen over "Milde skuffelser fra 2007"!

/Martin